Spørg Os: Hvad er meningen med det nye lyskryds ved Frederiksberg Rådhus?
Hele området bag Frederiksberg Rådhus er under forvandling fra parkeringsplads til byrum, og et lyskryds er flyttet over sommeren. Vi har undersøgt, hvad der ligger bag.
Den store, centrale plads bag Frederiksberg Rådhus er under forvandling fra parkeringsplads til byrum, og også i ferieperioden er der sket ting og sager.
Den vante indkørsel til Rådhuset ved Andebakken er spærret, og Frederiksberg Bredegade forbinder ikke længere Smallegade med Allégade nede ved Rådhuspladsen.
Foto: Nanna Holst - TV 2 Lorry
I stedet er Frederiksberg Bredegade ført ud i Smallegade i et nyt lyskryds tættere på Rådhuset, lige overfor Hospitalsvej.
Diego Winterborg fra Frederiksberg er en af dem, der er overrasket over omlægningen. Han undrer sig over, hvad den skal til for:
- Jeg vil gerne vide hvad meningen er med, at man har sløjfet lysreguleringen ved Smallegade /Frederiksberg Bredegade, og hvem har besluttet det?, spørger han.
Det her er et af vores Hurtige Svar på jeres spørgsmål
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på Spørg Os siden her
Den store omlægning
Det er politikerne i By -og Miljøudvalget på Frederiksberg, der har besluttet, at pladsen bag rådhuset skal være andet og mere end en parkeringsplads. Bilerne skal kun være der kort for at tanke el eller bruge det underjordiske parkeringshus.
Omlægningen af Frederiksberg Bredegade og det nye lyskryds er en del af den beslutning.
Foto: Nanna Holst - TV 2 Lorry
Bilerne skal parkere i en rund p-kælder under pladsen, med indkørsel fra en rampe på Frederiksberg Bredegade ved 4. maj Kollegiet tæt på den nye lynladerstation til el-biler tæt på bagsiden af rådhuset.
Ind- og udkørsel til området sker fra Smallegade ved Hospitalsvej, og derfor er der behov for en lysregulering dér. Resten af pladsen holdes fri for biler,
Man kan nok bedst se logikken i det nye vejforløb ovenfra - her fra det idékatalog til politikerne, som tegnestuen Schulze+Grassov udarbejdede i maj 2020:
Foto: Tegnestuen Schulze+Grassov
Ønske om større trafiksikkerhed
Selvom der indtil for nyligt var et lyskryds med fodgængerovergang ved den gamle indkørsel ved Andebakken, kunne kunne By- og Miljøforvaltningen konstaterer, at mange fodgængere og cyklister krydsede Smallegade andre steder end i fodgængerovergangen.
- Det nye lyskryds ved Hospitalsvej ligger mere hensigtsmæssigt og sikrer bedre trafiksikkerhed for de bløde trafikanter, også når pladsen bliver endnu mere besøgt i fremtiden, forklarer By- og Miljøforvaltningen.
Det gamle lyskryds var et T-kryds, hvor mange cyklister kom blæsende op ad Smallegade mod Peter Bangs vej, og ikke altid holdt for rødt, når fodgængere havde brug for at krydse cykelstien for at komme ind på fortorvet. Med omlægningen kommer ingen til at genere hinandens flow.
Foto: Nanna Holst - TV 2 Lorry
Folk krydser hvor de vil
Diego Winterborg er ikke imod det nye lyskryds, men mener heller ikke, det har styrket trafiksikkerheden:
- Det er fint med en lysregulering ved Hospitalsvej, men at man har nedlagt den først nævnte lysregulering betyder, at fodgængere nu i højere grad krydser midt på gaden (og ikke i en fodgængerovergang, red.), siger han.
By- og Miljøforvaltningen anerkender Diego Winterborgs observation og holder selv øje med udviklingen:
- Vi følger løbende op på omlægningen af krydset – og skulle der vise sig behov for at øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter ved den tidligere overgang over for Café Svejk (ved Andebakken, red.), vil der naturligvis blive handlet på det, evt. i form af en mindre helle midt på vejen – i lighed med dén, der er etableret længere nede ad Smallegade ved REMA 1000-overgangen, oplyser forvaltningen.
Foto: Nanna Holst - TV 2 Lorry
Hvad skal der være på pladsen?
Under budgetforhandlingerne for 2021-2022 besluttede politikerne på Frederiksberg, at den kommende plads skal være det, man kunne kalde et urbant, klimarigtigt åndehul og samlingspunkt.
Man skal have lyst til at slå sig ned og slappe af. Børn skal kunne lege. Der skal være udeservering. Springvand, måske vandleg. Der skal være kunst og kultur - og så noget, de kalder markedsfunktioner, altså køb og salg, måske i torvehalsstil, måske noget andet.
Politikerne ser pladsen som grøn og rekreativ, og så skal den kunne fungere som et demonstrationsprojekt inden for klimavenlige løsninger.
- Det er endnu ikke afklaret, hvordan pladsen konkret skal se ud, oplyser By- og Miljøforvaltningen.
Der har allerede været flere forløb, hvor borgerne er blevet spurgt om deres ønsker, og mange af disse forsøger vi at tænke ind i de endelige planer.
I efteråret arbejdes der på at have et forslag klar, som borgerne bliver inddraget i igen - forventeligt i starten af det nye år, fortæller forvaltningen.
Tak til Diego Winterborg for spørgsmålet!