Hvorfor taler mange ansatte i København ikke dansk?

Når du er i København, er der en stor sandsynlighed for, at du bliver betjent af en, der kun taler engelsk. Her skiller hovedstaden sig ud fra resten af Danmark - og det er der gode grunde til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Når du tager på oplevelse i København, kan du godt forberede dig på at skulle støve dit engelske af.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

Svaret kort:

  • Servicebranchen er vokset voldsomt i de senere år, ikke mindst takket være flere turister i København

  • Udlændinge tiltrækkes af de gode vilkår, ansatte har i hovedstaden sammenlignet med resten af EU

  • Udlændinge behøver sjældent at tale dansk, for de fleste kunder i København taler engelsk

Du er formentlig stødt på det, når du bruger storbyens mange tilbud. På hotellerne, i supermarkederne og på restauranterne i København er det ikke usædvanligt, at de ansatte spørger dig sådan her: 

- What is your reservation number?

- Would you like the receipt?

Eller: 

- What would you like to eat?

Mange af medarbejderne i servicebranchen taler nemlig engelsk i dag. Og kun engelsk.

Men hvordan kan det være, at så mange udlændinge har lyst til at komme til København og arbejde?

Og er det mon rimeligt, at de ikke kan tale dansk med os, når vi beder om regningen eller tjekker ud af hotellet?

Det undrer Jill Jensen sig over, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Jeg bor selv i Randers, men arbejder i København flere gange om ugen, og jeg synes at forskellen er virkelig stor. 

- I København kan jeg næsten ikke gå på restauranter, i supermarkeder eller hoteller uden, at jeg skal tale engelsk med personalet. Hvordan kan det egentlig være? Og er det virkelig okay, at vi som danskere ikke kan bruge vores eget sprog, spørger Jill Jensen.

Det undersøger vi her!

Ugens vinderspørgsmål!

  • 1.907 personer stemte, da Jill Jensens spørgsmål var til afstemning

  • 36% pegede på, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på denne uges spørgsmål her i artiklen og stille dit eget

"Vild udvikling"

Det er ikke så sært, at Jill Jensen og andre oplever, at det efterhånden er nødvendigt at tale engelsk i København.

- Forandringen er utrolig stor henover de sidste årtier. Andelen af udenlandsk arbejdskraft er gået fra omtrent tre procent til 14 procent, ifølge tal fra Eurostat. Det skal danskerne lige vænne sig til, siger Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor på Københavns Universitet.

Han forklarer også, at selvom 14 procent er en vild udvikling på kort tid i Danmark, så er der andre lande, der er langt foran os.

- Vi kan sammenligne Danmark med et land som Irland. Her er omtrent 25 procent af deres generelle beskæftigelse udlændinge, ifølge tal fra Eurostat, siger Jens Arnholtz.

Til gengæld føles det ikke nødvendigvis som en så voldsom eller slående udvikling i Irland, fordi befolkningen selv taler engelsk, forklarer han.

En stor del af de ansatte i den københavnske servicebranche er udlændinge. Det viser tal fra jobindsats fra juli 2024.
Foto: Grafik: Mia Cassens/TV 2 Kosmopol

Brug for udlændinge

En af de helt store årsager til, at branchen ansætter mange udlændinge er, at der konstant er ledige jobs at få.

I juni 2024 lavede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en undersøgelse, der viste at hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der har sværest ved at ansætte personale nok.

Og hvordan kan det så være?

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz er der flere svar på det spørgsmål.

For det første står hovedparten af danskerne ikke i kø for at arbejde i servicebranchen.

- Noget af problemet er, at job i servicebranchen på flere parametre ikke er det mest attraktive for mange danskere, siger Jens Arnholtz.

Hans forskning viser, at særligt tre forhold spiller ind:

- Lønnen er måske lidt lav, tiderne er lidt skæve, og der er ikke det sådan helt store karriereudviklingsperspektiv i de her jobs, siger Jens Arnholtz. 

Arbejdsmarkedsforskeren understreger dog, at danskerne ikke nødvendigvis er for 'fine' til servicebranchen. 

Det handler mere om, at servicebranchen er vokset og derfor har brug for flere medarbejdere.  

Foto: Rasmus Benzon // TV 2 Kosmopol

I bund og grund handler det om udbud og efterspørgsel.

- Turistindustrien er et eksempel på noget, der vokser rigtig meget i Danmark, og det påvirker hele servicebranchen siger Jens Arnholtz 

Jo flere turister, der skal spise, sove og shoppe i København, jo flere medarbejdere efterspørger branchen, forklarer han. 

