Formodede indbrudstyve snuppet i lastvogn fyldt med tyvekoster
Desværre for mændene blev de opdaget, og kort efter anholdt i lastbilen med tyvekoster i lasten. Det skriver TV 2 Øst.
- Vi anholdt dem klokken 23.06, og vi arbejder fortsat med sagen, siger vagtchef Lasse Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet vil blandt andet afgøre, om de tre mænd kan forbindes til andre sager. Kan de det, så vil man formodentlig forsøge at få dem varetægtsfængslet.
Politiet er dog fortsat meget ordknappe i sagen, og ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at sige yderligere om mændene end deres køn, mens alder og bopæl endnu holdes tæt til kroppen.
- Vi er fortsat i gang med efterforskningsarbejdet, og skal blandt andet fastslå, om alle tingene i lastbilen stammer fra dette ene indbrud, eller om der kan være ting fra andre indbrud, lyder det fra vagtchefen.