Spørg Os: Er flaskevand fra bestemte kilder renere end andre?

TV 2 Kosmopol har tidligere  undersøgt, hvad der er renest: Flaskevand eller hanevand.

Konklusionen var, at vandet fra vandhanerne lever op til strenge krav for renhed og vinder over flaskevand ved at være friskest.  

Erik Arvin, der er professor emeritus på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU anbefalede, at man drikker vandet fra hanerne frem for flaskevand, hvis man har valget. 

Du kan læse artiklen her.

Historien har fået Mogens Graversen fra Roskilde til at spørge, om der er forskel på kvalitetskravene til forskellige typer af vand på flaske.

- Der fås flaskevand uden oprindelse, og flaskevand fra en angivet kilde. Så spørgsmålet er om disse flaskevand fra kilder er bedre end postevand, lyder det fra Mogens Graversen.

Det forsøger vi at besvare.

Hvilke forskellige typer flaskevand findes der?

Der findes tre forskellige typer flaskevand, som der bliver solgt i Danmark. Naturligt mineralvand, som udgør langt størstedelen, kildevand og emballeret drikkevand.

Fælles for dem er, at de er hører under Fødevarestyrelsens regler og skal overholde en række krav fra den såkaldte mineralvandsbekendtgørelse, som er udarbejdet efter et EU-direktiv.

Naturligt mineralvand stammer fra navngivne og beskyttede underjordiske vandkilder. Det skal være sikkert at drikke fra kilden, og vandet må ikke være kemisk behandlet. Naturligt mineralvand har en specifik sammensætning af mineraler. Mineralsammensætningen, oprindelsesstedet og kildens navn skal fremgå på etiketten. Der må heller ikke være indhold af kemiske forurening i vandet. Det betyder, at der er nultolerance for pesticider.

Der er en række naturlige mineralvand, der er godkendt i Danmark. Listen inkluderer blandt andet Aqua d'or, hvor vandkilden ligger i Brande, Egekilde, hvor vandkilden ligger i Faxe og Kildevæld, hvor vandkilden ligger i Saltum. 

Den fulde liste kan du se her. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kildevand stammer også fra navngivne underjordiske kilder. Det skal være sikkert og sundt at drikke, og det skal kunne tappes fra kilden uden kemisk behandling. Den afgørende forskel mellem naturligt mineralvand og kildevand er, at mineralsammensætningen ikke er et krav for kildevand og skal ikke stå på etiketten.

Udover det skal kildevand overholde samme grænseværdier for pesticidrester som postevandet. Grænseværdien for pesticidrester for postevand er 0,1 mikrogram per liter.

Emballeret drikkevand  kan stamme forskellige steder fra. Det kan være fra vandboringer, men det kan også være overfladevand. Det er tilladt at kemisk behandle vandet for at gøre det egnet til at drikke.

Emballeret drikkevand skal overholde samme grænseværdier for pesticidrester som postevandet.

Nordiske mestre i flaskevand

Selvom vi har hanevand af høj kvalitet herhjemme, er vi vilde med at købe vand på flaske. Når man ser på, hvor mange liter flaskevand vi køber pr. indbygger, overgår danskerne vores nordiske EU-naboer Sverige og Finland.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Vi skiller os også ud ved at købe flaskevand uden bobler, mens vores nordiske naboer i højere grad vælger vand med bobler, når de køber det på flaske.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Fødevarestyrelsen: Begge dele er rene og kontrollerede

Henrik Nielsen er chef for kemi og fødevarekontrol hos Fødevarestyrelsen. Han siger til TV 2 Kosmopol, at alle typer vand i Danmark er egnet til at drikke og er helt rent - uanset om det det er vand på flaske eller fra hanen.

- Det er lidt som at sammenligne pære og bananer, men principielt er det de samme regler, der gælder for flaskevand og vandet fra hanen, siger Henrik Nielsen.

Flaskevandet er underlagt Fødevarestyrelsens regler, mens vandet fra hanen hører under Miljøstyrelsen. Men Henrik Nielsen forklarer, at reglerne grundlæggende er de samme.

Naturligt mineralvand skiller sig ud, ved at skulle have en specifik mineralsammensætning, samt at der er nultolerance for kemisk forurening. Det betyder dog ikke at hverken kildevand, emballeret drikkevand, eller postevand er farligt, urent eller fyldt med kemikalier.

I vores tidligere undersøgelse påpegede Erik Arvin, der er professor emeritus på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, at der en risiko for at flaskevand udvikler bakterier, hvis det står længe og varmt, modsat det friske hanevand.

Den risiko kalder Henrik Nielsen fra Fødevarestyrelsen for lille.

- Bakterieudvikling kan ikke udelukkes. Men der er ikke farlige bakterier i vandet, når det tappes på flasken, siger han.

Hvis vandet opbevares forsvarligt, burde bakteriedannelse ikke være et problem, fortæller Henrik Nielsen.

- Man kan ikke sige noget generelt om, hvilken slags vand, der er bedst. Det hele er reguleret og kontrolleret, og i orden som noget man indtager, siger Henrik Nielsen. 

I sidste ende er det altså et spørgsmål om, hvad man synes smager bedst, hvad man vil betale for og hvor meget man tænker på klimaet. Vand på flaske udleder 900 gange så meget CO2 som en tilsvarende mængde postevand.

Tak til Mogens Graversen for spørgsmålet. 

Går du selv og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.