Det laver Joy Mogensen i dag

Som borgmester i Roskilde var hun bydronning og shining star, mens hun som minister blev en af de allermest udskældte i nyere tid. TV 2 Kosmopol har mødt Joy Mogensen, som har været yderst varsom med at åbne op over for offentligheden, siden hun for to år siden forlod Christiansborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Som borgmester i Roskilde var hun bydronning og shining star, mens hun som minister blev en af de allermest udskældte i nyere tid.

Der er folk i den her verden, som i ramme alvor kan sidde og glæde sig over, at andre har mistet deres barn.

Og som ikke tøver med at meddele det til den ulykkelige mor, som af samme årsag befinder sig i sit livs største sorg.

Joy Mogensen har gennemlevet smerten over det store tab samtidig med, at hun på én og samme tid har set sine medmennesker, når de på den allermest afstumpede vis viser deres hæslige ansigt.

- At de sociale medier har gjort det tilladt at skrive juleaften til en mor, der har mistet et barn: "Hvor er jeg glad for, at dit barn er dødt, så hun ikke fik en mor som dig". Og så tænker jeg, hvem der dog sidder juleaften og sender sådanne beskeder?, siger den tidligere kultur- og kirkeminister Joy Mogensen med et bedrøvet blik, da TV 2 Kosmopol interviewer hende to år efter, at hun pludselig stoppede i politik.

Det absolut bedste musikalbum 

En af de mest skelsættende episoder i Joy Mogensens politiske liv udspillede sig nogle måneder tidligere.

- Cut, cut, cut, siger hun, og verfer afværgende med begge hænder, inden hun slår ud i latter.

Og Joy Mogensen griner længe.

- Der har jeg været, og det roder jeg mig ikke ud i igen, siger hun til spørgsmålet om, hvilket musikalbum, der bedst ville kunne beskrive hendes liv og karriere.

Hvor er jeg glad for, at dit barn er dødt, så hun ikke fik en mor som dig. Det skete en juleaften. Og så tænker jeg, hvem sidder juleaften og sender sådanne beskeder?

— Joy Mogensen - om tiden efter hun mistede sin datter.

I begyndelsen af sin tid som kultur- og kirkeminister tilbage i 2019 insisterede en journalist på at få et svar på, hvilket musikalbum, der havde betydet mest for Joy Mogensen gennem tiderne.

Og svaret kom ufrivilligt til at blive en af flere markante milepæle i et iøjnefaldende politisk eftermæle.

Hvad var det, der skete - helt kort fortalt?

- Helt kort fortalt, så lavede jeg et interview med GAFFA, det her magasin om musik. Og i forbindelse med interviewet, så spurgte de mig om nogle ting om mine musikvaner. De spurgte blandt andet, hvad mit yndlingsalbum var. Og mit svar var, og jeg tror næsten jeg citerer korrekt, for det er virkelig blevet hudflettet mange gange, at jeg havde svært ved at vælge, fordi jeg har en bred musiksmag. 

- Men hvis jeg skulle pege på ét album, og det insisterede journalisten altså på, at jeg skulle, så ville jeg pege på et fra min ungdom, fordi det betød meget i de der formative år, hvor man som tidlig teenager begynder at danne sin smag. Og så pegede jeg på Absolute Music 2, siger Joy Mogensen om den skelsættende episode, som lynhurtigt lærte hende alt muligt om, hvad en ministerpost også indebar.

- Det fik rigtig mange til at sige, at jeg jo simpelthen ingen kultur havde, ingen smag havde, og ingen respekt havde for musik. Og en masse lignende ting. Der lærte jeg, at der i den offentlige debat er nogen, som har lyst til at misforstå en, blot for at bevise, at de er bedre end en, siger Joy Mogensen.

Joy Mogensens liv har taget en bemærkelsesværdig drejning, siden hun pludselig forlod politik i 2021.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol

186 senge og et nyt liv

TV 2 Kosmopol har mødt Joy Mogensen på havnen i Roskilde, hvor hun har begyndt et helt nyt liv, efter hun for godt to år siden pludselig forlod posten som kultur- og kirkeminister samtidig med, at hun sagde farvel til Christiansborg og politik.

Sammen med ekskæresten, vennen og bofællen Jens Müller er hun i dag forpagter af det 186 sengepladser store vandrehjem, Roskilde Danhostel, som med sin fremskudte placering ved siden af Vikingeskibsmuseet i hjertet af Roskilde Havn sagtens kan betegnes som en af landets allersmukkest beliggende vandrehjem.

Og her har hun altså sin nye hverdag langt fra politiske beslutninger, dømmende kommentatorer og folk på sociale medier, der skriver hvad som helst.

I stedet uddeler hun nu værelsesnøgler, serverer morgenmad og lever et forholdsvist tilbagetrukket liv væk fra rampelysets skær, som hun stod midt i, da hun var kulturminister.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

De tre store begivenheder

Få måneder efter, at Joy Mogensen i 2019 blev udnævnt til minister, mistede hun det barn, hun ventede.

Hun tog orlov og vendte tilbage, kort inden corona-epidemien ramte Danmark.

- Altså, det var tre kæmpe, kæmpe livsomvæltende begivenheder, jeg var ude for. Med nyt job i ministerstolen, coronahåndtering og så tabet af min datter, siger Joy Mogensen, når hun tænker tilbage på sine to år som minister i Mette Frederiksens regering.