Danmark er blevet en populær rejsedestination, og turister der besøgte landet i 2022 brugte tilsammen 152,6 mia. kr.
Foto: Asger Korsgaard Jensen/Ritzau Scanpix

Men hvorfor lige i København?

Når udlændinge vælger at tage arbejde og slå sig ned i København, er det fordi både byen og branchen skiller sig positivt ud i sammenligning med andre metropoler.

Det siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør hotellernes og restauranternes brancheorganisation HORESTA.

Byens ry som gourmetdestination virker for eksempel som en magnet.

- Vores stærke turisme- og oplevelseserhverv med gastronomi på øverste hylde er en attraktion i sig selv, siger Jeppe Møller-Herskind.

Og så ser mange udlændinge anderledes på branchen, vilkårene og fremtiden, end mange danskere gør.

- I forhold til mange andre lande har vi attraktive arbejdsvilkår og gode karrieremuligheder, siger Jeppe Møller-Herskind. 

Det gælder eksempelvis lønningerne. Ifølge tal fra Eurostat er den danske gennemsnits timeløn blandt de højeste i EU.

Arbejdskraftens fri bevægelighed

  • Fri bevægelighed er et af de goder, som EU-borgerne nyder godt af

  • Friheden betyder, at arbejdstagere har ret til at bevæge og bosætte sig frit, til at arbejde i en anden medlemsstat og blive behandlet på lige fod med statsborgere i denne medlemsstat. Det kunne for eksempel være i Danmark.

  • Hvornår blev arbejdskraftens fri bevægelighed indført? 1. maj 2004 - altså for præcis 20 år siden.

Kilde: Faktablade om Den Europæiske Union

Hvad er fordele og ulemper?

Der er flest fordele ved, at der er så mange udenlandske kolleger i hovedstadens servicebranche, vurderer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz.

Forenklet kan man sige, at uden hjælp udefra, ville det være svært at for os overhovedet at blive betjent, når vi går på oplevelse i hovedstaden.

- Den største fordel er, at udlændingene et vigtigt bidrag til den københavnske servicebranche, fordi de udfylder en rolle, der er stor efterspørgsel på.

- Det er også en fordel, at de i sidste ende betaler skat af den løn, som de modtager, siger Jens Arnholtz

Ulempen kan til gengæld være, at vi danskere ikke kan bruge vores eget sprog til at kommunikere med, når vi går ud, shopper, tjekker ind og så videre.

Det er netop sådan en oplevelse, der fik vores spørger, Jill Jensen, til at undre sig.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Ældre kvinde var lost

Jill Jensen fortæller, hvordan hun en dag står sammen med sin kollega i deres hotellobby i København.

- Pludselig hører vi en ældre kvinde spørge, om der er nogen, der taler dansk? Det viser sig, at hun har problemer med at tjekke ind på nabohotellet, fordi receptionisterne ikke taler dansk, og kvinden ikke forstår engelsk, forklarer Jill Jensen.

Selv har hun ingen problemer med engelsk, men Jill Jensen tænker, at mange i den ældre generation vil møde de samme udfordringer i hovedstaden, som kvinden i nabohotellet, hvis ingen på stedet taler dansk. 

- Jeg synes, det er ærgerligt for de ældre, hvis de skal stå i en situation, hvor de ikke kan forstå noget i deres eget land. Den ældre dame, jeg mødte, var bange for, at hun ikke ville kunne finde ud af at bestille en kop kaffe, siger Jill Jensen.

Er det rimeligt?

Horestas viceadministrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt, at der i hvert fald er én til stede, som taler dansk

- Det ville være en fordel, hvis der altid var én på alle arbejdspladser, som kunne tale dansk, og sådan vil det i praksis også være i langt de fleste virksomheder, vurderer Jeppe Møller-Herskind. 

Nogle steder er det dog lige meget, om nogen på stedet taler dansk, mener han.

- Hvis en restaurant eller et hotel henvender sig til primært unge eller et internationalt publikum betyder det selvsagt mindre, om ansatte kan tale dansk, siger Jeppe Møller-Herskind.

Men er det rimeligt, hvis ingen på stedet kan tale dansk?

- Det er det bestemt, men jeg er også overbevist om hører til sjældenhederne, at det er sådan, siger Jeppe Møller-Herskind fra Horesta. 

Engelsk har været et fremmedsprog. Nu er det blevet et hverdagssprog

— Undersøgelsen Changing Sociolinguistic Landscape

Problemet løser sig over tid

Den gode nyhed er, at problemet kan se ud til at løse sig over tid.

Hvert år bliver der markant færre danskere, der ikke kan tale engelsk, og det vil være en fordel for butikker, hoteller og restauranter, der vælger eller bliver nødt til at ansætte udlændinge, der ikke taler dansk.

