Hvad sker der med vores returpant, når vi afleverer det - og batter det i klimaregnskabet?
Vi laster vores brugte plastflasker og aluminiumsdåser på lastbiler og tog, der kører til fabrikker i Europa. Her genopstår de som nye flasker og dåser, men ikke uden omkostninger undervejs.
Foto: Casper Dalgård/TV2 Kosmopol
Artiklen er udgivet i marts, men vi vurderer, at den fortsat er læseværdig - særligt fordi vi i øjeblikket modtager mange spørgsmål fra jer om netop genbrug og genanvendelse. Derfor har vi genudgivet den. God læselyst.
Svaret kort
Genbrug og genanvendelse af glas sker lokalt på Sjælland over små afstande
Genanvendelse af plast og aluminium sker andre steder i Europa
Dansk Retursystem arbejder på at nedbringe CO2-udslippet fra transporten af pantemballage
Vi danskere er blandt verdens bedste til at få afleveret returpant. Men hvad sker der egentlig med alle de forskellige typer af dåser og flasker, efter vi har afleveret dem her i automaten? Og batter det egentlig i det store klima-regnskab?
Det har Michael Olsen fra Hvidovre funderet over, og derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
- Jeg sad hjemme foran fjernsynet og fik en øl sammen med min kone, og så kom vi til at snakke om, om det overhovedet kan betale sig at genanvende aluminiumsdåser for eksempel, for de er jo ret tunge at transportere rundt, ræsonnerer han, da vi efterfølgende taler med ham.
Og ja - der er bestemt noget at spare på CO2-udslippet, men der er også nogle røde tal i regnestykket, for som Michael Olsen også nævner, er der en del transport involveret i processen.
Men lad os tage det ét skridt ad gangen.
Første sortering i butikken
Selve pantmaskinen gør det første stykke arbejde. Glasflasker passerer igennem og spyttes ud i henholdsvis ølflasker til direkte genbrug og engangsflasker til genanvendelse i en ny form.
Plastflasker og metaldåser trykkes sammen og ender i en fælles container.
De traditionelle ølflasker bliver hentet af bryggerierne, som vasker og fylder nyt øl på dem.
Dansk Retursystem henter resten og kører dem til den højteknologisk sorteringsfabrik i Høje Taastrup. Her skal de forskellige emballager sorteres – og det er et godt eksempel på noget, der lyder simpelt, men alligevel er fascinerende komplekst.
Kom med ind på fabrikken og se, hvordan det foregår i videoen her:
Processen kort
I den enorme bygning i Høje-Taastrup drøner de mange tons sammenpressede flasker og dåser rundt i et sindrigt system af transportbånd. Dåser og plast skilles ad på vejen i en magnet-sorteringsmaskine, der sender aluminiumsdåser og plastflasker ned på hvert sit bånd.
Hver for sig bliver de presset i store baller, læsset på lastbiler og kørt sydpå til de såkaldte oparbejdere – fabrikker, hvor man producerer nye dåser og flasker af plastik og aluminium. De ligger blandt andet i Frankrig, Holland og Tyskland.
Glasflaskernes vej er mere simpel: De bliver sendt ind i en stor maskine, knust og sendt til omsmeltning på en fabrik her på Sjælland.
Effekt vs transport
I 2022 slog vi rekord ved at sende 2 milliarder flasker og dåser gennem Dansk Retursystem. Det sparede klimaet for en udledning af 223.000 tons CO2 sammenlignet med, at vi havde sendt dem til forbrænding og brugt jomfrueligt råvarer på at fremstille nye.
Administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen, siger med en vis stolthed i stemmen:
- Vi får 92 procent af alt det, der bliver solgt, retur, så man må sige, at pantsystemet er en succes.
For langt for el-lastbiler hele vejen
Han kan dog ikke komme udenom, at transport af plastik og aluminium trækker ned i CO2-regnskabet. Af den CO2, som retursystemet selv udleder, står transporten for omkring 60 procent. Det er svært at gøre noget ved, men der er sat gang i forskellige initiativer.
- Vi har allerede købt de første el -lastbiler, som kører distributionen i København. Afstandene gør bare, at vi ikke kan skifte hele vores vognpakke ud til el, siger Lars Krejberg Petersen.
For der er langt til fabrikkerne i Europa, og derfor bruger virksomheden også andre løsninger:
- Aluminium kører vi på tog ned til Tyskland, hvor det bliver genanvendt, så vi får transporteret det så CO2 -neutralt som overhovedet muligt, siger Lars Krejberg Petersen.
Hvorfor er det, at man ikke bygger fabrikker, der kan genanvende aluminium for eksempel i Danmark?
- Fordi vi ikke har 400 .000 tons aluminium herhjemme. Det er det, man siger, at det skal der til for, at sådan et anlæg hænger sammen. Vi har kun en 16.000 -17 .000 tons herhjemme, forklarer Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem.
Han vurderer, at der er langt større sandsynlighed for, at der kunne komme anlæg i Danmark, der kan genanvende plast..
Selvom sammenpresset aluminium er tungt at transportere, betaler det sig i det store billede:
- Man sparer 95 procent af det CO2-udslip, det ville koste at lave nye dåser af ny aluminium, hvis man i stedet genanvender aluminium fra de gamle dåser, siger Lars Krejberg Petersen.
Kan vi blive endnu bedre?
Selvom det går godt med vores retursystem, håber Lars Krejberg Petersen på, at det kan blive endnu bedre – så godt at vi i 2030 genanvender 99 procent af materialet fra flasker og dåser.
- Vi skal have endnu mere retur, end vi får i dag. Vi skal også være bedre til at få fat i noget af det, der måske ender i affaldsstrømmen ved en fejl, og få det genanvendt også, lyder det fra Lars Krejberg Petersen.
Glæde i Hvidovre
Det er noget, som vores spørger, Michael Olsen, kan lide at høre.
- Det glæder mig helt vildt. For aluminium er jo det bedste og mest praktiske, og så er det godt at høre, at man også kan forsvare transporten i forhold til klimaet, siger han.
Så han kan roligt tage sig en dåseøl mere, så længe han husker at aflevere den i retursystemet – og det gør Michael Olsen.
- Jeg har altid været meget entusiastisk med returpanten, bedyrer han.
Tak til Michael Olsen for spørgsmålet.
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Måske er det så dit spørgsmål, vi sætter til afstemning næste gang:
