Mary spørger: Hvorfor får I folk til at slå alle snegle ihjel?
Mary fra Kongens Lyngby efterlyser flere nuancer på hvilke snegle, der er nyttige og hvilke, der er for meget, i vores artikler. De kommer her.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Snegle har som art fået et lidt dårligt ry, efter at den iberiske skovsnegl har indtaget vores haver og stier i så store mængder, at de er blevet en plage.
Det ry er vi på TV 2 Kosmopol med til at forstærke, mener Mary fra Kongens Lyngby, når vi udgiver en artikel om, hvordan man bekæmper de såkaldte dræbersnegle.
Hun har stillet os det her indirekte spørgsmål, om hvorfor vi ønsker at få folk til at slå alle snegle ihjel:
- I informerer om, hvordan man bekæmper såkaldte dræbersnegle, men folk kan ikke kende forskel på snegle. Det vil sige, at ALLE snegle bliver bekæmpet. Det er uhyggeligt at se, hvordan naboer går med knive og spader og hakker snegle over.
Det er uhyggeligt at se, hvordan naboer går med knive og spader og hakker snegle over
- Dræbersnegle er en meget negativ og misvisende betegnelse. Snegle er naturens renovationsarbejdere, som nedbryder gammelt plantemateriale. Personligt har jeg ikke engang set nogen i år, skriver Mary til TV 2 Kosmopol på vores Spørg Os side.
Påvirk vores journalistik
Spørg Os er en del af TV 2 Kosmopols konstante fokus på at række ud i sendeområdet og invitere alle interesserede ind i vores journalistiske fællesskab
Fortæl os, hvad du savner svar på, så vi kan lave journalistik, der betyder noget for dig og andre, der bor og arbejder i hovedstadsområdet
Deltag i ugens afstemning og vær med til at bestemme, hvilket spørgsmål, vi skal kaste os over næste gang
Du finder begge muligheder her i artiklen
Fokus på én slags
Det er rigtigt, at der er meget fokus på de såkaldte dræbersnegle, fordi det er dem, der æder sig ind på vores friske planter og køkkenhaver, og optræder i meget store flokke, mens vi lever i fin harmoni med for eksempel vinbjergsnegle og rovsnegle, der lever mere spredt og gør nytte i havens kredsløb.
Miljøstyrelsen oplyser, at den får mange henvendelser om snegle hvert år, fordi mange haveejere faktisk gerne vil skelne mellem de nyttige arter og de såkaldt invasive arter.
Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
Se Miljøstyrelsens fint illustrerede guide til fredede versus invasive snegle her
Foto: Scanpix
Men det kan være svært at kende forskel på sneglearterne. For eksempel kan en plettet voldsnegl og en vinbjergsnegl nemt forveksles med hinanden.
Den første er invasiv, den anden er fredet. Den første kan bekæmpes, mens den anden skal beskyttes, oplyser Miljøstyrelsen.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Foto: Miljøstyrelsen
Foto: Miljøstyrelsen
Styrelsen kalder for øvrigt selv kalder nøgensneglen Arion Vulgaris for Dræbersnegl, modsat andre nøgensnegle som den sorte skovsnegl og den plettede gråsnegl, der kan ligne den ved første øjekast.
Se alle arterne i Miljøstyrelsens Sneglenøgle
Foto: TV 2 Kosmopol
Hvilke snegle findes i danske haver?
Overordnet set findes der to typer snegle i de danske haver, skriver Videncentret Bolius:
Husbærende snegle og nøgensnegle
Typisk er det nøgensneglene, der volder haveejere problemer ved at ødelægge blomster og grønsager, mens de husbærende snegle som regel er nyttedyr i haven.
Jo mere kalk der er i jorden, jo flere snegle er der typisk.
Foto: Sussie Pagh
Hvilke snegle er nyttedyr?
Langt de fleste snegle gør nytte ved at æde både planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe. Sneglene nedbryder typisk døde blade og gør næringsstofferne tilgængelige for planterne igen. Det er kun en lille del af disse snegles føde, der består af grønne og levende planter.
Snegle er selv føde andre vigtige dyr i naturens økosystem såsom biller, pindsvin, tudser, grævlinger og ræve. Mange fugle, specielt solsorte og krager, kan også godt lide snegle.
Sneglene er altså en vigtig brik i havens økosystem, og det er derfor vigtigt ikke at udrydde dem.
Nogle sneglearter skiller sig ud ved at være ekstra nyttige i haven. Det gælder blandt andet
Rovsnegle, som fx kælderglanssnegle og store glanssnegle, angriber især dræbersneglenes æg og er på den måde med til at holde bestanden af dræbersnegle nede.
Plettede gråsnegle, der lever af døde plantedele og svampe og ikke af haveejernes grønne salat. Derudover er gråsneglen territorial og aggressiv over for andre snegle og kan dræbe og spise dræbersnegle.
Foto: Miljøstyrelsen
Hvilke snegle er så skadedyr?
Der er flere sneglearter, som giver haveejere problemer. De to førstnævnte er uden sammenligning de værste, skriver Videncentret Bolius:
Iberiske skovsnegle (Dræbersneglen)
Agersnegle
Sort skovsnegle
Net(-ager)snegle
Plettet voldsnegl
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Hvordan genkender du dræbersnegle?
Det kan være svært at fastslå, om det er dræbersnegle, du har i haven, da både voksne og unge dræbersnegle let kan forveksles med andre nøgensnegle. Men har du mange nøgensnegle i haven, er det sandsynligvis dræbersnegle. De andre store nøgensnegle i danske haver lever normalt ikke så tæt sammen.
Se Videncentret Bolius’ fine billedserie om vores snegle på godt og ondt
Foto: Henning Bagger Ritzau/Scanpix
Man kan generelt sige, at snegle i større antal raserer mere end små grupper. For eksempel er sorte skovsnegle helt uskadelige i mindre antal.
Mens den iberiske skovsnegl holder sig til haverne, hvor de raserer køkkenhaver og prydplanter, kaster agersneglene sig over landmændenes afgrøder.
Både iberiske skovsnegle og agersnegle er glade for jordbær, salat, bønner, squash og græskar, som derfor er særligt udsatte i fugtige somre.
Foto: Sussie Pagh
Tak til Mary for spørgsmålet!
Undrer du dig også over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.
