Spørg Os: Hvilke cykellygter sikrer bedst, at man bliver set?

Når det er mørkt og vådt er cyklister udsatte i trafikken. Men der er meget, du kan gøre selv for at blive set og ikke genere andre på din vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Cyklister skal tænke over, hvordan de er max synlige i konkurrencen med andre indtryk.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Svaret Kort

  • Gå efter lovlige lygter, der ikke blænder andre

  • Der kan være forskel på synligheden i byen og på landevejen

  • Det sikreste er at køre med cykellys døgnet rundt

Når Bette Rønnov fra Holte kører i sin bil på de mørke, smalle landeveje i Nordsjælland, oplever hun ofte, at det kan være svært at se cyklister, der bruger blinkende forlygter.

- Jeg oplever det specielt, når det er regnvejr. Så bliver der let et flimmer af genskin fra gadelygter og billygter i de vandpytter og vinduer, man kører forbi. 

Hvis en cyklist så oven i købet kører med billige lygter, der både blinker og ikke er særligt kraftige, er vedkommende meget sværere at se end en cyklist med lygter, der lyser konstant, fortæller hun.

Faktisk undrer hun sig så meget over det ringe lys, at hun har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- Hvorfor er blinkende cykellygter tilladt? Når det regner og er mørkt, kan andet lys og genskin blande sig med cykellygter - og så ser man dem ikke, siger hun.

Det undersøger vi her!

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Ugens Vindersvar

  • 1.863 personer stemte, da Bette Rønnovs spørgsmål var til afstemning

  • 66 procent eller 1.235 personer afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen

Det siger loven

I 2005 blev det tilladt at bruge blinkende forlygter, som man kan læse i en revision af den såkaldte Cykelbekendtgørelse fra 1999:

§ 6. Ved kørsel i lygtetændingstiden skal en cykel være forsynet med mindst én forlygte, der afgiver hvidt eller gulligt lys tydeligt synligt forfra i mindst 300 meters afstand uden at virke blændende og er synlig fra siderne.

Stk. 6. Forlygte, der afgiver hvidt lys, og baglygte på cykel og påhængs- eller sidevogn hertil kan afgive blinkende lys. Blinkfrekvensen skal være mindst 120 blink pr. minut.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Men hvorfor?

På det tidspunkt var de blinkende lygter blevet stærke nok til at matche de traditionelt lysende lygter, mente man i Trafikstyrelsen - uden at der dog lå videnskabelige undersøgelser eller nærmere faglige analyser bag beslutningen,

Det forklarede Trafikstyrelsen sådan her til Spørg Videnskaben tilbage i 2014:

- De blinkende lygter er blevet lovlige, fordi der ikke er grundlag for at antage, at de er ringere sikkerhedsmæssigt end konstant lysende lygter, oplyste Trafikstyrelsen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Risikabelt cykelliv

  • Hvert år kommer omkring 36.000 cyklister til skade i trafikken

  • Det er 60 procent flere, end der kommer til skade i bilerne, selv om cyklisterne kun står for 4 procent af persontransporten

  • Af de 36.000 skadede cyklister kom 25.000 til skade i eneulykker

  • 11.000 i kom til skade i flerpartsulykker

Kilde: Projekt cykelliv 2023, Aalborg Universitet

Hvad siger videnskaben?

Harry Lahrmann fra Center for Intelligente Transport Systemer på Aalborg Universitet har i årtier interesseret sig for, hvad lys på cykler betyder for cyklisternes sikkerhed.

Hans og kollegernes nyeste studie fra februar 2023 konkluderer, at det vigtigste for din sikkerhed som cyklist er, at du altid har lys på.

- Hvis man vil gøre noget godt for sin egen sikkerhed, skal man gøre sig selv synlig. Mit bedste råd er helt klart at sætte et ordenligt kørelys på, der lyser hele døgnet. Om det skal blinke eller ej, vil jeg lade være op til den enkelte. 

- I dag er det muligt at få kørelys, der er kraftigt nok, uanset om det blinker eller ej, og det er det vigtige, siger Harry Lahrmann til TV 2 Kosmopol. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Cykellys døgnet rundt

Studiet fra Aalborg Universitet viser:

30 procent af flerpartsulykkerne kan undgås med kørelys

25 procent af ulykkerne med personskader kan undgås ved at cykle med kørelys

Kørelys defineres som fastmonteret lys på cykler, der gør køretøjet synligt i trafikken, selv i dagslys

Kilde: Projekt cykelliv 2023, Aalborg Universitet

Stor udvikling

Erik Hjulmand er lokalformand i København for Dansk Cyklistforbund og i øvrigt selv aktiv cyklist. 

