Spørg Os: Vi sorterer affald i lange baner - men nytter det noget?

Plastik, pap, metal og glas... listen er lang, og vi sorterer affald som aldrig før. Forskellige beholdere fylder i hjemmet, det tager tid at gå fra container til container og er lige dét mere besværligt end bare at smide det hele sammen i en stor pærevælling, som en robot kunne sortere for os. Når man igen skal ned ad trapperne til skralderummet, er det let at få tanken: Nytter det egentlig at sortere så meget affald hjemme hos os selv, som vi gør?

Lærke er kommet i tvivl

Lærke Haumann Andersen fra Vesterbro har ofte oplevet den slags skeptiske kommentarer fra venner og bekendte, når det kommer til affaldssortering. "Er det ikke spild af tid?", "Ryger det sorterede affald ikke det samme sted hen alligevel, når det er blevet hentet af skraldebilen?" og "Hvor meget af skraldet bliver i det hele taget genanvendt?", er nogle af de typiske spørgsmål.

Lærke Haumann Andersen sorterer selv sit affald efter bedste evne. Hun har køkkenet fyldt med poser og net til forskellige typer affald, og derfor nager kommentarer som disse hende også en del. Hun har derfor stillet os følgende spørgsmål:

- Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der sker med vores skrald? Giver det mening at sortere så meget, eller ender det bare det samme sted?

Ja, men ...

Vi har set på sagen, og det korte svar er: Ja, overordnet set nytter det at kildesortere hjemme hos os selv, men der er undtagelser, der gør det både meningsløst og fordyrende både for samfundet og for os selv. Det afslører vi om lidt.

Lad os først se på, hvad der sker med det affald, som vi møjsommeligt har samlet ind og afleveret i de forskellige skraldebøtter.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

1. Nej, det hele bliver ikke blandet sammen efterfølgende

Først og fremmest kan vi feje den mest udbredte myte af vejen: Vores sorterede affald bliver ikke bare blandet sammen i en stor pærevælling, når skraldemanden tømmer vores affaldsbeholdere. 

De forskellige typer affald bliver hentet af forskellige skraldebiler på forskellige tidspunkter. Hvis du så alligevel har undret dig over, at nogle skraldebiler tømmer to forskellige typer affald på samme tid, så kan du være helt rolig. Skraldebilerne er nemlig indrettet med forskellige kamre, som affaldet kan tømmes i og dermed holdes adskilt.

Det forklarer skraldemanden Hans Henrik Bruus i videoen her, hvor du også kan se skraldets vej gennem affaldssystemet:

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Når skraldemændene har taget sig af affaldet, bliver det kørt ud til forskellige sorteringsanlæg alt efter affaldstype. Her følger en avanceret sorteringsproces, hvor bl.a. fejlsorteringer fra husstandene bliver opsnappet, og plast bliver sorteret fra metal. 

Mens dit restaffald bliver sendt til forbrændning og omdannes til elektricitet og fjernvarme i flere tusinde danske husstande, så bliver meget af dit sorterede affald først vasket og dernæst sendt til omsmeltning, så det kan genanvendes i nye produkter. Se hvordan dine tømte oliven og marmeladeglas bliver til flotte nye flasker i "Hvem ta'r skraldet" (1:5)

(Artiklen fortsætter efter boksen)

2. Hvorfor er det vigtigt, at vi sorterer?

Humlen bag det store sorteringsarbejde af vores affald ligger i genanvendelsen. Jo bedre vi kan blive til at genanvende, jo bedre er det for klimaet og vores planet. Ved at genanvende de materialer, vi allerede har produceret, sparrer vi på jordens råstoffer. Råstoffer, som der ikke er uendelige mængder af.

Udover råstoffer udleder vi også mindre CO2, når vi genanvender frem for at brænde affald af. Især plastik volder problemer, når vi brænder det af. Plastik består nemlig af råolie, som ved afbrænding udleder store mængder CO2. Det er samtidig den råvare, vi har sværest ved at genanvende, og det vender vi tilbage til i punkt 4.

