Billeder: Hel vej ødelagt af stormflod

Kystvejen ved Strøby Egede var et af de områder, som blev hårdest ramt på Sjælland under weekendens stormflod.

Druknede badebroer, tilsandede bådhuse og en vej, som er halveret.

Det var, hvad beboerne ved Kystvejen i Strøby Egede i Stevns Kommune vågende op til lørdag.

Weekendens stormflod over Danmark havde altså sat sit tydelige præg på vejen. 

Det kunne især ses på Lasse Nielsens grund. Han har fået ødelagt sin have og badebro fuldstændig.

(Artiklen fortsætter efter billedet og boksen.)

Flere badebroer ligner denne på Kystvejen
Flere badebroer ligner denne på Kystvejen
Ødelagte badebroer på Kystvejen.
Ødelagte badebroer på Kystvejen.

Spørg Os - Formular

_

Han prøvede at komme ned til haven fra sit hus, da stormfloden var allerværst fredag aften. Her var Lasse Nielsen direkte bange for sin sikkerhed.

- Det stod ind over med sten, grus og regn. Man kunne ikke se noget – det fløj om ørerne på en. Det var sgu uhyggeligt.

Andre steder længere nede ad Kystvejen fik de også havets kræfter at mærke.

Blandt andet ses det tydeligt ved Restaurant Udsigten, hvor vejen nærmest er halveret.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

stormflod strøby egede ødelagt vej
Stormfloden tog en ordentlig luns af Kystvejen natten til lørdag
Foto: Jacob Clemen / TV 2 Kosmopol
Kystvejen i Strøby Egede.
Kystvejen i Strøby Egede.

Her er vejasfaltør Mikkel Stoltenberg i fuld gang med at skifte asfalten ud. Men det er en større opgaver, indrømmer han.

- Det er en større omkostning. Det er i hvert fald noget, der tager en tre ugers tid. Hele vejen skal jo rives op, siger han til TV 2 Kosmopol.

En stor opgave må siges også at være tilfaldet Frank Thygesen, som simpelthen må grave sit bådhus fri fra sand og krat.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Frank Thygesen og de andre i sejlklubben bruger bådhuset som værksted
Frank Thygesen og de andre i sejlklubben bruger bådhuset som værksted

- Der ligger vel nok en 80-100 tons der, der skal flyttes, siger han og peger ned på sandet. Det gør vi ikke lige på en eftermiddag.

Du kan se mere til oprydningsarbejdet her:

Også på Kystvejen i Strøby Egede er man stadig i gang med at rydde op efter stormfloden.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik