Mathias spørger: Hvorfor skal staten vide, hvor jeg er, når jeg kører bil?

Siden 2016 har politiet anvendt et overvågningssystem kaldet ANPG, som holder øje med de danske veje. Systemet scanner nummerplader og gemmer data som aldrig før. Men hvorfor?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
ANPG-kamera våger over de danske veje og hjælper politiet med at fange forbrydere. Men også uskyldige borgere bliver opsnappet i systemet.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

OBS: Denne artikel blev første gang publiceret den 2. marts 2022

De sidder i pæle, tunneller og på vejskilte. Stationære kameraer, som scanner bilers nummerplader, overvåger vejene her i hovedstadsområdet som aldrig før.

Men hvorfor bliver vi overvåget? Hvad sker der med den data, som systemet indsamler? Og hvordan ser fremtiden ud for det omfattende overvågningssystem?

Det undrer Mathias Rex Lindberg fra Hareskovby sig over, og derfor har han sendt dette spørgsmål ind til  Spørg Os på TV 2 Kosmopol.

- Jeg undrer mig over, hvad staten og politiet skal bruge alle de nummerpladescannere til, som de har sat op langs motorveje og ind og ud af København, fortæller Mathias Rex Lindberg, der første gang opdagede kameraerne på en køretur hjem til sin kæreste.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Mathias Rex Lindberg udpeger et ANPG-kamera på Hillerødmotorvjen.
Foto: Kristian Koed Hansen - TV 2 Lorry

Hvad er ANPG?

ANPG står for automatisk nummerplade genkendelse og er et særligt overvågningssystem, der specialiserer sig i registrering af nummerplader. 

Helt konkret fungerer det ved, at såkaldte ANPG-kameraer scanner samtlige forbipasserende bilers nummerplade og gemmer oplysningerne på en server.

Derefter kan politiet hurtigt afgøre, om køretøjet er stjålet, mangler syn eller er knyttet til en anden form for lovovertrædelse. Desuden har flere politibiler også et ANPG-kamera monteret på taget.

- ANPG handler om at genkende nummerplader. Altså at scanne nummerplader og se ’her er der en vogn, der er eftersøgt’. Det er en mulighed for politiet for at være så effektive i deres efterforskning som muligt, sagde den socialdemokratiske justitsminister Nick Hækkerup til TV 2 Kosmopol tilbage i marts 2022.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Tidligere Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder overvågningssystemet for et effektivt redskab for politiet til at opklare kriminalitet.
Foto: Kristian Koed Hansen - TV 2 Lorry

Hits og No-hits

Systemet sorterer oplysningerne om vores køretøjer i to grupper. De to grupper kaldes ’Hits’ og ’ No-hits’. Oversat til dansk: Skyldig eller uskyldig. Uskyldige køretøjer går altså ikke fri fra systemet, da alt data bliver registreret. 

Det møder kritik fra bilisternes interesseorganisation FDM.

- Der er ingen tvivl om, at kameraerne som udgangspunkt er et rigtig godt værktøj for politiet til at fange forbrydere. Men problemet med dem er, at man registrerer rigtigt mange fuldstændige lovlydige borgere, som ikke har gjort noget galt, og de udgør langt de fleste af dem, der passerer de her kameraer, siger Dennis Lange, som er chefkonsulent i FDM.

(Artiklen fortsætter under kortet...)

Forlænget slettefrist

Oplysninger om 'skyldige' køretøjer bliver gemt i mindst tre måneder og i nogle tilfælde så længe, som politiet ønsker. 

I januar 2022  blev oplysninger om 'uskyldige' køretøjer gemt i 30 dage. Men i februar 2022 blev slettefristen for denne data blevet fordoblet til 60 dage.

- Når vi gør det her, så er det først og fremmest for at skabe tryghed. Så er det for at kunne tage dem væk i vores samfund, som ikke spiller efter reglerne. Dem som begår forbrydelserne, forklarer justitsministeren, Nick Hækkerup.

Men hvorfor er der så et behov for at forlænge slettefristen?

- Når det sker, så er det fordi, at det tager det noget tid, før politiet ved, hvad det er for nogle oplysninger, de skal gå efter i komplekse forbrydelser, svarer justitsministeren.

(Artiklen fortsætter under boksen..)

Ugens vinderspørgsmål

  • Hver uge sætter vi tre spørgsmål til afstemning

  • 11.637 stemte, da Mathias' spørgsmål var med

  • 49% eller 5.682 personer pegede på hans undren som den, vi skulle undersøge

  • Se flere svar og vær med i ugens afstemning på Spørg Os siden

  • Så er du med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang

Står det til FDM er forlængelsen af slettefristen et skridt i den forkerte retning.

- Det er jo den grundlæggende forkerte vej at gå. Vi så i virkeligheden helst, at man gjorde, som man gør i Sverige og Norge, at hvis man bliver scannet, og de kan se, man ikke har gjort noget galt, så bliver det slettet med det samme, siger Dennis Lange.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Dennis Lange fra FDM forholder sig kritisk til systemets indsamling af data fra uskyldige køretøjer.
Foto: Kristian Koed Hansen - TV 2 Lorry

Hvorfor ikke slette de uskyldige?

Sverige og Norge anvender et lignende system, men vores nabolande sletter, som FDM påpeger, de såkaldte No-hits, altså uskyldige køretøjer, med det samme.

