Mia fra Lindegården siger op: ”Min 15-årige søn frygter for mit liv”
Mia Kristina Hansen har efter drabet på sin kollega på Lindegården kæmpet for bedre og sikrere forhold i psykiatrien - nu siger hun selv op.
Foto: Emil Hougaard - Ritzau Scanpix / TV 2 Lorry
Nok er nok for Mia Kristina Hansen – og ikke mindst for hendes familie.
Han sagde: ”Mor nu stopper du med at arbejde der. Hver gang du går på arbejde, frygter jeg, at du ikke kommer hjem igen”.
Det skriver Fagbladet FOA.
Hun arbejder på Center Lindegården, hvor en sosu-assistent i 2016 blev dræbt - og hun har selv været udsat for flere voldelige overfald.
En dag tog hendes 15-årige søn fat i hende:
- Han sagde: ”Mor, nu stopper du med at arbejde der. Hver gang du går på arbejde, frygter jeg, at du ikke kommer hjem igen”, siger 53-årige Mia Kristina Hansen til Fagbladet FOA.
Og hun var enig.
Alligevel kom opsigelsen først i marts måned i år - to år efter drabet.
Foto: Claus Bech - Ritzau Scanpix
Det er gået ned ad bakke igen
I de to år har Mia Kristina Hansen ikke holdt sig tilbage med kritik:
Hun oplever et psykiatrisk system, der gradvist bliver tvunget i knæ på grund af flere syge patienter og færre ressourcer. Èn af frustrationerne går blandt andet på, at det er svært at få syge beboere indlagt.
I en periode så det lysere ud. Det varede bare ikke ved:
- Efter drabet på Vivi fik vi en højere normering i 2016 og 2017, men de penge er der ikke mere. Og nu oplever jeg, at man sparer igen. For at passe på mig selv og min familie, har jeg sagt op fra den 1. maj, siger Mia Kristina Hansen til fagbladet FOA.
"Ligesom et voldeligt ægteskab"
Hun understreget over for fagbladet, at hun elsker sit arbejde. Men at hun ikke længere kunne holde til det.
På den måde er psykiatrien lidt ligesom at være i et voldeligt ægteskab, hvor grænserne langsomt flytter sig, og til slut er det, der engang var unormalt, blevet normalt.
Når hun kigger tilbage på sin tid på Lindegården, undrer det hende, at hun og kollegerne ikke sagde fra tidligere:
- Allerede før drabet havde personalet et ønske om, at der skulle laves om på tingene. Der var brug for en højere normering og flere ressourcer, siger hun til Fagbladet FOA.
- På den måde er psykiatrien lidt ligesom at være i et voldeligt ægteskab, hvor grænserne langsomt flytter sig, og til slut er det, der engang var unormalt, blevet normalt, siger hun.
Socialborgmester: Et fælles ansvar
Det er Københavns Kommune, der har ansvaret for at drive Lindegården.
Her erkender socialborgmester Mia Nyegaard (R), at normeringerne efter et løft i 2016 og 2017 nu er tilbage til niveauet før drabet:
- Det er korrekt, at serviceniveauet pr. borger på Lindegården er på samme niveau i dag som i 2015. Men siden drabet har vi helt konkret flyttet de borgere, som var sværest at håndtere, og vi har indført metoder og værktøjer til at forebygge og håndtere konflikter, skriver hun til Fagbladet FOA.
Hun erklærer sig enig i, at det er blevet sværere at få syge borgere indlagt i psykiatrien, og at gruppen af alvorligt syge borgere er vokset. Derfor efterlyser hun flere penge:
- Det er et fælles ansvar for Folketing, regioner og kommuner. Vi skylder i fællesskab en løsning, siger hun.
Selvom Mia Kristina Hansen stopper på Lindegården, fortsætter hun med at blande sig i debatten om psykiatrien.
- Jeg er jo formand for foreningen for Børn med Angst, og vi er en del af SIND. Gennem foreningsarbejdet vil jeg kæmpe for bedre forhold i psykiatrien, siger hun til Fagbladet FOA.
Lindegården
Se også vores webdox:
