Spørg Os på TV 2 Kosmopol med jeres spørgsmål har rundet 100 afstemninger. De her 10 svar er jeres favoritter.

Tina Veile Olsen fra Nivå og hendes datter Pernille tog alle med storm med deres all time populære spørgsmål om det sære i, at Spangsberg laver så mange uperfekte flødeboller:

"Spangsberg Chokolade har i alt 15 fabriksudsalg, hvor kunderne kan købe kasser med andensorterings-flødeboller.

De mange kasser har fået mor og datter fra Nivå til at undre sig over, om de mon bliver produceret med vilje.

- Det er jo sindssygt, at der er så mange andensorterings-flødeboller. Man kan godt få den tanke, at det er et bevidst valg, at de laver så mange fejl, så folk tænker: “Sikke et godt tilbud, vi må købe to kasser”? siger Tina Veile Olsen, der erkender, hun selv falder for 'tricket'. "

Se eller gense videoen her eller læs det stadigt interessante svar her

Laura Nielsen fra Amager ramte plet med sin undren, om det ud fra et bæredygtigt synspunkt giver mening at skylle emballage, før man sender det til genbrug:

"Vi skal sortere vores affald mere og mere. Så kan det egentligt betale sig at skylle det først, hvis man tænker på miljøet? 

- Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er miljømæssigt forsvarligt, at jeg står og bruger så meget vand på at skylle nogle dåser af, der skal genanvendes, spørger Laura Nielsen."

Du kan få eksperternes gode råd om, hvordan du både sparer på vandet OG tænker på skraldemanden på video her og som artikel her

Søren Skovgaard fra Allerød var bestemt ikke alene med sin undren over det meget faste mønster for, hvornår en arbejdsdag begynder og slutter for vores faglærte:

"Tømrerne William Schunck og Anders Holm har været oppe siden halv fem-tiden.

- Her om morgenen er det fedt, og vi kan give den lidt gas, siger William Schunck. Kollegaen Anders Holm nikker.

Men hvad er egentlig forklaringen på, at håndværkere partout skal møde ind på arbejde, før Fanden får sko på?

Det har undret Søren Skovgaard fra Allerød i mange år, og da han skrev til os med spørgsmålet på TV 2 Kosmopols 'Spørg os'-side, vandt spørgsmålet ugens afstemning"

Få svaret, der er en blanding af tradition og tidsoptimering her. Du finder historien på video nederst i artiklen.

Hvorfor dækker man ikke i forvejen ”ødelagte” arealer som parkeringspladser og tage på kontorbygninger og i industrien med solceller i stedet for at bruge landbrugsmarker?

TV 2 Kosmopol har fået spørgsmålet gennem Spørg Os i mange variationer og med forskellig ordlyd, men den grundlæggende undren har været den samme: At det virker sært at anlægge solceller på god og grøn landbrugsjord, når vi har masser af steder, som ikke er i ”naturen”, hvor solcellerne i stedet kan stilles op.

I Frankrig har parlamentet endda vedtaget ved lov, at alle parkeringspladser med mere end 80 pladser skal overdækkes med solceller inden for de næste fem år. Ifølge deres egne beregninger vil solcellerne bidrage med 11 gigawatttimer strøm til det franske elnet. Men i Frankrig er forudsætningerne også nogle andre.

Læs, hvad der typisk afgør, hvor solcelleanlæg bliver lagt her hos os i den meget læste artikel, som du finder her.

Vi har siden lavet en opfølgning, da mange af jer var skeptiske over, om det virkeligt kunne passe, at jordens kvalitet har noget at gøre med solcelleparkernes placering. Den kan du læse her.

I februar 2022 begyndte Københavns Politi for første gang at stoppe cyklisterne i morgentrafikken for at tjekke, om vi kørte på vores egne cykler - eller om de var stjålne.

Hannes fra Nørrebro oplever det som pænt græseoverskridende og skriver til os gennem Spørg Os
- Hvilken hjemmel har politiet til at stoppe en cykel for at tjekke stelnummer?

Han forklarer, at hans kæreste er blevet stoppet af politiet i netop sådan en stikprøvekontrol for stjålne cykler. 

- Hun blev stoppet og bedt om at hoppe af cyklen, herefter blev hun bedt om at vende sin cykel på hovedet, for at betjentene kunne aflæse stelnummeret. Jeg synes, det er et lidt voldsomt indgreb og tænker umiddelbart, at man burde kunne takke nej. Kan man det?, spørger han.

I første omgang svarede Københavns Politi: Nej, man kan ikke nægte og hjemlen ligger i §77 i Færdselsloven om tjek af køretøjer. Det fortæller vi om i artiklen her, som interesserede rigtigt mange af jer.

Der gik ikke engang en halv time efter publicering, før I var på banen med den helt rigtige observation, at det var forkert. §77 handler ikke om cykler, selvom det er et køretøj. Med jeres viden i baghånden, måtte Københavns Politi erkende overfor TV 2 Kosmopol - med en 'hilsen til jeres skarpe læsere' - at betjentene faktisk havde brudt loven næsten 4.000 gange og sigtet 30 personer uden at have lov til det.

Læs om politiets kæmpebommert, som I var med til at afdække her

Affald, sortering og bæredygtighed er et emne, der optager rigtigt mange her i hovedstadsområdet. TV 2 Kosmopol har fået i hundredevis af spørgsmål gennem tiden og vi har svaret på så mange, vi kan.