Et af de mest effektive affaldssystemer vi har herhjemme, er pantsystemmet. Ni ud af ti flasker og dåser indsamles her i landet, og når du køber en ny sodavandsdåse eller ølflaske, består 90 procent af den af en gammel dåse eller glasflaske, som du måske selv har afleveret i pantautomaten. Alene i 2018 sparede pantsystemet klimaet for over 143 tusind tons CO2 gennem de 1,4 milliarder såkaldte 'pantemner', som Dansk Retursystem indsamlede og genanvendte samme år.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Det giver altså god mening at aflevere din pant i pantautomaten i stedet for at smide det ud andre steder. Det er vi danskere heldigvis også rigtig gode til.

3. Affaldstyperne afgør nytteværdien

Når vi skal snakke om, hvor meget mening det giver, at vi borgere sortere vores husholdningsaffald, er det vigtigt at kigge på de enkelte affaldstyper. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget der bliver genanvendt af de forskellige materialer fra husholdningsaffaldet.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Mens det giver rigtig god mening at sortere pap og papir, madaffald og glas adskilt, så forholder det sig anderledes med plast og drikkevarekartoner, som f.eks. mælke- og juicekartonerne.

Det siger Henrik Wenzel, som er professor og centerleder på Syddansk Universitet ved afdelingen for Life Cycle Engineering.

- Der hvor det giver mening at sortere i husstanden, er især for papir og pap og madaffald. Det er også særlig godt at holde glasset for sig, for det slider meget på sorteringsanlæggene. Så det er en fin ting at samle ind for sig selv, siger han.

Ifølge Henrik Wenzel giver det overordnet set god mening at sortere affald i husstandene, men når det kommer til plastaffald og drikkevarekartoner, har professoren svært ved at se nytteværdien.

- Det giver ikke mening for plastik og drikkevarekartoner. Det er en unødig ekstra omkostning, som bare er en omvej, der forsinker den rigtige løsning, siger han.

Den rigtige løsning består ifølge Henrik Wenzel bl.a. i de mange teknologiske løsninger, der hele tiden udvikles. Ifølge ham er de centrale sorteringsanlæg blevet så avancerede, at de kan trække tre til fire gange så store mængder plastik ud end borgerne kan - uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig er det billigere.

Men hvorfor skal vi så sortere vores plastaffald derhjemme?

- Fordi politikerne har bedt os om at gøre det. Det er i en politisk sammenhæng blevet besluttet som værende mere grønt, at borgerne bidrager til at holde tingene adskilt. Problemet er bare, at vi ikke gode nok til det, i forhold til hvad teknologien kan, siger han.

Hvis vi lod robotterne om at sortere de typer affald, ville både vi og samfundet vinde ved det.

- Så ville man ikke behøve så mange flere spande eller flere indsamlinger med lastvogne. Det er dét, der koster penge. Den aller, aller største del af omkostningen til hele affaldssystemet, inklusiv behandlingen af affaldet, det er indsamlingen. Og den bliver dyrere jo flere fraktioner, du skal samle ind, siger Henrik Wenzel.

Står det til professoren kunne vi lige så godt smide vores plastemballage og drikkevarekartoner i restaffaldet, da sorteringsanlæggene kan sortere det fra – endda bedre end os.

4. Problemet med plast

Plast er ikke ligesom de andre materialer i vores affald. Det er et blandingsprodukt, og derfor er det utrolig svært at genanvende med høj nok kvalitet. 

- Papir er papir, og pap er pap. Magnetisk metal er magnetisk metal osv. Men plast er ikke bare plast. Plastik er hundredevis af forskellige ting. Der er forskellige plasttyper, indholdsstoffer, og det har forskellige farver. Det er bl.a. derfor, at det ikke giver mening at sortere for sig selv. Det er vi bedre til at gøre centralt. Der er mange flere penge til rådighed centralt, når det er så stor en skala til at gøre nogle mere avancerede ting og få gjort det rigtigt, siger Henrik Wenzel.

- For papir og pap er kvaliteten væsentlig bedre, når det sorteres ud ved hustanden. Det går ikke at rode det sammen med restaffaldet, med kaffegrumsen og bananskrællerne, for det mister sin værdi, hvis det bliver for opblødt eller snasket. Hvis du skal holde værdien på papir, så hold det for sig. Det gælder bare ikke for plast, siger han.

Michael Søgaard Jørgensen, som er lektor i Bæredygtig Design og Omstilling på Aalborg Universitet, er dog ikke fuldkommen enig med den præmis. Hvis man smider plastemballage og drikkevarekartoner i restaffaldet, mister det sin kvalitet i genanvendelsen.

