Oversigt

Seneste nyt

Pædofiljæger tiltalt for afpresning af 17 mænd

En 24-årig mand erkendte mandag ved retten i Roskilde at have haft afpresset flere mænd.

Det skriver BT.

Den 24-årige er tiltalt for at have afpresset i alt 17 mænd, som han havde mødt over nettet, hvor han udgav sig for at være en mindreårig pige.

Manden har i flere tilfælde også kontaktet de afpressede mænds venner, kollegaer og i et enkelt af tilfældene en af mændenes hustru. 

- Jeg ville gerne give ham og de andre pædofile en lærestreg, for jeg kan ikke fordrage den slags mennesker, selv om jeg godt ved, at det ikke var op til mig at gøre mig til dommer. Men desværre har der vel også været et økonomisk motiv for mig, for jeg var ude i et kraftigt misbrug af narko på det tidspunkt. I dag kan jeg godt se, at det var helt forkert, forklarede den 24-årige, ifølge BT, foran domsmandsretten i Roskilde.

Den 24-årige har ifølge anklageskriftet afpresset mændene for samlet 50 tusinde kroner. 

Det forventes, der falder dom i sagen torsdag.