Nick Hækkerup, hvorfor sletter vi ikke også data fra No-hits med det samme?

- Tag nu ham bandetypen, der sælger narko, og som begår kriminalitet og måske ovenikøbet er involveret i skyderier osv. - han låner søsterens bil. Den bil vil så være et No-hit og blive slettet med det samme i Norge og Sverige. I Danmark vil vi efter noget tid kunne bruge det i vores efterforskning til at sige: 'Ham der typen gør altså noget, som ser supermistænkeligt ud. Det skal vi lige have fat i', forklarer Nick Hækkerup.

Det danske ANPG-system er først og fremmest designet til hovedløs masseovervågning af danske bilister.

— Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

Fremtiden for ANPG

I dag våger ANPG-kameraer over danske veje i hele landet. Særligt ved grænser og på broer, men der er flest kameraer rundt om København. 

Slettefristen for No-hits er som bekendt blevet forlænget, og systemet har aldrig været mere omfattende, end det er i dag. Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund mener, at vi skal være kritiske over den måde, vi bruger systemet på herhjemme.

- Det danske ANPG-system er først og fremmest designet til hovedløs masseovervågning af danske bilister, siger Jesper Lund.

Dog gør han sig ingen forhåbninger om, at systemet bliver nedjusteret i fremtiden.

- Politikerne i det her land er tilsyneladende meget glade for ANPG, fastslår han.

Og spørger man justitsministeren, er der også udsigt til, at systemet skal bredes endnu mere ud i fremtiden.

- Vi er i en proces, hvor vi sætter flere faste kameraer op, og hvor vi installerer flere kameraer på politibilerne, siger Nick Hækkerup (S) til os.

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Stationære ANPG-kamera sigter mod vognbaner og scanner nummerplader.
Foto: Kristian Koed Hansen - TV 2 Lorry

Konklusion

ANPG-systemet er altså et værktøj for politiet til at bekæmpe kriminalitet. Dog opsnapper systemet også lovlydige borgere, der ikke har gjort noget, og det møder kritik fra både FDM og IT-Politisk Forening.

Vores spørger, Mathias Rex Lindberg, køber præmissen fra justitsministeriet, men er dog også fortsat forbeholden overfor den måde, vi bruger systemet på herhjemme.

- Det er okay, at politiet bruger det. Men at det så skal gå ud over så mange uskyldige borgere, som ikke har gjort noget, og som bare lever et helt normalt liv, det er jo fuldstændig meningsløst, mener han.

Tak til Mathias for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget af bred interesse, som vi kan undersøge journalistisk, så tøv ikke med at sende et spørgsmål ind til TV 2 Kosmopol.

Link kopieret!

Seneste nyt

40-årig tilstår besiddelse af 68 kilo amfetamin

En 40-årig mand fra Amager er fredag blevet idømt ti års fængsel for besiddelse af en større mængde amfetamin samt ecstasy.

Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Dommen er faldet ved Retten i Holbæk, hvor den 40-årige tilstod, at han 11. april 2024 modtog 68 kilo amfetamin og 5,4 kilo ecstasy på en parkeringsplads i Ringsted.

Herefter transporterede han efter aftale med andre narkotikaen til først Tårnby Torv i én bil, hvorefter han i en anden bil sammen med en anden sigtet i sagskomplekset fragtede den ulovlige last til Svallerup Kirke ved Kalundborg.

Her mødtes den dømte ifølge sin tilståelse med en tredje person, hvorefter narkotikaen blev kørt til en landejendom syd for Kalundborg.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen. Han blev varetægtsfængslet efter dom.

Link kopieret!

Paludan er skyldig i at komme med racistisk udtalelse i 2019

Partistifter Rasmus Paludan er skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen på baggrund af en udtalelse i en video fra 2019.

Videoen blev offentliggjort på hans parti Stram Kurs' YouTube-kanal i sommeren 2019 og er filmet under en demonstration på Nørrebrogade i København.

Her siger partistifteren, at den gennemsnitlige IQ i Somalia er 68, og at det for en orangutang "vist nok" er 69.

Det er Københavns Byret, der fredag har fundet stifteren af Stram Kurs skyldig i forhold til videoen.

I fredagens dom frifindes Paludan for en anden anklage, som drejede sig om en video, som blev offentliggjort på YouTube-kanalen kort før jul i 2018. Retten mener, at der er "rimelig tvivl" om, hvorvidt det er Paludan, som er lagt videoen op på YouTube.

Paludan modtager dommen og vil altså ikke anke til landsretten. Anklagemyndigheden har mulighed for at anke inden for 14 dage.

Link kopieret!

Store udfordringer kan ramme myldretrafikken

Når mange tager på weekend fredag eftermiddag, kan snevejret stadig give problemer i trafikken.

Særligt Østdanmark har udsigt til et udbredt snevejr, som vil påvirke eftermiddagens trafik i Hovedstadsområdet og de mange danskere, der skal på tværs af landet.

- Eftermiddagens myldretrafik risikerer at blive udfordret med store forsinkelser på grund af snevejret, siger Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2.

Han forudser, at selv et par centimeter sne kan være nok til at give trafikale udfordringer i form af glatte veje.

- Vi så på Sydsjælland, hvordan sneen lammede trafikken i flere timer torsdag aften, lyder det fra Andreas Nyholm.

Link kopieret!

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

I august meddelte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), at han ville forsøge at samle et politisk flertal om en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner.

Denne bevilling var dog betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google