Anne-Sofie omkom i Laos, men først efter tre dage vidste familien besked

Da 20-årige danske Anne-Sofie Ørkild Coyman blev fundet på et toiletgulv på et hostel i byen Vang Vieng i Laos, vidste den unge kvinde, der fandt hende, at den var helt gal.

Anne-Sofie dryppede af sved. Hun havde kramper, hun havde kastet op, og den unge kvinde, en amerikansk rygsækrejsende, vendte Anne-Sofie om på siden, inden hun løb efter hjælp.

Men den kvinde hos personalet, den unge amerikaner fandt, virkede ikke synderligt interesseret i at hjælpe eller ringe efter en ambulance, syntes amerikaneren.

Til sidst blev der dog ringet efter en taxa.

Den unge amerikaner fik Anne-Sofie bragt til et lille, lokalt hospital i Vang Vieng. Hun var ikke længere ved bevidsthed, da hun blev indlagt klokken 17.30 onsdag 13. november, og en læge noterede senere, at den unge dansker ankom i ”koma”.

Knap seks en halv time senere var Anne-Sofie død.

Først tre døgn senere fik hendes familie hjemme i Danmark besked.

- Det er jo helt absurd. Man sidder med et pas, Anne-Sofie havde alting med i sin taske. Man kunne nemt have rakt ud. Ingenting skete. Det er vildt, fortæller Anne-Sofies mor, Anne Marie Ørkild, til TV 2 i dag.

Seks omkommet efter shot

Anne-Sofie Ørkild Coyman tog afsted på sin rygsækrejse rundt i Asien med en veninde 27. august i år.

Det fortæller Anne Marie Ørkild og lillesøster Anne Katrine Ørkild Coyman samstemmende til TV 2 ved familiens spisebord i Roskilde. Faren, Didier Coyman, er med på en telefonforbindelse fra Bangkok i Thailand.

I Roskilde er adskillige blomsterbuketter ankommet, siden Udenrigsministeriet sidste tirsdag bekræftede, at to kvinder – den ene af dem Anne-Sofie – var omkommet i Laos.

Samtidig blev det i flere udenlandske medier beskrevet, at yderligere fire personer var omkommet.

Alle de omkomne har det til fælles, at de formodentligt har indtaget alkohol – et shot – på det hostel, hvor Anne-Sofie blev fundet; Nana’s Backpacker Hostel i Vang Vieng midt i Laos.

Mistanken er, at det shot har været blandet op med metanol – et stof, der i sidste ende kan være dødeligt.

Besked fra ven

Anne-Sofies forældre havde ikke på fornemmelsen, at noget var galt, da en besked tikkede ind på lillesøster Anne Katrines Instagram fredag aften 15. november.

Den var fra en ung mand, som Anne-Sofie havde mødt undervejs på sin tur, og som ville høre, om familien havde været i kontakt med Anne-Sofie.

- Lørdag morgen skriver han igen, at han tror, at hun er på hospitalet, fortæller moderen.

Hun rykkede straks på beskeden og fik fat i både det danske Udenrigsministerium og Anne-Sofies rejseforsikring, der begge gik i gang med at forsøge at finde datteren.

Kortvarigt troede rejseforsikringen, at hun var fundet i live, og familien bookede straks flybilletter til Laos for at kunne være ved Anne-Sofies side.

- Men så går der et par timer, så ringer de tilbage og siger, at de ikke kan bekræfte, at det er hende, fortæller Anne Marie.

Politiet dukker op

Tilfældigvis havde moderen et andet familiemedlem, der rejste rundt i Laos samtidig med Anne-Sofie.

Familiemedlemmet var egentlig på vej ud af Laos, men vendte om på stedet for at finde Anne-Sofie.

Imens sad Anne Marie hjemme i Danmark med en tiltagende dårlig fornemmelse.

Det blev lørdag aften, klokken nærmede sig 21, og familien sad samlet i sofaen, da det ringede på døren.

Det var Didier, som åbnede. Politiet stod uden for. De fortalte, at Anne-Sofie var død.

- Det er en scene, der udspiller sig i mit hoved igen og igen. Det er et chok. Det hele var frygteligt, fortæller Anne Marie.

Lange seancer hos politiet

Næste morgen, søndag, tog Didier afsted mod Laos.

Det var her, at familien fandt ud af, at Anne-Sofie havde sin taske med pas og informationer om rejseforsikring med på hospitalet – men at der alligevel ikke var nogen, der havde rakt ud til familien.

- Der er forvirring. Ingen ved noget. Det er jo helt forfærdeligt, at de har vidst det så længe. Det er frygteligt, at man ikke er blevet kontaktet, fortæller Anne Marie i dag.

Mandag 18. november fik Didier sin datter at se i sin kiste, da han identificerede hende i lighuset. Alligevel gik der yderligere fem dage, før Anne-Sofies lig blev frigivet, da hendes dødsattest endnu ikke var blevet underskrevet.

For at dét skete, skulle Didier igennem to seancer på den lokale politistation, hvor han sad til møde med folk fra det militærhospital, hvor Anne-Sofie blev erklæret død – og ikke mindst folk fra både det lokale politi og immigrationspolitiet.

Først redegjorde folkene i rummet for det medicinske forløb. Didier spurgte derefter politiet, om de efterforskede datterens død, for det ville han gerne være sikker på. Det oplevede han ikke, at han fik et klart svar på.