Et forskningsprojekt fra marts 2024 viser nemlig, at cirka halvdelen af aldersgruppen over 65 år for 25 år siden ikke kunne tale godt nok engelsk til at udtrykke sine følelser eller spørge om vej.

Her i 2024 er gruppen faldet til blot seks procent.

Faktisk er engelsk gået fra at være et fremmedsprog til at være et hverdagssprog.

Forskningsprojektets hovedkonklusion er nemlig, at Danmark på 25 år er blevet en nation, hvor så godt som alle kan engelsk, og hvor engelsk er over det hele, skriver Kristeligt Dagblad. 

Den udenlandske arbejdskraft er næsten femdoblet de seneste 20 år

Det bedste råd:

Skulle man alligevel stå i en situation, hvor den danske kunde og den udenlandske betjening ikke forstår hinanden, har Horesta et råd:  

Find en anden i rummet, der kan dansk.

- I langt de fleste tilfælde vil andre kunne træde hjælpende til. Det kan være en kollega til receptionisten eller tjeneren, der vil kunne tale dansk, det kan være en i gæstens selskab, som forstår engelsk, eller det kan være en anden gæst, som kan træde hjælpende til, siger Jeppe Møller-Herskind. 

Og det var da også, hvad den ældre kvinde gjorde, da hun mødte Jill Jensen i sit forsøg på at få hjælp.

Horesta tilføjer, at servicebranchen er et erhverv, der vil gøre rigtig meget for at komme deres kunder i møde. Det ligger i ordet service.

-  Vores medarbejdere vil gøre alt, hvad de kan for at give gæsterne en god oplevelse. Herunder at hjælpe dem med at afgive ordrer, tage imod betaling osv, siger Jeppe Møller-Herskind fra Horesta.

"Dejligt med flere kulturer"

Vi vender tilbage til vores spørger Jill Jensen med svaret på hendes spørgsmål. 

- Det vækkede mig virkelig, at det er attraktivt for udlændinge at arbejde i København. Det synes jeg er rigtig positivt, og det er dejligt med alle de her kulturer, man møder, siger Jill Jensen til TV 2 Kosmopol. 

Tak for alle spørgsmålene!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.

Link kopieret!

Seneste nyt

Boligmarkedet boomer i hovedstaden: Oktober slog rekord

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sjældent har så mange i hovedstadsområdet købt bolig som i oktober i år.

Det viser nye tal fra Boligsiden.

I oktober blev der solgt 2.491 boliger i Region Hovedstaden, oplyser Boligsiden til TV 2 Kosmopol. Så mange boligsalg er ikke set siden juni 2021.

Det er især lejlighedssalget, der trækket tallet op.

- Ejerlejlighederne har været årets helt store overraskelse, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden i en pressemeddelelse.

- Vi ser et rekordhøjt salg sammen med stigende priser, og vi må konstatere, at vi køber bolig efter behov og ikke efter spekulationer om boligskatterne og deres betydning.

Link kopieret!

Skagensmaleri kommer på auktion i Lyngby

Foto: Auktionshuset Bruun Rasmussen

Skagensmaleriet "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" af P.S. Krøyer skal nu på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i Lyngby.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

Maleriet er fra 1892 og vurderes til mellem fire og seks millioner kroner.

Link kopieret!

Nu kan du få et anderledes snejob hos DMI

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er du hjemme klokken otte om morgenen, vågen og ikke bange for at bruge en tommestok udenfor, så har DMI brug for din hjælp.

Vintersæsonen er officielt begyndt, og DMI søger nye snemålere, så de kan opretholde overblikket over snemængderne rundt omkring i Danmark.

Som snemåler skal du kunne måle sne de dage, hvor der ligger sne på jorden. I de seneste fem år har man i gennemsnit skullet måle sne ti gange om året.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du ikke er kuldskær, og DMI sætter pris på stabilitet, så målingerne kommer ind til tiden de dage, hvor det har sneet.

Snesæsonen varer fra 1. oktober til 30. april. Belønningen er et symbolsk beløb på omkring 2.900 kroner om året - og en gratis målestok.

Link kopieret!

Maskerede unge overfaldt 16-årig på skole. Nu skal de i fængsel

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Sidste år endte et mellemværende mellem to unge i Køge med, at fire unge, maskerede mænd overfaldt en 16-årig dreng på hans skole.

De unge mænd udsatte ham for grov vold med slag, spark og tramp. Desuden slog de ham med en metalgenstand, så den 16-årige brækkede næsen.

En af de maskerede unge er nu idømt fem måneders fængsel, mens to andre har fået tre måneders fængsel hver. Den fjerde blev dømt 60 dages fængsel for medvirken, da vedkommende ikke deltog i volden.