- Jeg er bange for, at det bliver for snavset. Det bliver blandet sammen med potteplanter, madaffald og bleer og hvad der nu ellers ville være i restaffaldet - vil man det?, spørger Michael Søgaard Jørgensen.

5. Det skal være lettere af afkode, hvor affaldet hører til

Henrik Wenzel kan godt forstå, at der er mange, der opfatter sorteringen som en sur tjans og det bliver nok ikke bedre, hvis dele af den ligefrem er et tab for samfundet og ikke giver mening. 

- Det kan jeg sagtens forstå. For det er da nogen steder bøvlet at få plads til de mange forskellige affaldsbeholdere, siger Henrik Wenzel.

Michael Søgaard Jørgensen deler ligeledes den frustration, som mange borgere oplever, når de ikke kan finde hoved og hale i, hvilket affald der skal hvorhen, og hvor meget det nytter.

- Der er givetvis en gevinst ved den her sortering, men det kræver, hvis man ikke skal flå sig selv alt for meget i håret, at det er tydeligt nok for borgerne, hvad der skal sorteres og hvordan. Det store problem i dag er, at der alt for meget affald, som ikke er sorterbart, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Mange kan sikkert genkende at have stået med et stykke affald og været i tvivl om, hvilken affaldsbeholder det skal smides i. Det gælder f.eks. chipsposerne, som består af flere forskellige materialer, der ikke kan skilles ad. Derfor skal det i restaffaldet.

Hvis det står til Michael Søgaard Jørgensen, skal producenterne selv være med til at gøre det tydeligt for borgerne, så det bliver lettere at sortere. 

- Der simpelthen for lidt information til os om, hvordan affaldet bør sorteres. På sigt bør det være sådan, at producenterne informerer om, hvilken affaldsfraktion et produkt eller en emballage tilhører, siger han.

6. Større krav til virksomhederne

Derfor skal der stilles større krav til virksomhederne. Og det bliver der også. 

Fra 2025 har et nyt EU-direktiv gjort det til op imod 40.000 danske virksomheders ansvar at sørge for, at deres produkter bliver genanvendt. Hvis ikke, står de selv med regningen. 

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen er det vejen frem, selvom han mener det går for langsomt.

- Jeg ved ikke, om jeg ville sortere anderledes end vi gør i dag, men jeg ville i hvert fald stille krav til producenterne og forhandlerne om, at bl.a. emballager rent faktisk er sorterbare, og dermed vil have en større chance for at blive genanvendt og ikke bare blive forbrændt. Men det går simpelthen for langsomt med at re-designe produkter og emballager, siger han. 

Øget ansvar hos producenterne til, at deres emballageprodukter i højere grad bliver genanvendt, vil ifølge Henrik Wenzel også være et incitament for producenterne til at centralisere affaldssortering i højere grad. 

- Det bliver så producenternes ansvar at overholde de materiale-genanvendelseskrav til emballage, der kommer. For producenterne ser man også mange større perspektiver i at sortere det centralt og teknologisk for at leve op til det ansvar, i stedet for at bede borgerne om at deltage i det ansvar, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det gælder primært for plastemballagen og drikkevarekartonerne, som Henrik Wenzel mener, at producenterne - med de nye krav - ikke tør give borgerne ansvaret for at sortere korrekt.

- Hvis borgerne selv skal finde ud af at lægge tingene de rigtige steder - hvilket bliver en forudsætning for, at man kan leve op til kravene, som producent – er det ikke realistisk, mener Henrik Wenzel.

Og så er vi tilbage ved pointen om at sætte teknologien til at gøre arbejdet på centrale sorteringsanlæg.

- Det være rigtig smart at behandle kasseret plast og drikkevarekartoner dér, hvor man kan genkende specifikke emballager via såkaldte 'vandmærker' eller andet, som avancerede sensorer kan spotte i sorteringsanlægget, siger Henrik Wenzel.

Undrer du dig også over noget?

Vi vil gerne dække mange forskellige emner, så hvis du går med et konkret spørgsmål om noget helt andet, som du savner svar på, så stil det i boksen under artiklen. Måske er det dit spørgsmål, der bliver valgt ud og stemt videre til undersøgelse næste gang.