Johnny undrer sig: Hvorfor giver man kun rabat på offentlig transport uden for myldretiden?
Man får rabat, når man kører med offentlig transport uden for myldretiden, men man betaler fuld pris i myldretiden. Det undrer Johnny Darling sig over. Vi er gået på jagt efter svaret.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tjekker du ind med et rejsekort, får du 20 procent rabat på din billet, hvis du rejser uden for myldretiden.
Men hvorfor egentlig det, har Johnny Darling spurgt TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:
- Burde det ikke være billigst, når folk skal til og fra arbejde? Hvorfor skal man straffe dem, der vælger at tage offentlig transport i stedet for at køre rundt i bil og forpeste vores alle sammens luft?, spørger han.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
Så meget rabat får man uden for myldretiden:
Rabatten, man får på billetter købt med Rejsekort uden for myldretrafikken, er kun et gode, hvis man ikke krydser takstområde. Sjælland, Lolland, Falster og Møn er ét stort takstområde.
Rabatten får man mellem klokken 11.00 og 13.00 på hverdage - og igen mellem klokken 18.00 og 07.00.
Det koster eksempelvis 53,5 kroner fra Roskilde til Københavns Hovedbanegård i myldretiden, mens det kun koster 42,8 kroner uden for myldretiden. Man sparer altså næsten 10 kroner ved at rejse uden for myldretid.
På en kortere rejse fra Valby til Københavns Hovedbanegård sparer man lige knap fire kroner ved at rejse uden for myldretiden. Det svarer til en rabat på knap 20 procent.
Kilde: DOT
- Det er møgærgerligt og modstridende, hvis man gerne vil rykke noget klimamæssigt, siger Johnny Darling, der til dagligt arbejder som enhedschef i Landbrugsstyrelsen.
Faktisk dropper danskerne i højere grad tog og bus, mens vi samtidig får flere biler.
TV 2 Kosmopol har forsøgt at finde svaret.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
I hovedstaden dropper vi tog og bus – og får flere biler
Movia har i årets fem første måneder haft 20 procent færre passagerer sammenlignet med samme periode i 2019.
DSB havde sidste år 13 procent færre rejsende end i 2019. I årets tre første måneder ligger antallet af passagerer fortsat 15 procent under niveauet for samme periode i 2019.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den danske bilpark vokset med 224.000 siden januar 2019, så der i dag er lidt over 2,8 millioner biler på de danske veje.
Rabatter er ikke den rigtige løsning
TV 2 Kosmopol har spurgt en ekspert på området, Hjalmar Christiansen, der er chefkonsulent hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han er projektleder på projektet Transportvaneundersøgelsen.
Han kan gøre os klogere på, om en rabat i myldretiden er den rigtige løsning, hvis man gerne vil have flere til at bruge den offentlige transport.
Og han mener faktisk, at det generelt set er usmart med rabatter i den offentlige transport.
Vil det ikke være smartere at sænke prisen generelt på alle tidspunkter i den offentlige transport?
- Nej, det vil være dumt. For hovedparten af turene med offentlig transport er korte, og så ville man give mest rabat der, hvor man er i konkurrence med cykeltrafikken. Man ville altså flytte cyklister ind i busserne, hvis man sænkede prisen generelt, lyder svaret fra Hjalmar Christiansen.
(Artiklen fortsætter under boksen.)
- Og hvad så, hvis man kun gav rabat i myldretiden?
- I myldretiden har man en større andel af pendlere. Pendlerrejser er ikke særligt følsomme over for prisen - ikke på kort sigt. Som pendler handler det om vaner. Hvis du cyklede på arbejde i går, så er sandsynligheden for, at du cykler på arbejde igen i morgen ret stor. Sandsynligheden for at du tjekker, om der er en særlig rabat på et tog, er ikke særlig stor.
Med andre ord er ingen af de to scenarier gangbare ifølge eksperten, og rent faktisk mener Hjalmar Christiansen, at den nuværende rabat uden for myldretiden er "mindst skadelig".
De såkaldte fritidsrejsende, som er de personer, der transporterer sig til og fra fritidsaktiviteter, besøg og forlystelser, reagerer nemlig i højere grad på, om prisen er lavere eller ej.
- Derudover var tanken bag, at der er mest trængsel i myldretrafikken. Politikerne tænkte: "Kan vi lave en rabat, hvor vi sælger de tomme sæder lidt billigere for at tiltrække nogle fritidsrejsende?". Man regnede med, at man ville få flere kunder per investeret krone, siger Hjalmar Christiansen.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)
En helt anden prismodel er løsningen:
Stod det til Hjalmar Christiansen, burde man lave en helt tredje prismodel for at lokke flere over i den offentlige transport.
Han har udviklet ni teser, der er hans bud på en prisreform i den kollektive trafik, der kan forbedre den kollektive trafiks konkurrenceevne - og i sidste ende klimaet. Han mener, at:
Korte ture skal koste mindst 20-25 kroner (det skal være forholdsvis dyrt, da man på de korte ture er i konkurrence med cyklen eller gåben).
Lange ture skal koste cirka 50 øre per kilometer (det skal være billigt for at være i skarp konkurrence med bilen)
Det skal (fortsat) koste 200-300 kroner at krydse Storebælt.
Periodekort med områdegyldighed for at sikre at alle med stort transport-behov kan spare penge med kollektiv transport.
Grupperabat for små grupper på to til fem personer (for at skærpe konkurrencen i forhold til bilen).
Ingen særlig børne- eller pensionistpris
Fri, gratis og ubegrænset cykelmedtagning (for at maksimere synergien i forhold til cyklen).
Takstsamarbejde med bus, tog og færge.
Generelt bør man forenkle prissystemet.
Kilde: De 9 teser, Hjalmar Christiansen
Er det det rigtige sted at give rabat?
Rabatten blev besluttet i 2012 af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og DF - og de 300 millioner kroner er fortsat på finansloven hvert år, oplyser DOT.
Men hvad siger partierne så? Er det fortsat det rigtige?
