Det må du ikke gå glip af på Roskilde Festival: Her er musikanmelderens anbefalinger

Én af verdens største rappere gæster snart Orange Scene og Danmark for første gang, men flere "halvscoops" er på plakaten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Torben Christensen - Ritzau Scanpix

Efter en sjaskvåd start på Roskilde Festival, ser det nu endelig ud til at klare op, når de første kunstnere sætter deres ben på den ikoniske Orange Scene onsdag.

En scene, som Volbeat, The Minds of 99, Phlake, Saveus og Scarlet Pleasure før har åbnet, men nu er det popgruppen Blæsts tur. Men kan de udfylde de store sko?

- Det må man håbe. Ja, det tror jeg. Sidste år spillede de på Rising-scenen, og de er jo ikke blevet mindre siden da. De har temmelig mange hits efterhånden, siger Ole Rosestand Svidt, fungerende chefredaktør og anmelder hos Gaffa, som lige nu befinder sig på Roskilde Festival.

Han er spændt på at opleve flere verdensstjerner, "halv-scoops", som han beskriver dem, genopståede grupper og imponerende sceneshows. 

For festivalen, der fortsætter frem til lørdag den 1. juli, har meget mere på programmet.

For første gang i Danmark

Det største navn i år er blandt andet kendt for sin eksperimenterende tilgang til musik og sceneshow, som nu for første gang kan opleves på første række i Danmark. 

- Lil Nas X er det største scoop i år. Han har et andet take på hiphop-genren end før set.

Men flere artister pryder anmelderens must see-liste. 

- Ukendt Kunstner er også et scoop. Efter seks år er duoen gendannet og har udgivet et af de mest streamede albums i år, siger Ole Rosestand Svidt. 

Ifølge ham er det et solidt program.

- Lizzo er også kæmpestort navn og en feel god-person, som mange godt kan lide, og hun er kendt for at lave et underholdende show. 

- Kendrick Lamar er en af verdens største rappere lige for tiden. Han var der også i 2015. Dengang i et relativt skrabet show, men sidste år fyldte han Royal Arena. Han bliver ved med at lave gode plader og have stjernestatus. Han er den største i verden inden for hip-hop.

Gengangere er populære

Selvom Kendrick Lamar, blandt flere andre artister, har optrådt på festivalen før, er de endnu ikke blevet "old news". Festivalgæsterne er stadig vilde med deres lyd, forsikrer anmelderen.

- Det er så lang tid siden, de var her sidst. Dem, der har været der før, har lavet så meget nyt siden da, at der er masser til gode.

- Folk på min alder, 49, kommer for at se Blur. Det er et af de ældste navne, siger Ole Rosestand Svidt, som selv vil være at finde på tilskuerrækkerne, når Blur spiller. Bandet, der blev udråbt som bannerførere for britpoppen i 90’erne.

Det er et program, som favner bredt. Det er bedre end sidste år.

— Fungerende chefredaktør og anmelder hos Gaffa

Mest afrikansk musik

- Det er et fint lineup. Der er mange unge, friske navne med kant. 

- De har stor diversitet og ikke-hvide kunstnere, en stor andel af kvindelige artister, faktisk tæt på den højeste andel i Danmark, og den festival i landet med mest afrikansk musik.

Anmelderen er derfor heller ikke i tvivl, om hvad Roskilde Festival er eller vil med sit lineup. 

- Festivalen har den mest alsidige og mangfoldige identitet i forhold til køn, etnicitet, flest ikke- hvide udøvende kunstnere. Festivalen vil jo gerne være politisk, har talks og taler, og det afspejler programmet også. Det er generelt meget alsidigt, siger Ole Rosestand Svidt.

Roskilde Festival er som Nordeuropas største festival, 100 procent non-profit, hvilket betyder, at man donerer hele sit overskud og støtter humanitære og sociale organisationer og initiativer i hele verden. 

For lille en scene

Efter 50 år med Roskilde Festival er det en evig debat om, hvorvidt de forskellige kunstnere er booket på for lille en scene, og i år er ingen undtagelse, og her vækker særlig to kunstneres placering tvivl. 

- Rosalía, den spanske popstjerne, spiller på Arena, festivalens næststørste scene. Hun kunne godt spille på Orange Scene.

- Ukendt Kunstner kunne også godt spille på Orange. Det er den allersidste koncert på Roskilde Festival.

Det er dog ikke hvem som helst, der kan indtage Orange Scene og fylde plænen. 

- Man skal være et stort navn for at spille på Orange. Når solen går ned, står folk som sild i en tønde, og det skal man kunne tiltrække, siger Ole Rosestand Svidt. 

Han lægger heller ikke skjul på, at kunstnere ofte må nedgraderes en årrække efter deres sidste optræden.

