Nanna vil ikke skjule sin skaldethed: Vi tog med, da hun smed parykken på sit gymnasium

17-årige Nanna Lind Kristensen er tæt på at være berømt for at stå ved sit hårtab. Alligevel har hun ikke en eneste gang gået i skole uden paryk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Det første lange stykke tid efter, at hun mistede håret, brugte Nanna meget energi på at skjule det og på at overveje, hvad andre mon tænkte om hende. I dag insisterer Nanna på at gå uden paryk og laver ugentligt videoer for sine 51.000 på Tik Tok. Alligevel har hun aldrig gået i skole uden paryk. Før nu.

Man vågner ikke op med morgenhår. Og man kan bare tage håret af, hvis man sveder på en varm sommerdag.

17-årige Nanna Lind Kristensen har efterhånden sluttet fred med sin skaldethed i en sådan grad, at hun kan lave sjov med det.

Jeg er på gymnasiet lige nu, og jeg kan godt mærke, at mit hjerte begynder at banke.

— Nanna Lind Kristensen

Som når hun laver videoer på Tik Tok for sine mere end 50.000 følgere. Om fordelene ved at være skaldet og om de fordomme, der følger med.

- Jeg håber, andre kan se, at det er okay at have en sygdom og være skaldet. Og at det er okay at være anderledes, understreger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Nanna tager månedligt billeder af sin isse for at dokumentere den forandring, der trods alt er igang. I løbet af det seneste halve år er de sparsomme dun, der før var tilbage på Nannas isse, nemlig begyndt at vokse ud som mørke hår. Det har givet hende håb for, at hendes lange lokker måske en dag vender tilbage.

Flere kan spejle sig i at være anderledes

Nanna har Alopecia. Og hun er efterhånden berømt for det.

Siden hun for tre år siden tog en beslutning om ikke længere at skjule sin pletskaldethed, har hun både været i Go’ Morgen Danmark, på scenen til Zulu Awards og i adskillige medier.

(Artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget)

Alt sammen uden at skjule sin bare isse med en paryk eller de brede hårbånd, hun engang gik med for at gemme de skaldede pletter for omverdenen.

- Det allerhårdeste var helt klart, at jeg brugte så meget energi på at skjule de skaldede pletter. Og hele tiden tænkte over, hvad andre mon tænkte om mig, og om de kunne se det, forklarer hun.

Derfor besluttede hun sig for at lægge en video ud på sin Instagram-profil, hvor hun smed hårbåndet og de påsyede extensions.

Videoen lavede hun egentlig for sin egen skyld. For at slippe for omverdenens reaktioner og spørgsmål.

(Artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget)

Men hurtigt begyndte beskederne at strømme ind. Både med spørgsmål om, hvordan man levede med Alopecia, men også fra folk med andre sygdomme. Eller folk, der bare følte sig anderledes og fandt inspiration og trøst i Nannas åbenhed.

- Jeg tror helt sikkert, at det har hjulpet at stå frem. Jeg er overbevist om, at jo flere gange, jeg fortæller andre, at de er gode nok, jo mere tror jeg på mig selv. Det er som at hjernevaske sig til at tro på, at man er god nok. Og det virker. For det er sjældent, jeg er ked af, at jeg er skaldet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Alopecia

Alopecia hedder pletskaldethed på dansk og er en autoimmun hudsygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber hårfolliklerne. Det betyder, at hårets vækstcyklus går i stå, og at håret begynder at falde af.

Pletskaldethed starter ofte i hårbunden med en eller nogle få møntstore områder med hårtab, som gradvist bliver større i løbet af nogle uger. Skæg, øjenbryn og øjenvipper kan også være påvirket. I sjældne tilfælde kan hårtabet ramme hele hårbunden og al kropsbehåring.

Sygdommen forekommer især hos børn og unge, og knap halvdelen af tilfældene ses hos personer under 20 år.

Årsagen til sygdommen er ukendt, og sygdomsprocessen er ikke klarlagt. Men arvelighed er højest sandsynligt afgørende for pletskaldetheden.

Hos 80 procent af de ramte vokser nyt hår ud igen. Nogle få tilfælde bliver ikke bedre. Det gælder især de tilfælde, hvor der er totalt hårtab (alt hår på hovedet tabes) eller universelt hårtab (alt hår på kroppen forsvinder).

Der findes flere behandlingsmuligheder, men ikke nogen kur, og derfor mister nogle håret permanent.

Kilder: Sundhed.dk, Toftild, TV 2

Håber, det kan være smart være skaldet

Videoerne - og ikke mindst de mange reaktioner - har gjort, at Nanna oftere og oftere har turdet at gå uden paryk i den virkelige verden.

- Jeg har virkelig udviklet mig igennem denne her lille rejse med mit hår. I starten var jeg meget usikker, men nu tør jeg meget mere, forklarer hun.

Da Nanna Lind Kristensen i august sidste år begyndte på Roskilde Gymnasium, var det derfor også med en drøm om, at hun kunne stå ved, hvordan hun ser ud.

Og at hun kunne gå på gangene på sit gymnasium uden at skjule sig under parykken.

- Det er underligt, at jeg ikke tør at tage mit hår af på gymnasiet, når jeg nu har gjort det i så mange andre situationer, siger hun.

- Men der er en lille stemme i mig, der siger, at jeg skal passe ind i fællesskabet på gymnasiet. For der er jo ikke så mange, der er skaldede. Men det er jo noget vrøvl. Og det er jo netop det, jeg prøver at vise, når jeg står frem; at vi alle sammen er forskellige, og at vi skal se ud, som vi gør.

