Hvorfor taler mange ansatte i København ikke dansk?

Du er formentlig stødt på det, når du bruger storbyens mange tilbud. På hotellerne, i supermarkederne og på restauranterne i København er det ikke usædvanligt, at de ansatte spørger dig sådan her: 

- What is your reservation number?

- Would you like the receipt?

Eller: 

- What would you like to eat?

Mange af medarbejderne i servicebranchen taler nemlig engelsk i dag. Og kun engelsk.

Men hvordan kan det være, at så mange udlændinge har lyst til at komme til København og arbejde?

Og er det mon rimeligt, at de ikke kan tale dansk med os, når vi beder om regningen eller tjekker ud af hotellet?

Det undrer Jill Jensen sig over, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Jeg bor selv i Randers, men arbejder i København flere gange om ugen, og jeg synes at forskellen er virkelig stor. 

- I København kan jeg næsten ikke gå på restauranter, i supermarkeder eller hoteller uden, at jeg skal tale engelsk med personalet. Hvordan kan det egentlig være? Og er det virkelig okay, at vi som danskere ikke kan bruge vores eget sprog, spørger Jill Jensen.

Det undersøger vi her!

"Vild udvikling"

Det er ikke så sært, at Jill Jensen og andre oplever, at det efterhånden er nødvendigt at tale engelsk i København.

- Forandringen er utrolig stor henover de sidste årtier. Andelen af udenlandsk arbejdskraft er gået fra omtrent tre procent til 14 procent, ifølge tal fra Eurostat. Det skal danskerne lige vænne sig til, siger Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Københavns Universitet.

Han forklarer også, at selvom 14 procent er en vild udvikling på kort tid i Danmark, så er der andre lande, der er langt foran os.

- Vi kan sammenligne Danmark med et land som Irland. Her er omtrent 25 procent af deres generelle beskæftigelse udlændinge, ifølge tal fra Eurostat, siger Jens Arnholtz.

Til gengæld føles det ikke nødvendigvis som en så voldsom eller slående udvikling i Irland, fordi befolkningen selv taler engelsk, forklarer han.

Brug for udlændinge

En af de helt store årsager til, at branchen ansætter mange udlændinge er, at der konstant er ledige jobs at få.

I juni 2024 lavede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en undersøgelse, der viste at hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der har sværest ved at ansætte personale nok.

Og hvordan kan det så være?

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz er der flere svar på det spørgsmål.

For det første står hovedparten af danskerne ikke i kø for at arbejde i servicebranchen.

- Noget af problemet er, at job i servicebranchen på flere parametre ikke er det mest attraktive for mange danskere, siger Jens Arnholtz.

Hans forskning viser, at særligt tre forhold spiller ind:

- Lønnen er måske lidt lav, tiderne er lidt skæve, og der er ikke det sådan helt store karriereudviklingsperspektiv i de her jobs, siger Jens Arnholtz. 

Arbejdsmarkedsforskeren understreger dog, at danskerne ikke nødvendigvis er for 'fine' til servicebranchen. 

Det handler mere om, at servicebranchen er vokset og derfor har brug for flere medarbejdere.  

I bund og grund handler det om udbud og efterspørgsel.

- Turistindustrien er et eksempel på noget, der vokser rigtig meget i Danmark, og det påvirker hele servicebranchen siger Jens Arnholtz 

Jo flere turister, der skal spise, sove og shoppe i København, jo flere medarbejdere efterspørger branchen, forklarer han. 

Men hvorfor lige i København?

Når udlændinge vælger at tage arbejde og slå sig ned i København, er det fordi både byen og branchen skiller sig positivt ud i sammenligning med andre metropoler.

Det siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør hotellernes og restauranternes brancheorganisation HORESTA.

Byens ry som gourmetdestination virker for eksempel som en magnet.

- Vores stærke turisme- og oplevelseserhverv med gastronomi på øverste hylde er en attraktion i sig selv, siger Jeppe Møller-Herskind.

Og så ser mange udlændinge anderledes på branchen, vilkårene og fremtiden, end mange danskere gør.

- I forhold til mange andre lande har vi attraktive arbejdsvilkår og gode karrieremuligheder, siger Jeppe Møller-Herskind. 

Det gælder eksempelvis lønningerne. Ifølge tal fra Eurostat er den danske gennemsnits timeløn blandt de højeste i EU.

Hvad er fordele og ulemper?

Der er flest fordele ved, at der er så mange udenlandske kolleger i hovedstadens servicebranche, vurderer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz.

Forenklet kan man sige, at uden hjælp udefra, ville det være svært at for os overhovedet at blive betjent, når vi går på oplevelse i hovedstaden.

