Oversigt

Seneste nyt

Roskilde Festival tilbyder gratis tamponer og hygiejnebind

Roskilde Festival tilbyder i år gratis økologiske tamponer og hygiejnebind til festivaldeltagerne.

Menstruationsprodukterne udleveres i dispensere ved 15 forskellige toiletteøer rundt omkring på festivalpladsen.

Der er en mekanisk 45-sekunders forsinkelse på dispenserne, så kun ét produkt kan tages ad gangen. Det er for at sikre, at der er nok til alle, skriver Roskilde festival på deres hjemmeside.

Produkterne fremstillet af ren, økologisk bomuld og indeholder ingen kemikalier eller blegemidler.  

Menstruationsprodukterne tilbydes i samarbejde med den svenske virksomhed Herbox AB.

Sidste sommer blussede en debat op om emnet, efter at festivalen Handsted Live på Fyn som den første større festival valgte at tilbyde gratis menstruationsbind og tamponer til deltagerne, da den løb af stablen den 27. juli.

Senest vil Alternativet i Københavns Kommune også tilbyde gratis bind og tamponer til folkeskoleelever i kommunen.