Spørg Os: Hvordan kan bude komme ind i aflåste opgange og aflevere pakker om natten?

Hovedstadsområdet har landets højeste koncentration af opgange, og mange af dem er låste. Så hvordan kan det være, at bude alligevel kan komme forbi om natten og lægge pakker foran din hoveddør, uden du selv har lukket dem ind?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Mens du sover, sørger en stor flok bude for at fordele aviser og pakker gennem et sindrigt system af ruter og depoter på vejen.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Kosmopol

Måske har du prøvet det.

Du vågner en tidlig morgen, drikker din morgenkaffe, børster dine tænder og gør dig klar til at tage på arbejde.

Da du åbner din hoveddør for at tage afsted, ser du en pakke på din dørmåtte. Det er de nye sko, du bestilte for et par dage siden på internettet.

Men din opgang er aflåst, og du har ikke selv lukket nogen ind i opgangen i løbet af natten.

Den situation har Pernille Ehlers fra Amager prøvet flere gange, og derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Nogle gange, når man står op om morgenen, så står der en pakke ude foran ens dør, og så tænker jeg, hvordan er de (budene, red.) kommet ind?, spørger Pernille Ehlers.

De gange, hun har oplevet den situation, er det en bestemt virksomhed, som har stået for at aflevere pakken.

- Det er, når jeg bestiller fra Dao (Dansk Avis Omdeling, red.).Har de nøgler til alle opgangene, eller hvordan gør de?, spørger Pernille Ehlers.

Hvordan det hænger sammen, undersøger vi her!

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Hvem er Dao?

Dao står for Dansk Avis Omdeling og blev stiftet i 2008. Firmaet skriver selv sit navn med småt.

Firmaet leverer pakker og alle former for post: Internationale og danske magasiner, aviser, ugeblade og breve.

Dao blev i slutningen 2021 fusioneret med Bladkompagniet, der siden 1920 har distribueret alskens aviser og senere tilføjet ugeblade, breve og magasiner til omdelingen.

Dao er ejet af JP/Politikens Hus (51 procent), Jysk Fynske Medier (32 procent) og Berlingske Media (17 procent).

Kilde: Dao.dk

Postlov giver ret til nøgler

Det viser sig, at der er en meget enkel forklaring på, hvordan Dao i nattens mulm og mørke kan få adgang til din opgang og aflevere pakker.

Firmaet har nøgler til de fleste opgange, og juridisk set er det helt efter bogen.

- Postloven siger, at hvis man har en posttilladelse - altså at man må omdele post - har man ret til at få udleveret en nøgle, hvis man bliver forhindret i at aflevere posten. Det kan for eksempel være, hvis en postkasse er låst inde i en opgang, fortæller Hans Peter Nordstrøm Nissen, der er administrerende direktør i Dao.

Derfor er ejerne eller administratorerne af en opgang forpligtet til at udlevere et sæt nøgler, hvis Dao beder om det.

- Det plejer ikke at være noget problem, for de kender for det meste godt reglerne, og beboerne har jo som oftest også en interesse i at få deres post, siger Hans Peter Nordstrøm Nissen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Postloven

Postloven skal sikre et åbent, velfungerende og konkurrencebaseret postmarked. Derudover skal den sørge for, at omdelingen af post er af god kvalitet, til overkommelige priser og er tilpasset brugernes behov.

I postloven står der blandt andet:

“Det påhviler ejeren/administrator o.l. af aflåste brevkasseanlæg/postkasser at give godkendte postvirksomheder adgang til disse brevkasseanlæg/postkasser jf. § 8 stk. 2 af postlov nr. 1536 af 21. december 2010.”

Det er det punkt i lovgivningen, der giver postomdelere ret til at få udleveret nøgler til opgange, hvis de ikke har adgang til postkasserne eller !hoveddørene på anden vis.

Kilder: Danskelove.dk, retsinformation.dk og dao.dk.