Han var begejstret, da de små blinkende magnetlygter nede ved hjulene kom frem. I dag ser han dem kun som en ekstra mulighed for at gøre opmærksom på sig selv som cyklist:

- I dag føler jeg mig meget tryggere ved en fastmonteret løsning, der drives af cyklen selv, fordi lyset herfra er tydeligere end selv de lovligt blinkende lygter, siger Erik Hjulmand til TV 2 Kosmopol.

Om forlygten blinker eller ej, betyder mindre:

- Så længe, vi holder cykellyset på den lovlige og hensynsfulde måde, der ikke blænder andre,  er blinkede og fast lys lige godt, siger Erik Hjulmand.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er godt at have en kraftig forlygte. Men være sikker på, at den peger nedad og ikke blænder andre trafikanter.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bilisternes synsvinkel

Dennis Lange er chefkonsulent i FDM, som er bilisternes interesseorganisation. Han genkender ikke vores spørgers oplevelse af, at blinkende cykellys skulle være vanskeligere at se for bilister end fast cykellys sådan generelt: 

- Overhovedet ikke. Nærmest tværtimod. De blinkende cykellygter fanger lettere blikket, og dermed bliver cyklisten de facto mere synlig for bilisterne, siger Dennis Lange til TV 2 Kosmopol.

Han har dog forståelse for, at der kan være forskel på synligheden i byen og på landevejene:

- En almindelig lygte, som lyser konstant kan være god på de små landeveje, mens blinkende lygter er en god ide i byen, siger Dennis Lange.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Vigtigheden af lys døgnet rundt

Studiet fra Aalborg Universitet fra 2023 byggede videre på et forsøg fra 2013

Det viste, at cyklister, der brugte kørelys om dagen, havde markant færre ulykker end dem, der ikke gjorde

  • 86 procent af ulykkerne blandt cyklister skete i dagslys

  • 6 procent skete om natten på oplyste stier/veje

  • 2 procent skete om natten på uoplyste veje

Kilde: Projekt Cykelliv 2023

Det bedste råd

Både vores forsker fra Aalborg Universitet og vores lokale cyklistformand peger på , at det vigtigste for sikkerheden som cyklist er have lys på altid - også når du ikke lige selv tænker, at det er nødvendigt:

- Det geniale ved at have et fastmonteret system på dynamo er, at du altid har det på cyklen, ligesom du ikke skal skifte batterier. Det giver en sikkerhed og vished for altid at have lys på. Man glemmer let løse lygter, eller dine lygter løber tør for batteri, siger Erik Hjulmand fra Dansk Cyklistforbund.

Et fast system gør det let at tænde for lygten, også om dagen:

- Min erfaring fra den københavnske cykelsti er, at branchen i den grad har oppet sig med gode lygtesystemer, så der er ingen undskyldning for at køre uden tilpas synligt lys på cyklen nu om stunder, siger Erik Hjulmand fra Dansk Cyklistforbund.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Mange billister frygter at overse cyklister, der selv tror, at de er synlige.
Foto: 10010 Janerik Henriksson/TT/Ritzau Scanpix

Stadig utryg

Bette Rønnov, som stillede spørgsmålet, accepterer at både loven, videnskaben og organisationerne i vores undersøgelse sidestiller blinkende lygter med de fast lysende:

- Det kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg synes stadigvæk, at de blinkende lygter er en udfordring. Jeg tænker, at siden mit spørgsmål vandt afstemningen, må der være andre, der har lignende oplevelser, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Bette Rønnov har dette råd til alle, der cykler på de smalle mørke landeveje:

- Brug en fast, kraftig og lovlig cykellygte, som ikke blinker i regn og vand på kørebanen. En fast lyskegle gør det tydeligt, at her bevæger en cykel sig frem mod mig, siger hun.

Tak til Bette Rønnov for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Link kopieret!

Seneste nyt

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

I august meddelte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), at han ville forsøge at samle et politisk flertal om en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner.

Denne bevilling var dog betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

12-årig pige antastet af mand på vej hjem fra skole

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 12-årig pige blev forleden antastet af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra skole i Værløse.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På baggrund af hændelsen vil politiet fredag eftermiddag i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 være tilstede med en mobil politistation ved Hareskov Skole i Værløse.

- Her er både børn og voksne velkomne til at komme forbi og få en snak om tryghed, skriver politiet.

Link kopieret!

Mand stjal 47 plader chokolade

En 22-årig mand fra Rumænien blev torsdag aften anholdt i Køge og sigtet for butikstyveri, da han havde stjålet 47 plader Marabou-chokolade til en samlet værdi af 1598 kroner.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Sagen blev afgjort med en bøde.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google