To år, hvor hun var en af de mest kritiserede ministre set længe.

- Jeg har ikke en oplevelse af, at jeg tabte alting. At jeg mistede alting. At jeg gjorde det helt forfærdeligt. Der var nogle ting, jeg gerne ville have gjort bedre. Jeg vil selvfølgelig gerne have haft, at folk ikke havde følt sig så frustrerede for det område, som jeg var minister for. Jeg ville jo gerne være en politiker, der giver tryghed og vished. Men jeg gjorde det bedste, jeg kunne i den tid, jeg sad der, siger Joy Mogensen.

Du siger, at du gjorde det så godt, du kunne. Hvor og hvornår har du fejlet i din tid som minister?

- Det, jeg nok selv mest beklager, er, at jeg ikke formåede - samtidig med, at jeg lavede hjælpepakkerne og corona-retningslinjerne – at få skabt et billede af, at jeg virkelig gerne ville passe på det her område. Jeg tror, at der desværre er mange (i kulturlivet, red.) som stadigvæk har en følelse af, at jeg i virkeligheden ikke respekterede dem, ikke så dem, ikke prøvede at passe på dem. Det ville jeg gerne have gjort bedre, siger hun.

I ministertiden på Christiansborg blev Joy Mogensen hurtigt karakteriseret som inkompetent, useriøs og svag af store dele af kulturlivet, som fik opbakning af kommentatorer i medier og af politiske kolleger på Christiansborg.

Det hele kulminerede, da hun under corona-epidemien kaldte det upassende at tale om kultur.

Hvis jeg ikke selv gjorde noget for lige at fortælle hele historien, så kunne det jo være, at han på et tidspunkt googlede sin mor.

— Joy Mogensen

Kampen mod fortællingen på Google

Du er begyndt at holde foredrag. Hvorfor?

- Jamen, det er der mange grunde til. Men det startede med, at jeg jo forlod politik sådan lidt pludseligt og til manges overraskelse, og også efter nogle hårde år med meget kritik. Og da jeg så fik min søn, så gik det op for mig, at hvis jeg ikke selv gjorde noget for lige at fortælle hele historien, så kunne det jo være, at han på et tidspunkt googlede sin mor.

Hvad er det for et billede, du frygter eller bekymrer dig for, at han kan google så frem til?

- Jamen, jeg var bange for, at han simpelthen ville google, og så tænke, hold da helt magle. Min mor hun prøvede på at få børn, og så mistede hun min søster, og sidenhen så gik det bare galt. Og nej, og måske hun forlod politik for at kunne være der for mig.

Hvilken fortælling er det, du ønsker at viderebringe fra dit liv i politik?

- Den historie, jeg fortæller, er jo en fortælling om, hvor taknemmelig jeg er for at have fået lov til at spille den her rolle i mit samfund. Men jeg håber også, jeg inspirerer folk til, at det der med at tabe, det med at miste noget - og det er jo både, når jeg taler om at miste min datter, men i virkeligheden også om at miste den identitet, jeg havde som politiker - det behøver ikke at være et endegyldigt tab. Fordi jeg synes, at vi meget som samfund taler om, at enten er man en fiasko, eller også er man en succes. 

- Men livet er jo langt. Og der er både succeser og fiaskoer, og man kan lære af begge dele, man kan komme videre, og man kan være glad, og man kan kigge tilbage på både det, der gjorde ondt, og det, der var godt. Og stadigvæk bare være taknemmelig, siger Joy Mogensen.

De fleste politikere har nok en vis grad af teflonlag på sig, men hvad har al den her turbulens gjort ved dig som menneske?

- Mange ting føltes jo voldsomt og hudløst, og nogle af de ting, der blev skrevet, var over grænsen.

I dag driver Joy Mogensen et stort vandrehjem i Roskilde sammen med sin ekskæresten, ven og bofælle.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol

Livet har ændret sig

Alligevel minder hverdagen på vandrehjemmet på mange måder om tiden som politiker, synes hun.

- Jeg er glad for, at jeg her på vandrehjemmet stadigvæk kan møde mange mennesker. Ligesom i politik, så gælder det også her om at prøve at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker, jeg har med at gøre og som jeg har ansvaret for. Hvad er det for nogle behov, de har, og hvordan giver jeg dem en bedre oplevelse, end de egentlig havde forventet, da de kom? Det er bare lidt lettere nu, end dengang jeg var i politik. Men det er stadigvæk svært, siger hun eftertænksomt.

Efter et par timer sammen med Joy Mogensen forsøger vi at få svar på, hvordan hendes liv og karriere ville se ud dags dato, hvis der var tale om et musiknummer.

Hvordan ville det lyde?

- Det ville være skide skægt, men jeg ved det simpelthen ikke. Men jeg ved, det ville være et album, man kunne danse til, fordi jeg elsker at danse.

Dancing queen?

- Sådan noget, ja, smiler Joy Mogensen.

Link kopieret!

Seneste nyt

Beredskab rykkede ud til røg fra kælder: Viste sig at være noget helt andet

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede søndag morgen ud til melding om røg fra en kælder. Anmeldelsen kom fra Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både politi, ambulance og brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.

Det blev dog ikke behov for hverken livreddende førstehjælp eller en større brandslukning. Det skriver beredskabet på X.

- Det viste sig at være damp fra utæt damprør. Vi har forlade skadestedet.

Link kopieret!

Københavnsk bro spærres igen i dag - søg andre veje

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google