Derfor har hun nu også taget en beslutning om, at hun vil tage parykken af på sit gymnasium. At det ikke kun skal være i den digitale verden, at hun står ved sit hårtab.

For måske at vise de andre gymnasieelever, at det er okay at være anderledes.

- Det kunne være så fedt at vise dem, at det er okay at være skaldet eller at se anderledes nu. Det kunne jo være, at nogle af de andre elever også have Alopecia, uden at man vidste det, understreger hun.

- Det har altid været en ting, at særligt kvinder har langt hår. Men nu går vi nye tider i møde, og jeg håber, at folk på det punkt vælger at prøve noget andet og skille sig ud, så vi alle sammen ser forskellige ud. Tænk hvis flere raske kvinder i fremtiden vælger at være skaldede, bare fordi de synes, det ser sejt ud? Det ville være fedt!

Du kan se, hvordan det går med at smide parykken på gymnasiet i videoen øverst i artiklen.

Mistede håret, da hun var 13 år

Det er fire år siden, at Nanna Lind Kristensen første gang mærkede en skaldet plet i nakken. Dengang kendte hun ikke til Alopecia og tænkte derfor ikke nærmere over det. Det var først, da pletterne bredte sig til toppen af hovedet og siden voksede sammen til en stor, skaldet plet, at alvoren begyndte at gå op for hende.

Hun begyndte at gå med brede hårbånd med påsyede extensions, der kunne skjule de skaldede pletter og det sidste tjavsede hår på hendes hoved. Og brugte meget energi på at tænke over, hvad andre mon tænkte, eller om hårbåndet afslørede pletterne.

Da næsten alt håret var væk, besluttede hun sig for at fjerne de sidste totter med en trimmer. Og det var først der, at Nanna Kristensen oplevede en befrielse ved ikke længere at kamuflere hårtotterne. Derfor besluttede hun sig for at lave en video, hvor hun åbent fortalte om sygdommen.

Egentlig var det mest for sin egen skyld, men hurtigt fik hun en masse reaktioner fra andre, der levede med Alopecia, havde andre sygdomme eller blot følte sig anderledes.

Derfor fortsatte hun med at lave videoerne, der efterhånden er blevet en form for sketches, hvor hun selvironisk deler ud af sit liv med Alopecia under brugernavnet @freestyle_linddd.

Link kopieret!

Seneste nyt

Amagers næstældste værtshus sat til salg

(Arkivfoto).
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Går man med en drøm om at eje et historisk værtshus, har man nu chancen for at erhverve sig Amagers næstældste af slagsen.

Vinstuen, som ligger på Christmas Møllers Plads, er nemlig sat til salg.

I et opslag på Facebook annoncerer ejerne bag værtshuset, at man søger en ny ejer, der kan drive vandhullet videre.

Bodegaen Vinstuen åbnede i 1917 i det, der dengang var en nyopført ejendom ud mod Christianshavns voldanlæg.

Værtshuset har faktisk været til salg længe – faktisk omkring et år – men på grund af manglende interesse tyer ejerne bag Vinstuen nu til Facebook i håb om at komme igennem med salget.

Ifølge avisen AmagerLiv er Guldhuset i Woltersgade i øvrigt det eneste værtshus på Amager med flere år på bagen end Vinstuen.

Link kopieret!

Danmark vinder sølv ved EM i en af verdens hurtigst voksende sportsgrene

Duoen Anders Bergholdt og Karin Ptaszek-Kochis hentede lørdag Danmarks første medaljer ved et EM i sporten pickleball nogensinde.
Foto: Dansk Tennis Forbund

To københavnske udøvere af sporten pickleball sikrede lørdag Danmark sølvmedaljer ved historiens første europamesterskaber i pickleball.

Ved turneringen i Southampton i England nåede duoen Karin Ptaszek-Kochis og Anders Bergholdt, der begge spiller i klubben Pickleball Copenhagen, hele vejen til finalen i mixed double i aldersgruppen 50 +, hvor man dog måtte se sig slået af et engelsk par.

- Vi er rigtig stolte. Det betyder meget. Jeg mener, der er 24 lande med, og vi bliver nummer to, udtaler Karin Ptaszek-Kochis i en pressemeddelelse.

For Ptaszek-Kochis er ketsjersport ikke en fremmed størrelse. Hun tidligere landsholdsspiller i tennis, hvor hun ni gange har repræsenteret Danmark i Federation Cup.

Pickleball er en ketsjersport, der spilles på en bane i badmintonstørrelse med en let bold og et paddle-bat, og hvor trækkes på sportslige elementer fra spil som tennis, badminton og bordtennis.

Ifølge Dansk Tennis Forbund er pickleball en af verdens hurtigst voksende sportsgrene målt på udbredelse og antal udøvere.

Link kopieret!

En million elkunder advares

Foto: Screendump

Andel Energi advarer sine cirka 1,1 million elkunder om "svindelbølge" af falske mails med Andels navn og logo, hvor der gives en påmindelse om en ubetalt regning.

Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse, hvori der opfordres til at ignorere og slette mailen.

Link kopieret!

Beredskab rykkede ud til røg fra kælder: Viste sig at være noget helt andet

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede søndag morgen ud til melding om røg fra en kælder. Anmeldelsen kom fra Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både politi, ambulance og brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.

Det blev dog ikke behov for hverken livreddende førstehjælp eller en større brandslukning. Det skriver beredskabet på X.

- Det viste sig at være damp fra utæt damprør. Vi har forlade skadestedet.

Link kopieret!

Københavnsk bro spærres igen i dag - søg andre veje

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google