Det vælter ind med våben: Morgenstjerner, sabler, jagtgeværer, pistoler, signalpistol
Det betyder, at man helt anonymt og straffrit kan indlevere sine ulovlige våben.
Og hos Midt- og Vestsjællands Politi vælter det ifølge politikredsen ind.
- Det er kun fantasien, der sætter grænser for de mange forskellige våben, som er blevet indleveret. Morgenstjerner, blankvåben, jagtvåben, pistoler, signalvåben, patronbælte, ammunition og antikke våben er bare nogle af de ting, vi har fået ind siden i fredags, da frit lejde-aktionen startede, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Facebook.
- Personalet i vores ekspeditioner arbejder på højtryk på at tage imod og registrere våben. 39 genstande er i løbet af weekenden blevet indleveret bare hos os, og det vælter stadig ind.
Frit lejde-aktionen løber måneden ud.