- Queen of the Stone Age har før spillet på Roskilde Festival, men er i år nedgraderet til Arena. For omkring 10 år siden spillede på Orange, men deres publikum har flyttet sig siden da. I dag er det dem, der køber endagsbillet.

Rock er et fortidslevn

På dette års plakat er der væsentlig mindre rock på programmet, som der var for år tilbage. 

- Det er nok mest det ældre publikum, der begræder, at der ikke er mere rock, men det passer godt til festvalens typiske publikum. 

Selvom festivalgæsterne før har givet udtryk for deres fortvivlelse, er det en naturlig udvikling, mener Ole Rosestand Svidt.

- Årets program ligger meget i tråd med deres generelle musikprofil, hvor rock fylder mindre og mindre. Gennemsnitsalderen på Roskilde Festival er 24 år, og så er det klart, at hitlisterne fylder mere i programmet.

Men der er flere årsager til, at festivalgæsterne ikke skal rock'n'roll i samme grad, som de før har været vant til på festivalen. Hos konkurrenten er der derimod meget mere. 

- Det hænger højest sandsynligt sammen med, at Copenhell nu tidsmæssigt ligger så tæt på Roskilde Festival.

Beyonce på Orange?

Selvom der er verdensstjerner på plakaten, så vil mere have mere, og længe har man haft artister i kikkerten. Nogle, man før har booket, men som siden da måtte aflyses. 

- Mange ærgrer sig over, at Taylor Swift ikke er kommet til Roskilde Festival endnu. Det skulle hun have været under coronanedlukningen, men så blev festivalen aflyst.

Ifølge Ole Rosestand Svidt, har festivalen store drømme om, hvilke artister man ønsker på plakaten, og på trods af årelang indsats uden gevinst, eksisterer håbet endnu. 

- Festivalen har aldrig lagt skjul på, at de gerne ville have Beyonce, men sådan nogle artister vil gerne lave deres egne shows, så de kan få det som de vil have det. Det er ikke lykkedes endnu. Det kan man håbe på, men jeg tror, den er svær. 

- Billie Eilish er også muligvis en af de artister, der er blevet for store til Roskilde Festival.

Link kopieret!

Seneste nyt

Brøndby-profil udgik med skade i landskamp

Brøndbys topscorer Mathias Kvistgaarden vender muligvis skadet hjem til Vestegnen efter landsholdspausen.

Den målfarlige angriber blev nemlig skadet, da Danmarks U21-landshold fredag tabte 0-3 til Tyskland i en testkamp på udebane i Aachen.

Kvistgaarden kom ind i anden halvleg, og han udgik med en skade, blot et kvarter efter at han var blevet sendt på banen.

Det er tredje gang i streg at Brøndbyprofilen bliver skadet i forbindelse med en landskamp.

Link kopieret!

Se videoerne: Sådan så det ud, da julelyset blev tændt på d'Angleterre og i Tivoli

Julelys på Hotel d'Angleterre
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol

Både Hotel d'Angleterre og Tivoli funklede op i julelys fredag.

På Kongens Nytorv var det et tilløbsstykke med mange fremmødte tilskuere, der overværede d'Angleterres traditionsrige julelys blive tændt.

Da mørket faldt på blev facaden lyst op i etaper, som du kan se i videoen. Samtidig sørgede Københavns Drengekor for ekstra god julestemning.

Også i Tivoli blev der tændt op til den helt store guldmedalje. Overalt i forlystelseshaven er der pyntet op med julelys, men det var det store juletræ, der var fredagens store trækplaster for de fremmødte i Tivoli.

Her blev der talt ned, og da juletræet endelig blev tændt lød der et stort jubelbrøl - særligt fra mange ivrige børnestemmer.

Juletræ tændes i Tivoli
Video: Jakob Melgaard/Tivoli
Link kopieret!

Skuespiller Ulla Jessen er død

Skuespiller Ulla Jessen er fredag død i en alder af 77 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Hun var især kendt for sine roller i revy, men har også spillet med i en række dansk film og tv-serier.

Desuden har hun undervist i end 30 år på Eventyrteatret i Søborg ved København.

Ulla Jessen var elev på Gladsaxe Teater, og siden har hun optrådt på blandt andet Det Kongelige Teater og Det Danske Teater.

For mange forbindes hun især med revy. Hendes første optræden i den genre var i Rottefælden i Svendborg i 1969.

Siden har hun høstet stor anerkendelse fra både anmeldere, kolleger og tilskuere. For sit virke i dansk revy modtog hun i 2007 Skuespillerforeningen af 1879's "Revyernes Revys hæderslegat".

Link kopieret!