Nøgler til stort set alle opgange

Ifølge Danmarks Statistik er der registeret over 1,1 millioner danskere i etageboliger, og halvdelen af dem bor i Region Hovedstaden.

Selvom det ikke er alle etageboliger, der har aflåste opgange, skal der rigtigt mange nøgler til, hvis omdelerne skal have adgang til dem alle sammen.

Og her har Dao en stor fordel: 

I 2021 fusionerede firmaet med Bladkompagniet, der siden 1920 har været rundt om natten med alskens aviser, og senere har tilføjet ugeblade, breve og magasiner til omdelingen.

Med dem ombord har Dao sikret sig nøgler til stort set alle låste opgange i hele landet.

- Bladkompagniet har haft rigtigt mange år til at samle de her nøgler ind, og jeg vil tro, vi har nøgler til 98 eller 99 procent af alle opgange i hele Danmark. Det er svært at vide præcist, fordi der kommer nye ejendomme til løbende, men det er deromkring, siger Hans Peter Nordstrøm Nissen til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Ugens Vinderspørgsmål

  • Omkring 1.000 personer stemte, da Pernille Ehlers spørgsmål var til afstemning

  • 45% afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme på ugens spørgsmål her i artiklen

Starter tidligt om morgenen

Arbejdsdagen for Daos medarbejdere starter lang tid før, den gennemsnitlige dansker er stået op.

Det sker på et af Daos mange hoveddepoter rundt om i landet, hvor posten bliver sorteret og fordelt til den enkelte omdeler.

Hvert bud får tildelt en rute og skal måske aflevere en stak Berlingske, nogle breve og et par pakker på vejen.

- Hver adresse har sit eget id, og det id har vi knyttet op på en rute. Hver rute har det, vi kalder ’jobs’, som er små ruter på selve ruten. På den måde kan vi strukturere, hvilken rækkefølge det enkelte bud skal aflevere post, siger Hans Peter Nordstrøm Nissen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

På ruten er der depoter, hvor nattens bude får nye bundter af aviser, blade og pakker.

Store nøglebundter?

Før buddene tøffer afsted på deres Dao-scooter eller elcykel, der holder ude foran depotet, skal de have deres nøglebundter. Det kan være rigtig mange nøgler at bære rundt på for en omdeler, og derfor har Dao fundet på en smart løsning. 

Hvert job - de små ruter på ruten - har en knage med et nøglebundt, hvor nøglerne hænger i den rækkefølge, de skal bruges. Buddene skal altid have nøglerne på sig, og det er deres ansvar, at bundterne ikke bliver væk.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Hvem er nattens bude?

Dao fortæller, at det er en meget bred skare, de har ansatte som bude. Det er både danskere og bude fra hele verden, så der er meget diversitet.

- Nogle er hos os i mange år, og nogen er her, fordi de skal tjene penge til noget bestemt. Så er de her i Danmark i et par år for at spare penge op til uddannelse eller et hus, og så arbejder de røven ud af bukserne, fordi lønnen er bedre i Danmark end det land, de kommer fra, fortæller Hans Peter Nordstrøm Nissen, der er administrerende direktør i Dao.

Alle Daos bude er på overenskomst med 3F.

Men for at buddene ikke skal slæbe på flere kilo nøgler, tager de ikke alle nøglebundterne med i første omgang.

- Vi prøver at fordele det så smart som muligt. Hvis en uddeler har fem jobs, så får han måske kun nøglebundter med til to af dem. Vi har nemlig mindre depoter rundt omkring, der ligger strategisk på de store ruter, fortæller Hans Peter Nordstrøm Nissen og fortsætter:

- De resterende nøglebundter er der nogle andre ansatte, der kører ud med til de små depoter. Når buddet så har klaret - lad os sige de to første opgaver - kører han eller hun hen til depotet, afleverer de to første nøglebundter og får de sidste tre. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Man skal pga EU regler nu sige ja til alle cookies for at kunne stemme, men der er ingen risiko for at nogen spionerer eller deler data; det er kun for at hver person kan stemme én gang. Vi har lavet en forklaring her.

