Her er forklaringen: Derfor er strømprisen "stukket helt af"

Hvis du er begyndt at tænke lidt mere over at få slukket dine stikkontakter derhjemme, er du langtfra alene.

Danskernes hjem er nemlig fyldt med strømslugende apparater som fjernsyn, føntørrere og foodprocessorer, og med de rekordhøje energipriser er det for mange blevet væsentligt dyrere at have dem kørende.

For bare et år siden stod det dog slet ikke så slemt til, og derfor har Mikkel Badstue fra Albertslund skrevet til Spørg Os på TV 2 Lorry og spurgt, hvorfor strømprisen er stukket helt af - det har vi undersøgt, og du får svaret i denne artikel.

- De stigende strømpriser har helt klart påvirket os, og vi tænker mere over vores forbrug nu, fortæller Mikkel Badstue, der ligesom tusindvis af danskere er begyndt at være opmærksom på at udnytte strømmen, når den er billigst for at undgå store elregninger.

Og det er med god grund.

I juli 2022 kostede strømmen nemlig i gennemsnit 1.894 kroner per tusind kilowatt-timer (kWh), hvilket er en stigning på hele 553 procent fra juli i 2019, hvor prisen lå på 290 kroner per tusind kWh. 

De voldsomme prisstigninger er et resultat af større internationale sammenhænge, så for at forstå de store beløb på elregningen, skal vi kigge ud over landets grænser.

Vindmøller, vandværker og vanvittig dyr gas

Når elregningen lander i postkassen, er prisen bestemt af flere faktorer.

For det første har vi i Danmark nogle faste poster på regningen som moms og elafgift, der begge fastsættes af staten. 

Derudover betaler man for transporten af strømmen, både til Energinet, der sørger for transporten af strømmen til landsdelene, og til den lokale eludbyder, som sørger for transport af strømmen til husstandende - denne pris fastsættes årligt af selvsamme selskaber. 

Selve prisen for strømmen, som afregnes i kroner per kWh, er bestemt af det europæiske elmarked - og det bliver en smule indviklet nu, men hold fast.

I hele Europa produceres der strøm fra blandt andet vindmøller og solceller samt gas- kul, og atomkraftværker.

Hver time forhandles der på den internationale elbørs Nord Pool Net, hvor elhandlerne, der indkøber strømmen til Danmark, meddeler, hvor meget strøm de har brug for, og hvor elproducenterne melder tilbage med, hvor meget de kan producere og til hvilken pris. 

Udbud og efterspørgsel mødes så ved den lavest mulige pris for strøm, og man forsøger så vidt muligt at møde efterspørgslen med de billigste og reneste energiformer som vand-, vind- og solkraft.

For at møde efterspørgslen til fulde er der dog oftest brug for yderligere strøm fra dyrere energikilder som kul- og gaskraftværker.

Men det er først hos den sidste elproducent, at den samlede pris på strømmen bestemmes.

Og da prisen på gas er 10-15-doblet det seneste år på grund af situationen mellem Rusland og Europa, og mængden af energi der kan produceres fra vand-, vind- og solkraft afhænger af vejret, skubber det priserne på strømmen fra energiproduktionen op.

I sidste ende betyder det, at forbrugerne står tilbage med en større elregning. 

Tyskerpris på momsen?

I Tyskland har man for nyligt sænket momsen fra 17 til ni procent på gas i et forsøg på at hjælpe de mange forbrugere, der rammes økonomisk at de stigende energipriser.

Der har indtil videre ikke været snak om et lignende politisk forslag i Danmark, og man bør også overveje det nøje, da konsekvenserne kan være store, fortæller Kristian Rune Poulsen fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark. 

- Man skal passe på med, hvad man gør i disse markeder. Vi har i Danmark en flad moms på alt, og vi bruger den sjældent til at regulere adfærd. Hvis man gør det samme som i Tyskland, vil energien blive billigere, og borgerne får flere penge til at bruge andre steder, forklarer han og fortsætter:

- Udfordringen bliver så, at når vi mangler energi og får den billigere, så kommer vi til at bruge endnu mere energi, hvilket vil gøre situation værre. Prisloft og momsnedsættelse har derfor potentiale til at forstyrre markedet og forværre situationen.

- Markedet gør meget selv i forhold til regulering af priserne, men det gør ikke nok til at hjælpe de udsatte gruppe i samfundet. Dem må man hjælpe politisk.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man også afvisende for at sænke momsen, forklarer chefkonsulent Vagn Jelsøe:

- Fantasien for hvor man kunne sænke momsen fejler ikke noget, men at differentiere moms er op ad bakke rent politisk. Vi har ikke har tradition for det i Danmark, blandt andet fordi momsen er så høj i Danmark, at det vil være finanspolitisk dyrt at sænke den.

I stedet mener man hos Forbrugerrådet Tænk, at man bør se på elafgiften, som i en ny politisk aftale bliver sænket til 0,8 øre per kWh i de første seks måneder af 2023, dog med visse forbehold. 

- Vi synes, at man i den nuværende situation bør overveje at sænke elafgiften yderligere. Det er dog forudsat, at det er en midlertidig løsning for det kommende vinterhalvår, hvor man samtidig sikrer fortsat fremdrift i den grønne omstilling, ligesom den samlede pakke bør indeholde andre tiltag, der sikrer den sociale balance, forklarer Vagn Jelsøe.

Elpriser som vinden blæser

Med en mørk og kold vinter om hjørnet, hvor der med stor sandsynlighed bliver behov for mere energi, kunne man frygte, at prisen på strøm ville fortsætte mod skyerne.

Dog bør vi mane til ro og måske endda se frem til den koldere årstid, forklarer Kristian Rune Poulsen.

- Energien bliver handlet flere uger og måneder frem, og her kan man kigge på, hvad markedet forventer i forhold til priserne. Lige nu ser det ud til, at de nuværende priser varer ved, så det bliver ikke værre over vinteren, men heller ikke bedre, forklarer han og fortsætter:

- Først efter vinteren 2023-2024 kan vi se et muligt fald i gas- og elprisen. 

Og hvis man er opmærksom, kan man muligvis få lidt billigere strøm i perioder over det kommende vinterhalvår, forklarer Kristian Rune Poulsen.

- Jeg vil anbefale, at man som forbruger holder øje med elpriserne, da de vil svinge over efteråret, blandt andet på grundt af de kommende vindfronter, som vil sætte mere gang i vindmøllerne og dermed den billigere energi, fortæller han og fortsætter:

- Det forudsættes dog at man har en elaftale som er det der hedder fleks eller timeafregnet.

Med den anbefaling runder vi denne Spørg Os af og takker Mikkel Badstue for spørgsmålet.