Alle tog betænkningstid.

Link kopieret!

Tre personer tiltalt for drab på forsvundne Jimmi Lillelund

Foto: Politi

Tre personer - to mænd og en kvinde - er tiltalt for drab og bortskaffelse af lig i sagen om Jimmi Lillelund, der forsvandt i 2020.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Jimmi Lillelund blev sidst set i april for 4,5 år siden, da han kørte fra sit opholdssted i Gundsømagle til Haveforeningen Ishøjgård i Ishøj. Hans lig er endnu ikke blevet fundet.

Link kopieret!

Politikreds melder om mange færdselsuheld i snevejret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alene denne morgen har Midt- og Vestsjællands politikreds haft syv færdselsuheld på grund af vintervejret.

I flere af tilfældene var bilerne på sommerdæk. Politiet opfordrer derfor til, at man får gjort sin bil klar til det kolde vejr og glatte føre, og at man sørger for at køre efter forholdene.

- Pas på derude!, skriver politiet på X.

Link kopieret!

Minister spænder ben for ny københavnerbydel

Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

På vegne af transportminister Thomas Danielsen (V) gør Banedanmark nu indsigelse mod den nye bydel Jernbanebyen på Vesterbro i København.

Det skriver Byrummonitor.

Ministeren mener nemlig ikke, at byprojektet ikke tager de nødvendige hensyn til Banedanmarks jernbaneanlæg i området.

- Lokalplansforslaget omfatter en række forhold, der er i direkte modstrid med sikring og fastholdelse af det landsdækkende jernbanenet og dermed hensynet til nationale interesser samt flere af jernbanelovens bestemmelser, skriver Banedanmark på vegne af ministeren ifølge Byrummonitor.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) vil ikke stille op til interview om indsigelsen, men oplyser til Byrummonitor, at kommunen er i dialog med Banedanmark om sagen for at finde en løsning, der kan fungere for alle parter.

Link kopieret!

Populær smykkevirksomhed får løftet pegefinger af Forbrugerombudsmanden

Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Forbrugerombudsmanden vurderer, at smykkevirksomheden Camilla Krøyer Jewellery har vildledt forbrugerne ved at give dem et indtryk af, at et tilbud udløb hurtigere, end det egentlig gjorde.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

På virksomhedens Facebook-side skrev de:

"Køber du inden 48 timer og bruger koden 'CAMILLA15' får du 15 % rabat på hele din kurv".

Problemet var bare, at rabatkoden fungerede flere måneder efter, de 48 timer var gået.

- Varigheden af et tilbud er en væsentlig oplysning for forbrugeren, og derfor skal den selvfølgelig være angivet korrekt. En virksomhed må ikke forsøge at lokke kunder til med tidsbegrænsede tilbud, hvis der reelt er tale om tilbud, der gælder hele tiden, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Ifølge smykkefirmaet skyldtes det en systemfejl.

Link kopieret!

Nu svarer Novo Nordisk på abekritik

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk møder kritik for de forsøgsaber, som medicinalvirksomheden ifølge eksperter kun kan have skaffet gennem vietnamesiske leverandører, der er beskyldt for at handle aber på det sorte marked.

Det skriver Jyllands-Posten.

Novo Nordisk har ikke ønsket at forholde sig til kritikken over for avisen. I en mail til TV 2 Kosmopol fortæller Novo Nordisk, at de i årevis har sikret, at alle dyr indkøbt i Novo Nordisk-regi kommer fra godkendte avlere på Mauritius eller i Vietnam.

Ifølge Novo Nordisk sikrer deres regler og tilsyn, at der ikke bruges vildtfangne aber til forsøg.

- Novo Nordisk har mere end 60.000 leverandører på tværs af alle dele af virksomheden. Som et generelt princip oplyser vi ikke navnene på vores leverandører. Der er en indbyrdes forståelse af dette virksomhederne imellem, og det gælder på tværs af vores forretning, skriver Novo Nordisk til TV 2 Kosmopol.

Novo Nordisk understreger desuden, at de ikke får aberne direkte fra de udenlandske leverandører, men via kontraktforskningsorganisationer.

Link kopieret!

Pas på i morgentrafikken: Flere uheld

Der er denne morgen sket flere uheld på vejene i hovedstadsområdet.

Der er sket et uheld på motorvej E20 fra Avedøre mod Køge, og venstre spor er spærret.

Også på Motorring 3 mod Gladsaxe er der sket et uheld, hvor en bil nu holder i nødsporet.

Desuden holder der en havareret bil i nødsporet på Helsingørmotorvejen fra Avedøre mod Lyngby og på Rute 16 fra København mod Hillerød.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google