Hvorfor kører den nye letbane på luftledninger?

Cykler, biler, busser og lastbiler kan køre på genopladelige batterier, så hvorfor ikke den nye letbane? Og hvorfor skifter letbanen side flere gange, så biler og tog skal krydse baner? Spørgsmålene til hovedstadens nye letbane er mange. Vi søger svarene her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Fra næste år vil de nye letbanetog hver morgen trille ud her fra kontrolcentret i Glostrup. Ikke på batteri, men ved hjælp af kørestrøm fra ledningerne over banen.
Foto: Niels Christian Buhl/TV 2 Kosmopol

Svaret Kort

  • Letbanetogene kører ikke på batteri, fordi de danske forhold ikke taler for det

  • Batteridrift er syv gange mere klimabelastende end en kørestrøms-løsning

  • Vejens egenskaber og nærhed til blandt andet hospitaler og S-tog har bestemt rutens forløb

Der er endnu et år tilbage, før de første passagerer kan stige ombord i hovedstadens nye letbane. Men allerede nu gør den nye transportåre sig til i bybilledet: De fleste skinner er langt, mange af stationerne er rejst, og langs en del af den 28 kilometer lange strækning knejser masterne med kørestrøm mod himlen.

Men netop disse master og luftledningerne imellem dem skærer i øjnene på Kent Meggele fra Rødovre. Vi møder ham på en de kommende letbanestationer ikke langt fra hans bopæl. 

Det er jo uhyggeligt grimt i bybilledet.

— Kent Meggele, Rødovre

- Her kan vi så se de der luftledninger, der ikke er særlig kønne, siger han og peger på masterne langs skinnerne.

- Vi er jo slået tilbage til 1970’erne med de gamle sporvogne inde i København. Det er jo uhyggeligt grimt i bybilledet, siger Kent Meggele.

Kent Meggele bryder sig bestemt ikke om synet af master og køreledninger langs den kommende letbane.
Foto: Niels Christian Buhl/TV 2 Kosmopol

Kent Meggele har kontaktet TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os. For han undrer sig over, at man her i 2024 ikke har lavet en anden, mere moderne løsning og dermed sparet os for at se på masterne med kørestrøm.

- Hvorfor kan den her letbane ikke køre på batterier ligesom så mange andre store maskiner i dag? Entreprenørmaskiner gør det, busser og lastbiler gør det, men ikke letbanen. Det undrer mig meget, siger Kent Meggele. 

Påvirk vores journalistik

  • 3.190 personer stemte, da Kent Meggeles og Kirsten Fusagers spørgsmål var til afstemning

  • 39 procent af dem pegede på, at det var deres spørgsmål, vi skulle finde svar på

  • Du kan selv stemme på ugens udvalgte spørgsmål fra jer længere nede i artiklen og stille dit eget spørgsmål.

Velafprøvet teknologi 

For at finde et svar på spørgsmålet mødes vi med Christian Bjerregaard, der er teamchef i Hovedstadens Letbane, på det nybyggede kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

Det er herfra, letbanetogene hver morgen kører ud på skinnerne, som strækker sig fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd.

På kontrolcentret holder de 14 togsæt, som leverandøren Siemens indtil videre har leveret. Hovedstadens Letbane har i alt bestilt 28 togsæt, som vil blive leveret frem mod åbningen næste år.

Togene kører på elektricitet, som leveres af kablerne, der løber over banen.

- Når vi har valgt kørestrøm som måden, at letbanetogene kører på, så er det, fordi det er et velafprøvet, sikkert standardsystem, som ikke har nogen børnesygdomme. Det handler simpelthen om, at vi gerne vil sikre, at letbanen får en stabil drift lige fra starten, forklarer Christian Bjerregaard. 

Men hvad i frostvejr?

Selvom teamchefen beskriver teknologien som værende "uden børnesygdomme", går den ikke nødvendigvis fri af en "voksensygdom", når vinter og frost sætter ind. I både Aarhus og Odense, som inden for de sidste år har fået en letbane baseret på samme teknologi, har driften flere gange været ramt af aflysninger på grund af tilfrosne køreledninger.

Hos Hovedstadens Letbane er man opmærksom på udfordringen:

- Is på køreledninger er en velkendt udfordring og optræder særligt i perioder, hvor luften er varm og fugtig om dagen, og kold og stillestående om natten. Derfor er det en udfordring, som vi er meget opmærksomme på, og vi arbejder tæt sammen med vores operatør for at minimere risikoen for, at letbanedriften bliver påvirket i frostvejr.

I den forbindelse har vi forskellige metoder, som vi kan tage i brug, alt efter hvad situationen kræver, forklarer Christian Bjerregaard.

Teamchef i Hovedstadens Letbane Christian Bjerregaard viser rundt i et af de spritnye letbanetog fra Siemens.
Foto: Niels Christian Buhl/TV 2 Kosmopol

Dansk klima uegnet

I nogle udenlandske byer, for eksempel i Nice i Frankrig, har man bygget en letbane, der kører på batteri på en del af strækningen. Letbanetogene her har batterier på taget, som opsamler energi under normal drift, og tilkobles på korte strækninger, hvor synlige elledninger er uønskede.