Forfatter bliver overrasket med blomster under interview

Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

Midt under et interview med TV 2 Kosmopol blev forfatter og debattør Mathilde Walter Clark overrasket, da Dyrenes Beskyttelse fredag eftermiddag overraskede hende for at fortælle, at hun er kåret til Årets Dyreven for rullende kamera.

Kåringen foregik ved et arrangement i København, hvor dyrevenner, politikere og andre interessenter var samlet for at sætte fokus på det gode dyreliv.

Dyrenes liv i landbruget har fået stor opmærksomhed og folkelig udbredelse med Mathilde Walter Clarks bog ”Det blinde øje” om minkene, der forsvandt fra mediernes dækning af minksagen, og senere med essayet ”Hvordan man laver dyr”.

Hun modtager derfor hæderen med den begrundelse, at hendes arbejde har gjort de skjulte dyr mere synlige.

I begrundelsen for prisen lød det blandt andet:

- Mathilde Walter Clark er kåret til Årets Dyreven for sin insisteren på at afdække og fortælle om dyrene og deres forhold i den danske industri. Hun viser os, hvordan dyrene optræder – eller snarere er helt fraværende – i fortællingen om det danske landbrug, og hvilken magt den sproglige overhånd udøver på vores medskabninger og omgivelser. Med dissekeringen af ordvalget fremkalder hun billedet af virkelighedens masseproduktion af dyr i industrianlæg, og hun hænger billedet op midt i debatten, lyder det i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.

Link kopieret!

Tre mænd er nu sigtet for drab ved sportshal i Birkerød

Nordsjællands Politi har torsdag anholdt to mænd, der sigtes for et drab for to en halv uge siden.

Her blev en 23-årig mand sent om aftenen mandag den 28. oktober stukket med kniv ved Søndervangshallen i Birkerød. Han døde af sine skader.

Fredag blev de fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby og fængslet i 14 dage. En 19-årig mand sidder i forvejen fængslet i sagen. Mændene, der er blevet fængslet, er henholdsvis 18 og 21 år gamle.

Fredagens grundlovsforhør foregik bag lukkede døre, så anklageren kan ikke oplyse, hvad der er kommet frem. Han kan dog sige, at alle de sigtede nægter sig skyldige.

Drabet fandt sted ved sportshallen på et ukendt tidspunkt før klokken 22.58. Det 23-årige offer blev ramt af knivstik i ryggen, maven og i brystet. Alle stederne blev han stukket to gange.

Både den dræbte og i hvert fald nogle af de sigtede var allerede inden drabet kendt af politiet for at være en del af det kriminelle miljø i Birkerød.

Link kopieret!

Anna Thygesen hacket: Nu har svindlere tømt hendes bankkonti for alt

Den danske erhvervskvinde, TV-vært og ejer af kommunikationsbureauet WeDo Communication, Anna Thygesen, er blevet udsat for et snedigt svindelnummer, som har kostet hende hendes personlige formue.

Det skriver Anna Thygesen selv i et opslag på Facebook fredag eftermiddag.

Her beskriver hun, hvordan hun er blevet både hacket og svindlet af en person, som har udgivet sig for at være ansat i hendes banks sikkerhedsafdeling og postuleret, at hendes konto var under hackerangreb på grund af svindel med MitId.

Det har resulteret i en række tømte konti for Thygesen og hendes partner, Bill.

- Jeg troede ikke, det skulle ramme mig. Jeg har sgu da været vært på DR serien "Forført af en Svindler" i flere år og jeg rådgiver kunder om krisehåndtering ved cyberkriminalitet, skriver Thygesen.

Christian, som den svindleren kaldte sig, holdt gennem flere dage kontakt med Anna Thygesen og forklarede, hvad "banken" gjorde og sendte falsk dokumentation som en slags røgslør, mens hendes bankkonti altså blev tømt.

- Jeg føler mig nøgen, mindfucked, som om jeg har været ude for et overgreb, jeg stoler ikke på nogen og jeg aner stadigvæk ikke, hvad der er op og ned i det her, skriver hun og ved endnu ikke, om hun vil blive kompenseret for hendes tab, som "drejer sig om mange tusinde kr.".

- Guys. Det kan ramme os alle. Pas på derude, lyder det gode råd fra erhvervskvinden.

Link kopieret!

Far idømt fængsel for mishandling af børn

En far idømmes en straf på et års ubetinget fængsel for at have mishandlet sine to børn. Dommen er afsagt fredag af Retten i Glostrup.

Det fortæller anklagerfuldmægtig Caroline Emilie Treschow.

Faren, der i dag er 43 år, straffede sine børn med grov vold, og det skete i perioder dagligt. I anklageskriftet er angivet en gerningsperiode fra 2023 til 7. juni 2024. Der var børnene cirka 10 og 13 år.

Manden nægtede sig i retten skyldig i anklagerne, men har han valgt at modtage dommen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google