Oversigt

Seneste nyt

Sporarbejde på sjællandsk hovedstrækning reducerer togdriften i månedsvis

Banedanmark påbegynder næste etape af et større sporarbejde på hovedstrækningen tværs over Sjælland.

Efter at have afsluttet skinnefornyelse mellem Slagelse og Korsør, er det nu strækningen mellem Roskilde og Ringsted, der skal opgraderes til højhastighedstog.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

- Nu genoptager vi sidste års arbejder mellem Roskilde og Ringsted. Fornyelsen er nødvendig for, at passagererne kan blive ved med rejse på strækningen mange år frem. Når sporene har fået en kærlig hånd, vil passagererne opleve færre fejl i både spor og sporskifter, udtaler anlægschef Martin Haselbach.

Sporarbejdet pågår fra slutningen af august og frem til midten december, og i samme periode vil togtrafikken være påvirket.

- Vi arbejder i ét spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Selvom vi tager nattetimerne i brug, kan arbejdet til tider genere pendlere og andre rejsende på strækningen, siger Martin Haselbach.