Som sild i en tønde: Hvorfor kører DSB med korte, overfyldte S-tog i myldretiden?

Du får ofte at vide, at du burde benytte den kollektive trafik fremfor bilen. Men er der plads til dig i den offentlige?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
DSB fragter hele 350.000 rejsende rundt med S-toget hver eneste dag.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Svaret Kort

  • S-togene kører med alt, hvad der er af vogne, i myldretidstrafikken

  • Der er en grænse for, hvor lange togene kan være i forhold til hver perron på ruten

  • Din vægt er med til at regulere, hvor mange vogne, S-toget kører med

Pia Bengtson er ny på linje B mellem Farum og Høje Taastrup. 

Hun har de sidste fire måneder taget S-toget i stedet for bilen på arbejde. Hun oplever, at der er meget trangt i S-toget både frem og tilbage.

Vi står som sild i en tønde

— Pia Bengtson, Rødovre

Det undrer hende, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Man vil gerne have flere pendlere med togene i forhold til et bedre klima. Hver dag i myldretiden er det altid de korte tog, der kommer på linje B, og vi står som sild i en tønde. Det undrer mig meget, at det ikke er de lange tog i myldretiden, skriver hun.

Pia Bengtson rejser hver dag mellem Hvidovre og Valby i myldretiden

En dag var hun nær ikke kommet af på den rigtige station, fordi der var så fyldt, så hun ikke kunne komme gennem menneskemængden.

(Artiklen fortsætter efter boksen) 

Ugens Vindersvar

  • 2.956 personer stemte, da Pia Bengtsons spørgsmål var til afstemning

  • 56% eller 1.657 personer afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen

Vi har for nyligt modtaget samme spørgsmål om linje E og A mellem Hillerød og Køge. 

Korte rejser 

Pia Bengtsons tur tager fire minutter fra det øjeblik, hun træder ind i S-toget, til det øjeblik, hun stiger af. På den måde er hun en klassisk pendler i myldretiden, fortæller Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB: 

- De fleste rejser korte ture med S-tog. Vi bestræber os på, at togene har maksimal længde i myldretiden, så der er plads til alle, men der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor man ikke kan få en siddeplads. Det plejer dog kun at være nogle få stop, så er der pladser igen, siger han.

Det er et puslespil

— Tony Bispeskov, DSB

Selvom Pia Bengtsons tur med S-tog er på få minutter, kan hun nå at stå tæt med de andre passagerer i det smitsomme vintervejr. 

- Jeg har ikke lyst til at blive syg. Folk står meget tæt og hoster. Det er en ubehagelig oplevelse, fortæller hun. 

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

Et S-tog kan ikke være længere end de perroner, det stopper ved på linjen. De korteste stationer bestemmer.
Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Justerer efter vejret

DSB holder hver dag øje med togtrafikken og vejret og justerer antallet af togvogne efter det. Det kan dog være svært at undgå fyldte togvogne lige i myldretiden: 

- Vi tager højde for vejr og årstid, men det er et stort puslespil. Vi kører allerede med maksimal længde (på togene, red.) i myldretiden, og så kan det være svært at skrue på mere, siger Tony Bispeskov. 

Det undrer Pia Bengtson, der fortæller, at hun flere gange har oplevet at køre i et S-tog med kort længde i myldretiden, hvor der er mange mennesker. Senere på dagen udenfor myldretid hun har kørt med lange tog på samme strækning. 

Det kan der være en praktisk årsag til, siger Tony Bispeskov fra DSB. 

- Togene tages ud af brug, når de løbende skal serviceres, rengøres og vedligeholdes. Derfor kan der være forskellige oplevelser og situationer, hvor togene er korte, siger han.

(Artiklen fortsætter efter afstemningen) 

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Alt er i brug

Otto Anker Nielsen er professor i gruppen for transportmodellering ved DTU's Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi. Han vurderer, at DSB får det bedste ud af de tog, der er til rådighed:

- S-togs flåden er relativt aldrende - de ældste togsæt er 27 år - og der er ikke nok S-togsæt, så DSB er nødt til at prioritere. Det er jo dybest set en gammel Folketingsbeslutning, at DSB har så mange – eller rettere få - togsæt, som de nu har. Det er både i forhold til reparation og generelt, at der er for få togsæt, siger professoren til TV 2 Kosmopol.

Derfor er myldretiden et puslespil, der er svært at lægge meget anderledes end i dag:

- Det er faktisk alle linjer, der et eller andet sted i myldretiden er oppe over 100% i belægningsprocent, siger Otto Anker Nielsen fra DTU.

Til gengæld er det forholdsvis hurtigt overstået:

- Reelt er det ret få togafgange, der har kapacitetsproblemer, og kun en del af strækningen for de afgange. Men det er så i sagens natur de steder, hvor der er flest passagerer, og derfor hvor flest oplever problemerne, siger professoren.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen) 

Professorens regnestykke

Derfor oplever vi propfyldte tog i myldretiden:

  • Myldretiden ligger stort set på samme tidspunkt på alle linjer

  • På alle linjer fra forstæderne ind mod byen er myldretiden om morgenen og ud ad byen om eftermiddagen
    Hillerødlinjen skiller sig ud ved at der er trængsel mellem Lyngby og København i begge retninger i myldretiderne.