- Den største fordel er, at udlændingene et vigtigt bidrag til den københavnske servicebranche, fordi de udfylder en rolle, der er stor efterspørgsel på.

- Det er også en fordel, at de i sidste ende betaler skat af den løn, som de modtager, siger Jens Arnholtz

Ulempen kan til gengæld være, at vi danskere ikke kan bruge vores eget sprog til at kommunikere med, når vi går ud, shopper, tjekker ind og så videre.

Det er netop sådan en oplevelse, der fik vores spørger, Jill Jensen, til at undre sig.

Ældre kvinde var lost

Jill Jensen fortæller, hvordan hun en dag står sammen med sin kollega i deres hotellobby i København.

- Pludselig hører vi en ældre kvinde spørge, om der er nogen, der taler dansk? Det viser sig, at hun har problemer med at tjekke ind på nabohotellet, fordi receptionisterne ikke taler dansk, og kvinden ikke forstår engelsk, forklarer Jill Jensen.

Selv har hun ingen problemer med engelsk, men Jill Jensen tænker, at mange i den ældre generation vil møde de samme udfordringer i hovedstaden, som kvinden i nabohotellet, hvis ingen på stedet taler dansk. 

- Jeg synes, det er ærgerligt for de ældre, hvis de skal stå i en situation, hvor de ikke kan forstå noget i deres eget land. Den ældre dame, jeg mødte, var bange for, at hun ikke ville kunne finde ud af at bestille en kop kaffe, siger Jill Jensen.

Er det rimeligt?

Horestas viceadministrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt, at der i hvert fald er én til stede, som taler dansk

- Det ville være en fordel, hvis der altid var én på alle arbejdspladser, som kunne tale dansk, og sådan vil det i praksis også være i langt de fleste virksomheder, vurderer Jeppe Møller-Herskind. 

Nogle steder er det dog lige meget, om nogen på stedet taler dansk, mener han.

- Hvis en restaurant eller et hotel henvender sig til primært unge eller et internationalt publikum betyder det selvsagt mindre, om ansatte kan tale dansk, siger Jeppe Møller-Herskind.

Men er det rimeligt, hvis ingen på stedet kan tale dansk?

- Det er det bestemt, men jeg er også overbevist om hører til sjældenhederne, at det er sådan, siger Jeppe Møller-Herskind fra Horesta. 

Problemet løser sig over tid

Den gode nyhed er, at problemet kan se ud til at løse sig over tid.

Hvert år bliver der markant færre danskere, der ikke kan tale engelsk, og det vil være en fordel for butikker, hoteller og restauranter, der vælger eller bliver nødt til at ansætte udlændinge, der ikke taler dansk.

Et forskningsprojekt fra marts 2024 viser nemlig, at cirka halvdelen af aldersgruppen over 65 år for 25 år siden ikke kunne tale godt nok engelsk til at udtrykke sine følelser eller spørge om vej.

Her i 2024 er gruppen faldet til blot seks procent.

Faktisk er engelsk gået fra at være et fremmedsprog til at være et hverdagssprog.

Forskningsprojektets hovedkonklusion er nemlig, at Danmark på 25 år er blevet en nation, hvor så godt som alle kan engelsk, og hvor engelsk er over det hele, skriver Kristeligt Dagblad. 

Det bedste råd:

Skulle man alligevel stå i en situation, hvor den danske kunde og den udenlandske betjening ikke forstår hinanden, har Horesta et råd:  

Find en anden i rummet, der kan dansk.

- I langt de fleste tilfælde vil andre kunne træde hjælpende til. Det kan være en kollega til receptionisten eller tjeneren, der vil kunne tale dansk, det kan være en i gæstens selskab, som forstår engelsk, eller det kan være en anden gæst, som kan træde hjælpende til, siger Jeppe Møller-Herskind. 

Og det var da også, hvad den ældre kvinde gjorde, da hun mødte Jill Jensen i sit forsøg på at få hjælp.

Horesta tilføjer, at servicebranchen er et erhverv, der vil gøre rigtig meget for at komme deres kunder i møde. Det ligger i ordet service.

-  Vores medarbejdere vil gøre alt, hvad de kan for at give gæsterne en god oplevelse. Herunder at hjælpe dem med at afgive ordrer, tage imod betaling osv, siger Jeppe Møller-Herskind fra Horesta.

"Dejligt med flere kulturer"

Vi vender tilbage til vores spørger Jill Jensen med svaret på hendes spørgsmål. 

- Det vækkede mig virkelig, at det er attraktivt for udlændinge at arbejde i København. Det synes jeg er rigtig positivt, og det er dejligt med alle de her kulturer, man møder, siger Jill Jensen til TV 2 Kosmopol. 

Tak for alle spørgsmålene!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.