Men der er en væsentlig forskel, påpeger teamchefen.

- Så vidt jeg ved, findes der ikke nogen batteridrevet letbane, som i sin natur minder om vores letbane, altså en letbane, der skal køre i et koldt klima, der skal køre næsten 30 kilometer, og som skal kunne køre op mod 70 km/t. De steder, hvor der er batteridrift, er der andre forhold gældende.

Er det også et spørgsmål om økonomi i forhold til, at ville det have været en dyrere løsning? Eller er det slet ikke muligt med batterier?

- Man kan sige, at dengang letbanen blev besluttet, der var det i hvert fald ikke muligt. Og ja, det er dyrere, både økonomisk, men også i klimapåvirkning. Hvis man skal have en batteriløsning, så er den CO2-udledning, der er forbundet med det, noget større, end den er på kørestrøm, forklarer Christian Bjerregaard.

Betydelig klimagevinst

Ifølge Hovedstadens Letbanes egne beregninger er klimapåvirkningen cirka syv gange større ved batteridrift, da batterierne er klimabelastende at fremstille og skal udskiftes hvert ottende år.

Kent Meggele er dog ikke helt overbevist.

- Jeg synes, det er noget ævl, det synes jeg virkelig. Jeg forstår ikke, at sådan en letbane ikke kan køre på batterier her i 2024.

Alligevel ser han frem til de nye transportmuligheder, letbanen giver.

- Selvfølgelig kommer jeg nok til at bruge den, for den ligger jo fint. Det er kun måden, den bliver trukket på, jeg synes, er helt forkert, siger han.

Frygter ulykker

Kent Meggele er langt fra den eneste, som har kontaktet TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os med spørgsmål om letbanen. Flere langs ruten, herunder Kirsten Fusager fra Herlev, har spurgt ind til skinnernes forløb.

Hvorfor skifter den kommende letbane side flere gange, så biler og tog skal krydse baner?

— Kirsten Fusager, Herlev

På den 28 kilometer lange strækning skifter letbanen jævnligt side og må krydse vejen og biltrafikken. Men hvorfor forholder det sig sådan?, spørger Kirsten Fusager, som frygter, det kan give farlige situationer, når biler og tog skal krydse spor.

Du kan se historien som video her eller læse videre

Spørg Os undersøger, hvorfor Letbanen ikke kører på batteri og hvorfor den skifter vejbane.

- Det handler overvejende om vejens forløb og de lokationer, ting og sager, man møder på vejen, når man kører med letbanen, lyder svaret fra Christian Bjerregaard.

- For eksempel de store hospitaler, Herlev og Glostrup. Der vil vi gerne holde udenfor, så det bliver så nemt som muligt for patienter og medarbejdere at komme hurtigt af og ind. Derfor skifter vi side. Og nede ved Glostrup Station kører vi ned til S-toget så tæt på som muligt, så der skifter toget over til højre side. Så det er simpelthen for at gøre det nemt.

Dertil kommer, at ledninger og rør i jorden nogle steder har gjort det nødvendigt at skifte side.

- Det kan være ledninger med el, gas, teledata osv. Så flytter man letbanen over i den side, hvor der ikke er nogen rør, så de opgravninger, der skal til, bliver så få som muligt, forklarer Christian Bjerregaard.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Kræver tilvænning

Christian Bjerregaard anerkender, at det kommer til at kræve en smule tilvænning med en ny spiller i trafikken, men beroliger med, at lyskryds vil regulere færdslen de steder, hvor tog og anden trafik krydser spor.

- Hvis man er cyklist eller bilist, skal man bare gøre, som man plejer, nemlig stoppe for rødt og køre for grønt. Så vil det alt sammen gå temmelig godt. De steder, hvor vi har gjort det, har vi selvfølgelig tænkt over at gøre det der, hvor det er bedst muligt for de øvrige trafikanter. 

Men det er klart: Letbanen er en ny spiller, så man skal være opmærksom ude i trafikken, særligt som bilist, slutter han.

Første halvdel af letbanens rute, strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord, åbner efter planen i efteråret 2025. Den resterende, nordlige halvdel skal medtage de første passagerer i sommeren 2026. 

Tak til Kirsten Fusager og Kent Meggele for spørgsmålene!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, der går videre til afstemning næste gang:

Link kopieret!

Seneste nyt

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Rekordmange søger om julehjælp

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med15,5 procent sammenlignet med sidste år.

- Vi møder mange familier, som ikke har råd til de mest basale ting, og som hver måned kæmper for at få pengene til at slå til. Det økonomiske pres bliver ekstra stort i juletiden, hvor der skal købes julemad og julegaver, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær hos Blå Kors Danmark.

Antallet af ansøgninger om julehjælp er steget i 31 ud af de 34 kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Egedal, Albertslund og Helsingør er blandt de kommuner, hvor antallet af ansøgninger er steget mest.

Dragør, Hillerød og Solrød er de eneste kommuner, hvor antallet af ansøgninger er faldet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google