Oversigt

Seneste nyt

Roskilde Festival vil bruge 30 millioner på ny Orange Scene

Roskilde Festival vil bruge 30 millioner kroner til en ny og større version af den ikoniske Orange Scene, og det kræver et nyt telt.

Det skriver Politiken.

- Den skal kunne rumme det, de fleste store kunstnere har med, når de tager rundt på de største arenaer i Europa. Det kræver mere bredde, højde, dybe og større bæreevne til skærme og lys, siger programchef for Roskilde Festival Anders Wahrén til avisen.

Festivalen starter i år 29. juni.

Roskilde Festival har hidtil måttet nedskalere de største shows, fordi der ikke har været plads på Orange Scene.

Blandt andet har den spanske superstjerne Rosalía spillet på Arena-scenen, som er mindre, fordi loftshøjden på Orange Scene var for lav.

Anders Wahrén forklarer, at flere kunstnere kommer med store sceneshow, der eksempelvis rummer oppustelige elementer eller trapper.

Ifølge programchefen kommer festivalgæster måske ikke ved første øjekast til at kunne se, at scenen bliver større.