Claus fik sin arm amputeret for at overleve: ”Man må gøre det, så godt man kan herfra”
Det er nu to år siden, at Claus Grønborg mistede sin arm i en tragisk arbejdsulykke. I dag er han dybt taknemmelig over, at redningspersonalet ofrede hans arm for at redde hans liv.
Det startede som en almindelig arbejdsdag for Claus Grønborg.
Han forlod sit hjem tidligt om morgenen den 17. oktober 2017 og kørte på arbejde.
Her skulle han grave ud i voldgraven ved Vallø Slot, der ligger på grænsen mellem Køge og Stevns.
- Da jeg kørte rundt med gravemaskinen skete det, der ikke burde ske. Græsplænen under mig gav efter, fortæller 57-årige Claus Grønborg til TV 2 Lorry.
Den 44 ton tunge gravemaskine tippede over og gled ned af skrænten.
Tæt på at drukne i voldgrav
Gravemaskinens bælter stak lodret op i vejret, mens styrhuset røg ned i det mudrede vand.
Det blev fyldt med vand til over Claus Grønborgs hoved, mens hans arm var klemt fast.
- Jeg er under vand til at starte med, indtil en meget snarrådig mand, som ser ulykken ske, springer ned og får sparket sideruden ud af den her maskine, siger Claus Grønborg.
Nu starter et nyt liv, og så må man gøre det så godt, man kan.
Manden stormede ned i voldgraven og bankede på forruden. Claus bankede tilbage med den venstre hånd, der var fri.
- Vis, der er liv. Det er min tanke, siger Claus Grønborg.
Efter livstegn sparkede manden resolut sideruden ind på gravemaskinen, så vandet stille og roligt kom ned under mundhøjde.
Stor tak til dem, der hjalp
Men Claus sad uhjælpeligt fast, og selv om redningsholdet, der kom hastende til, arbejdede hurtigt og professionelt, kunne de ikke få ham fri uden at amputere hans højre arm.
I to timer gav de Claus blod, mens en overlæge fra kanten af voldgraven guidede en ambulanceredder i at amputere armen af.
- Hun hed Harriet, hende der kom ned til mig. Jeg får tårer i øjnene, hver gang jeg nævner hendes navn. Hende kan jeg huske ansigt og øjne på meget, meget klart. Hun siger til mig: ”Claus, vi skal nok få ud i live”. Og så husker jeg faktisk ikke mere før 4-5 uger efter, siger Claus Grønborg.
- Det er ikke særlig sjovt. Men når man tænker over det... Armen er godt nok væk, men jeg har livet, siger han i dyb i taknemmelighed over, at redningspersonalet tog den beslutning.
Datter får ham tilbage til livet
Da han senere kom på hospitalet, konstaterede lægerne, at Claus var skidt tilredt.
Brud på hoften, trykkede ribben, punkteret lunge, blodprop i hjernen og også bækken, lårben og urinveje havde taget skade. I alt 14 måneder var han indlagt på hospitalet frem mod julen 2018.
- Det første, jeg registrerer, er min yngste datter, som egentlig står og kigger på mig. Jeg registrerer, at hun vender sig om og siger: ”Mor, hvad skal jeg sige til far?”. Og hun siger: ”Sig, du elsker ham”. Og da hun siger det, er det som om, at det her… Arrh, det her vil jeg tilbage fra, siger Claus Grønborg.
- At have været derude, hvor lyset er slukket og så komme ud igen på den anden side, og så det første man møder, det er ens datter. Det er dybt fascinerende, siger Claus Grønborg.
Forsikringsselskab overraskede positivt
For Claus har det været en tumult og uoverskuelig periode af sit liv, hvor hjælp fra hans arbejdsskadeforsikring i If Forsikring har været helt afgørende for at komme videre.
- Mange af de praktiske og formelle ting, man skal tage sig af efter sådan en livsændrende ulykke, har de håndteret for mig. Kontakt til kommune, jobcenter, behandlinger af enhver art og sundhedsvæsen. De ved, hvad jeg har ret til og krav på – det anede jeg jo ingenting om. Det har gjort en afgørende forskel for mig, siger Claus Grønborg.
- Det kan lyde banalt, men noget, jeg har lært, er, at man skal have styr på sine ting. Sådan en simpel ting som en forsikring, betyder bare uendeligt meget, siger han.
Nu lever han et andet liv, hvor han pludselig skal have hjælp til personlig hygiejne og små hverdagsting.
- Det sværeste har været at miste en arm. Det næst-sværeste er, at det er højre arm, jeg har mistet. Min primære arm. Bare det at skrive, at skære sig et stykke brød og at tage sokker på er pludselig blevet en svær og langsommelig proces, siger Claus Grønborg.
På sigt håber Claus igen at kunne drive sin egen virksomhed.
- Jeg kommer ikke til at køre gravemaskine igen, men jeg kan ordne det administrative. Jeg vil gøre alt for at komme tilbage igen. Jeg har generhvervet mit kørekort. Det er en befrielse for mig at kunne køre min datter i skole om morgenen. Det er vigtigt for mig, at mine børn ikke ser mig som patient – men som far, siger Claus Grønborg og forsætter:
- Nu starter der et nyt liv, og så må man gøre det så godt, man kan.