- Det var meget frustrerende for mig, fortæller han.

"Ender hele tiden med, at der skal betales"

Dernæst blev Anne-Sofies lille taske – den, hun havde med på hospitalet, den dag hun blev indlagt – bragt ind i rummet og skilt ad.

- Min datter er en samler, så hun har samlet små ting i bøtter, hun ville tage med hjem og vise os, fortæller Anne Marie.

Der blev lavet en liste over alle tingene, og alle i rummet skulle skrive under på, at Didier fik Anne-Sofies ting udleveret.

- Det var vigtigt for dem, at de ikke snød os, men det ender jo hele tiden med, at der skal betales noget. Anne-Sofie havde nogle kontanter, det tager de så som en del af betalingen, fortæller moren, der ligesom Didier ikke præcist er klar over, hvad de egentlig har betalt for.

Det samme gentog sig dagen efter med Anne-Sofies store rygsæk.

Uenighed om dødsårsag

Så nåede forsamlingen i lokalet på politistationen til dødsattesten.

På den stod der, at Anne-Sofie døde af ”akut hjertestop”.

Det overraskede Didier, for den amerikanske kvinde, der fandt Anne-Sofie, har allerede fortalt familien, at der florerede historier om metanolforgiftning i Vang Vieng.

Samtidig havde det familiemedlem, der ledte efter Anne-Sofie i Laos, set nogle foreløbige journaler på det militærhospital, hvor Anne-Sofie blev erklæret død.

Der fremgik ordene "koma giftig medicin" på journalen. Dét var forsvundet fra den endelige dødsattest.

Men da Didier satte spørgsmålstegn ved det over for tolken, rådede hun ham til ikke at stille spørgsmålstegn ved dødsårsagen. Det vil formodentligt bare trække sagen endnu længere ud, lød det.

- Det var simpelthen for at få hende ud. Det var en desperat situation. Hele den seance var frygtelig. Det tog over tre timer, refererer Anne Marie, der kalder situationen for et slags "forhør".

Beviserne er væk

I rummet med de mange politifolk og lægerne havde Didier en opfattelse af, at der ikke var nogle af dem, der havde hørt om metanolforgiftning før.

Det ændrede sig dog i løbet af mødet – særligt efter at Didier sendte sin telefon rundt med en beskrivelse af symptomerne på forgiftningen.

Og i hvert fald, fortæller han, så var det lokale politi kommet på sporet af, at det handlede om noget andet end stoffer.

- De gik hen på hostellet og fjernede al alkoholen, hørte han i byen.

- Men det betyder, at beviserne også er væk, tilføjer Anne Marie.

Politiet har offentligt bekræftet, at hostellet er blevet lukket, og at ejeren af det er blevet tilbageholdt af politiet.

Efterfølgende – fredag 22. november – oplyste politiet ifølge det statslige nyhedsbureau i Laos, KPL, at man efterforsker tre dødsfald, herunder de to danske kvinder, for at være forårsaget af "indtagelsen af forurenede alkoholiske drikke".

Senest er det kommet frem, at otte personer, heriblandt personalet og ledelsen på hostellet, er blevet tilbageholdt.

Et tab, man ikke kan bære

Tilbage i Roskilde venter Anne Marie, storebror Vincent og lillesøster Anne Katrine i dag på, at Didier skal vende retur til Danmark med Anne-Sofies kiste.

For selvom Didier gik med til, at dødsårsagen på dødsattesten skrives som "akut hjertestop", gik der yderligere to dage før dødsattesten endelig blev underskrevet 21. november.

- Man kan slet ikke forstå, at hun dør 13. november, og hun kommer hjem to uger efter, sukker Anne Marie.

Omgivet af familie har hun i mellemtiden været i færd med at planlægge Anne-Sofies begravelse.

- Dét er jo ikke en samtale, man har haft med sin 20-årige datter, siger hun berørt.

Ligesom det er strømmet ind med blomsterbuketter, er det også strømmet ind med beskeder fra venner og familie.

- I starten havde jeg lyst til at smide alle de der blomster ud, for det blev så virkeligt. Men det er hjertevarmt at vide, at hun var så holdt af… Men det er et tab, man næsten ikke kan bære, fortsætter hun.

Vil advare andre

Samtidig står familien tilbage med ønsket om at advare andre, der rejser rundt i Laos.

For selvom de generelt roser Udenrigsministeriets håndtering af sagen – og særligt ambassadør Nikolaj Prytz' indsats undervejs – ønsker familien, at der bliver advaret mod at opholde sig i landet.

Særligt set i lyset af hospitalssituationen, der på ingen måde minder om den danske.

- Det er også derfor, at vi fortæller det, der er sket, for vi vil bare gerne have, at folk holder sig derfra. De lever jo af de turister, der kommer derned, fortæller Anne Katrine.

Og når Anne-Sofie er kommet hjem og begravet, kommer der et 'efter', som familien skal prøve at være i.

Et 'efter' uden den datter, de beskriver som den gladeste humørspreder. Som elskede at synge, ikke tog sig af, hvad andre tænkte, og som altid var god for et godt grin.

- Det er sådan, hun skal huskes, siger Anne Marie berørt.

- Selvom det er en ringe trøst, tilføjer hun.