Borgere risikerer at miste klageret ved digebyggeri: - Udemokratisk
Byrådet har tidligere taget initiativ til at få bygget et dige i området, men det blev standset af borgerklager.
Så denne gang vil kommunen ansøge Miljøministeriet om at få borgernes klagemulighed fjernet.
Det falder formanden for en af grundejerforeningerne i området, for brystet:
-For egen regning synes jeg, det er udemokratisk at fjerne en klageret, siger hun - men tilføjer:
- Samtidig kan jeg også sagtens forstå, at det kan være en nødvendighed for at få gennemført projektet, lyder det fra Bodil Hertzum, der er formand for Jersie Strands Grundejerforening.
Ifølge borgmester Emil Blücher (LA), så vil der - også uden at borgerne har en klagemulighed
- gå mellem tre og fem år før der står et færdigt dige, som skal bygges i den sydlige del af kommunen.