Den her grundige artikel med tilhørende videoer kommer rigtigt godt rundt om det virkeligt gode spørgsmål: Er det virkeligt den bedste løsning, at hver enkelt borger skal kildesortere i op til ti fraktioner? Derfor er historien også kommet højt op på listen over vores mest populære i Spørg Os universet.

"Plastik, pap, metal og glas... listen er lang, og vi sorterer affald som aldrig før. Forskellige beholdere fylder i hjemmet, det tager tid at gå fra container til container og er lige dét mere besværligt end bare at smide det hele sammen i en stor pærevælling, som en robot kunne sortere for os.

Lærke Haumann Andersen fra Vesterbro har ofte oplevet skeptiske kommentarer fra venner og bekendte, når det kommer til affaldssortering. Hun sorterer selv sit affald efter bedste evne og har køkkenet fyldt med poser og net til forskellige typer affald. Kommentarerne nager hende en del, så hun har stillet os følgende spørgsmål:

- Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der sker med vores skrald? Giver det mening at sortere så meget, eller ender det bare det samme sted?"

Er du også nysgerrig? Så find det grundige svar her.

Det her spørgsmål er også et, vi har fået på adskillige måder, siden Sanne Berg fra Vinderød stillede det til TV 2 Kosmopol som den første gennem Spørg Os i september 2021. Med sin formulering ramte hun en meget bred undren her i sendeområdet og dermed meget stor læselyst:

"- Eksisterer den frie konkurrence stadig i Danmark? Hvordan kan det være, at der fortsat kan være tilbud på mælk i Rema 1000, men ikke på benzin? Er det aftalt spil tankstationerne i mellem?

Det er et udpluk af de tanker, som Sanne Berg har gjort sig, efter at hun over længere tid har bemærket, at benzinpriserne i hendes område minder usædvanligt meget om hinanden.

- Jeg føler mig snydt for at få det gode tilbud ind i mellem, som man higer efter, fordi benzin er dyrt, siger hun til TV 2 Kosmopol."

Siden da er udgiften til en liter benzin steget med omkring 50 procent, men priserne følges stadig ad.

Find forklaringen på det og selskabernes egne svar på, hvordan det kan være, at alle tankstationer rammer præcis den samme pris i de forskellige kategorier her.

Coronapasset findes, virker og efterspørges stadigvæk med mellemrum, især i udlandet.

I december 2021 var myndighederne i gang med at revaccinere mod covid-19 virus for anden gang og mere end 95 procent af plejehjemsbeboerne var blevet vaccineret, oplyste Sundhedsstyrelsen.

Nu ville alle, der fik deres andet stik i foråret frem til den 1. juni 2021, også få en invitation. Sundhedstyrelsen skrev, at den ville komme cirka 6 måneder og 2 uger efter ens andet stik. 

Kristian Johannsen fra Greve var en af dem, der gik og ventede på at få sit tredje stik. Han var spændt på, om han ville nå det, inden hans coronapas udløb. Det har fik ham til at skrive til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os

- Mister man sit Coronapas, hvis man ikke tager imod det 3. stik? Om lidt er det 6 måneder siden, jeg fik 2. stik, og jeg venter utålmodigt på "invitationen" til det 3. stik.

De her to lidt modrettede spørgsmål udløste den største læselyst hos jer om covid-19 relaterede emner og er faktisk den tredjemest læste artikel i Spørg Os universet.

Du finder artiklen her, hvis det kunne være sjovt med en tur tilbage til corona-tiden og det, som allerflest savnede svar på dengang.

Vi har næsten alle sammen prøvet at få stukket en vatpind i halsen i forbindelse med en såkaldt pcr-test, der er den mest præcise måde at få undersøgt, om man er smittet med coronavirus. 

Men hvad sker der egentlig med testen, efter vi har afgivet den, og den er blevet undersøgt? Bliver den destrueret? Bliver der taget et DNA-aftryk af hver enkelt borger, der har afgivet en test?

Det spurgte Thomas Lindskov Petersen TV 2 Kosmopol om gennem 'Spørg Os' tilbage i maj 2021, og det ville rigtigt mange gerne kende svaret på.

Nu, hvor vi står overfor en ny sæson med varslet udbredt smitte med nyeste variant af covid-19, er det måske stadig meget interessant at vide, hvordan ens pcr-test bevæger sig fra skrabet i halsen til resultatet om positiv eller ikke. Du finder artiklen her.

Det sidste svar på top 10 listen over de mest populære i Spørg Os regi taler ind i en undren, som vi fik rigtigt mange spørgsmål om: Døde folk af eller med corona? Var de afdøde vaccineret - og i hvilken grad?

I januar 2022 viste tv2kosmopol.dk stadig dagens tal for blandt andet antal smittede, vaccinerede, indlagte og døde. Men det var især kombinationen af de forskellige mulige tilstande, der udløste mange spørgsmål fra jer.

Janne fra Rødovre var én af dem, der bad om hjælp til at få et svar:

- Jeg undrer mig over, at der ikke er vaccinestatus på de daglige covid-19 relaterede dødsfald.

Der er vaccinestatus på både smittede og indlagte, men ikke på dødsfald. Det må da være en relevant oplysning, der ikke er svær at redegøre for. Har spurgt flere steder, skrev hun.

Igen viste jeres undren plus vores mulighed som medie for at få svar at være en stærk kombination, og I kvitterede med stor interesse og lang læsetid for, hvad svaret var.

Især det store mysterium i tiden blev godt forklaret: Hvorfor dør stadigt flere af dem, der har fået det 3. vaccinestik? Læs eller genlæs svaret her.