  • Det dominerende rejsemønster gør, at et tog typisk kører fyldt ind til byen

  • Det samme tog kører så halvtomt videre ud af København - for eksempel fra Dybbølsbro mod Ishøj.

  • Når det vender og kører tilbage, er myldretiden fra Ishøj ind mod København slut.

  • På samme tid kan der være et overfyldt F-tog ved Ålholm, der kunne bruge et ekstra togsæt.

  • Men man kan ikke trylle halvdelen af A-toget på Dybbølsbro over til F-toget på Ålholm.

Regnestykket i procenter: (Tænkt eksempel)

  • Et kort F-tog kører med en maksimal belastning på 150% (vildt overfyldt)

  • Et langt A-tog kører på samme tid med en maksimal belastning på 125% (ret overfyldt)

  • Hvis man omprioriterede, så F-toget var langt og A-toget var kort, ville F-togets belastning være 75% (fin plads), mens A-togets belastning ville vokse til 250%.

  • Det ville reelt betyde, at passagerer ikke kunne mases ind i A-toget. 

Kilde: Otto Anker Nielsen, Professor, DTU

Skæv fordeling

Oplevelsen af at stå som sild i en tønde forstærkes af, at flere stationer kun har adgang i den ene ende af perronen:

- Det betyder, at passagerne er meget asymmetrisk fordelt i toget. Det gælder for eksempel på Dybbølsbro, hvor der er store problemer. Derfor kan passagerer også opleve ekstremt overfyldte dele af et tog, hvor andre dele af det måske er knapt så overfyldte. 

Det kan DSB ikke gøre meget ved, da det ville være Folketinget, BaneDanmark og kommunerne, der skulle blive enige om at løse det problem, da Folketinget har besluttet at adgangsveje til stationer ikke er DSBs regi, siger siger professor Otto Anker Nielsen fra DTU.

Din vægt påvirker længden

Når du træder ind et S-tog, træder du faktisk op på én stor vægt, der hjælper med at tilpasse kapaciteten efter behovet:

- Passagerne vejes som en samlet vægt. På den måde ved vi, hvor mange passagerer, der er i togene, og vi kan sikre, at vi har den rette længde på togene, siger Tony Bispeskov.

Dataene benytter DSB til at optimere, så togsættene har den længde, som de erfaringsmæssigt ved er efterspurgt på de forskellige strækninger.

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

S-tog tages løbende ud af brug for at blive serviceret, rengjort og vedligeholdt. Det kan give kortere tog på travle linjer i myldretiden
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Professor Otto Anker Nielsen fra DTU bekræfter, at DSBs vejesystem giver en meget præcist indsigt i passagermængder og muligheden for at tilpasse toglængderne efter behov. 

- Problemet er bare, at der ikke er nok togsæt til at tilfredsstille behovet på alle linjer samtidigt. Derudover er der en kapacitetsbegrænsning på boulevardbanen mellem Hovedbanegården og Svanemøllen, der begrænser frekvensen på alle linjer, ligesom togene ikke kan være længere end perronerne, siger professoren til TV 2 Kosmopol.

Kan se underligt korte ud

Tony Bispeskov fra DSB bekræfter, at der skal tages hensyn til, at ikke alle perroner kan klare de helt lange tog. Toglængden tilpasses stationerne på de forskellige linjer, så der ikke er togvogne, der er længere end perronerne, de standser ved.

Derfor kan nogle S-tog se korte ud på de store perroner, men er tilpasset resten af ruten.

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

Kortere tog kræver mindre forbrug af strøm og betyder mindre slid på tog og skinner end lange tog.
Foto: Thomas Vilhelm / Scanpix

Passer på forbruget 

Pia Bengtson skriver i sit spørgsmål, at man ofte får af vide, at det er bedre at pendle med toget fremfor bilen i forhold til klimaet.

I teorien kunne S-togene køre med maksimal længde døgnet rundt, men så ville meget af den grønne gevinst ved den kollektive transport forsvinde.

- S-tog er en klimamæssig god måde at transportere sig på, men vi bruger også energi i form af strøm, og det skal vi helst gøre hensigtsmæssigt. Det ville bruge meget strøm at køre med maksimal længde hele tiden, siger Tony Bispeskov.

Herudover ønsker DSB heller ikke at belaste materiel og tog mere end højst nødvendigt ved at rasle rundt med tomme togvogne uden for myldretiden.

Fortsat undren

Pia Bengtson forstår de praktiske omstændigheder, men hun undrer sig stadig.

- Jeg står hver morgen og ser, om det er et kort eller langt tog. Det er næsten altid kort, selvom strækningen jo godt kan klare de lange tog, siger Pia Bengtson.

Tak til Pia Bengtson for spørgsmålet.

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Link kopieret!

Seneste nyt

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google