Helt ny kystsikring blev smadret i stormflod – beboere skal betale millioner for genopførelse
Solrød Kommune har onsdag vedtaget at genopbygge en netop etableret kystsikring, der blev smadret under stormfloden. Men modellen får kritik fra berørte borgere.
Foto: privatfoto
Omkring 1000 grundejere i et boligområde ud mod Køge Bugt i Solrød Kommune må til lommerne og betale for halvdelen af den sum, det vil koste at genopføre en ellers netop nyetableret kystsikring, der blev smadret af stormfloden i oktober måned.
Onsdag aften har et enigt byråd i Solrød Kommune på et ekstraordinært møde vedtaget at genopbygge kystsikringen, der består af et slags sanddige i form af forhøjede klitlandskaber, og at finansieringsmodellen til denne skal være 50 procent kommunalt bevilliget og 50 procent betalt af borgerne i området.
Det betyder, at grundejerne i fællesskab skal bidrage med de 4,25 millioner ud af projektets samlede omkostninger anslået til 8,5 millioner kroner.
Det er anden gang på få år, at beboerne i området skal betale halvdelen af udgifterne til en ny kystsikring.
I 2021 blev en lignende finansieringsmodel vedtaget for et kystsikringsprojekt, der blot nåede at stå færdigopført i få måneder, inden store dele af det anlagte klitlandskab blev smadret af stormfloden i oktober.
Lokal modstand mod copy-paste model
Derfor er det heller ikke uden lokal modstand, at Solrøds lokalpolitikere onsdag aften har vedtaget en kystsikringsmodel magen til den, der gik til i stormen.
- Kommunen har intet lært fra sidst, siger Mireille Dyrberg, formand for Karlstrup Strands Grundejerforening, der er et af de områder berørt af kystsikringsplanerne.
Hun fortsætter:
- For det første var det anlagte sanddige tydeligvis ikke den bedste løsning, og det endte med at blive dyrere end budgetteret. For det andet er finansieringsmodellen tvivlsom, og man lægger for stor en udgift på for lille en gruppe grundejere. For det tredje er dette en demokratisk skinproces, hvor vi ingen medbestemmelse har på projektet, der i øvrigt heller ikke sendes i høring.
Andre beboere har via lokale facebookgrupper udtalt utilfredshed med, at Solrød Kommune gentager den samme kystsikring, der ved anlægsfasen sidste år endte med meget store budgetoverskridelser - en omkostning, beboerne også var med til at betale.
Beboernes andel i kystsikringen udregnes ud fra matriklens størrelse.
Ifølge Mireille Dyrberg forventes omkostningerne per matrikel i den nordlige ende af kommunen at blive omkring 40.000 kroner, afhængigt af størrelsen.
- Ligesom med en forsikring
Det er dog ikke alle beboere i Solrød, der er imod. Der er også dem, der bakker op om beslutningen.
Til Danmarks Radio siger Geo Lazarotti, der er medlem af bestyrelsen i Solrød Strands Klitlaug, der har været med til at etablere kystsikringen, at klitlandskabet efter hans overbevisning virkede godt, idet husene i den nordlige del af Solrød gik fri af store oversvømmelsesskader.
- Jeg tror, at langt de fleste vil være med til at betale for det. Mange af beboerne ved godt, at når man flytter sådan et sted hen, så må man beskytte sig selv. Det er ligesom med en forsikring. Den opsiger man jo heller ikke, fordi man har haft en skade, siger Geo Lazarotti til Danmarks Radio.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Borgmester forsvarer kystsikring
Til TV 2 Kosmopol siger Solrøds borgmester, Emil Blücher (LA), at valget af en slags "copy-paste"-model især bunder i, at der er behov for handling med det samme.
- Lige nu står vi med en masse beboere i et område, der er efterladt sårbare ved en eventuel ny stormflod. Og stormflodssæsonen varer altså fire-fem måneder endnu. Her står vi med en model, som vi kender og har myndighedstilladelsler til, så vi kan gå i gang med det samme, siger han.
Han tilføjer, at der "ikke er frit valg på alle hylder", når det kommer til kystsikring.
Med det forstås, at Kystdirektoratet har strikse krav til anlæg af kystsikringen.
Fordi Solrød Kommune allerede har en godkendelse til det nu halvsmadrede klitlandskab, giver det mening at genopføre dette i stedet for at kaste sig ud i en bureaukratisk proces med et nyt projektforslag og borgerhøring.
- For at tegne det lidt firkantet op, står valget mellem at køre en meget lang og inddragende proces, som kan tage flere år - og hvor mange borgere i den mellemliggende periode er efterladt meget sårbare i tilfælde af en ny stormflod - eller at gå med et projekt, som vi allerede kender og har fået godkendt, og som kan realiseres med det samme, siger Emil Blücher.
Borgmesteren påpeger desuden, at kommunen vil søge tilskud til genetableringen hos staten. Såfremt ansøgningen bærer frugt, vil dette mindske egenbetalingen fra grundejerne.