Låst sikkert inde

Dao fortæller, at nøglebundterne ikke er noget problem for buddene i dag, men det var de tilbage i tiden. 

- I gamle dage var nøgler nogle store sataner, men vores moderne nøglebundter er mindre. Mange bruger nøglebrikker i dag, og ofte kan man bruge den samme nøgle eller brik til flere opgange, fortæller Hans Peter Nordstrøm Nissen

Nøglerne bliver opbevaret i godkendte sikkerhedsskabe i aflåste lokaler, så der minimum skal anvendes to nøgler for at få adgang til alle nøglerne.

De nøgler, der er blevet anvendt i løbet af nattens omdeling, bliver efterfølgende låst inde i sikkerhedsskabene. Dao har også ekstra nøglesæt, men de bliver opbevaret andre steder.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Et af de nøglerum, hvor Dao opbevare deres mange nøgler. De er delt op, så de passer til de forskellige ruter. Foto: Dao

Troede firmaet var udenlandsk

Pernille Ehlers, der stillede spørgsmålet, er glad for svaret og for at være blevet klogere på, hvem Dao egentlig er. 

- Det giver da supergod mening, jeg vidste bare ikke, hvem de var. Jeg troede, det var et nyt firma fra udlandet, men det giver jo mening, når de har været i bladbranchen i så mange år, siger Pernille Ehlers.

Kom med på vores natreportage og se, hvordan det hele foregår, mens du sover:

Tak til Pernille Ehlers for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder. Så kan det være, at det er det, vi sætter til afstemning næste gang:

Link kopieret!

Seneste nyt

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet.

Et isdøgn er defineret ved, at temperaturen ikke kommer over frysepunktet på noget tidspunkt i løbet af døgnets 24 timer.

Og det blev en realitet ved Roskilde Lufthavn.

Her toppede temperaturen med minus 0,9 grader i torsdagsdøgnet.

Link kopieret!

Sådan bliver weekendens vejr

Weekenden byder på et markant skifte i vejret.

For mens fredag i det meste af landet begynder med slud og sne, stiger temperaturerne søndag, så de i hele landet efterhånden kommer over ti grader.

Det fortæller Martin Lindberg som fredag morgen er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Lørdag begynder med enkelte byger med sne eller slud. I løbet af dagen klarer det op med sol, og det holder tørt i det meste af landet, mens vinden aftager.

Temperaturerne vil lørdag ligge over frysepunktet, og det bliver mellem en til seks grades varme.

Natten til søndag og søndag ser størstedelen af landet ud til at blive ramt af omfattende regnbyger.

Link kopieret!

Finansministeren indkalder til pressemøde

Finansloven for 2025 præsenteres fredag klokken 10.00 i Finansministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

Foruden finansministeren vil også økonomiminister Stephanie Lose (V), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre deltage.

Link kopieret!

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag er der igen risiko for sne- og sludbyger og temperaturer under frysepunktet, og derfor advarer Vejdirektoratet om isglatte veje.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver direktoratet tidligt fredag morgen på X.

Link kopieret!

TV 2 erfarer: Populært fradrag genindføres

Arkivfoto.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I det kommende års finanslov vil håndværkerfradraget blive genindført.

Det erfarer TV 2, som forventer, at regeringen vil præsentere finanslovsaftalen sammen med SF og Det Radikale Venstre senere i dag.

Ifølge TV 2s oplysninger træder det nye håndværkerfradrag i kraft fra 1. januar.

Knap 550.000 danskere benyttede fradraget i 2021, hvor det blev skrottet af den daværende regering.

Udover at genindføre håndværkerfradraget vil partierne bag den kommende finanslov også forhøje servicefradraget med 100 millioner kroner årligt, kan TV 2 erfare.

Fradraget kan blandt andet bruges på havearbejde og rengøring i hjemmet.

Link kopieret!

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google