Havmiljøet har det elendigt. Det skal en lille rovfisk rette op på
En invasiv fiskeart har skadet havmiljøet i Østersøen. Derfor sættes flere tusinde små pighvarrer ud, der på sigt skal jage og spise den uønskede sortmundet kutling.
Den invasive og uønskede fiskeart med navnet sortmundet kutling må og skal bekæmpes.
Det er lystfiskerforeninger og fiskeerhvervet generelt enige om, og nu skrider man til handling ved Rødvig på Stevns, hvor den sortmundede kutling længe har været public enemy number one.
Og hvordan bekæmper man så en fisk? Ved at sætte nogle andre ud.
Det skete torsdag, hvor hele 3000 små pighvarrer blev sat fri i havet, så de kan vokse sig store og stærke og jage og spise den forhadte kutling, som er ned til at ødelægge levevilkårene for mange af områdets oprindelige fiskearter.
For pighvarren er nemlig en mesterlig rovfisk, der kan gøre et stort indhug i bestanden.
Marinbiologen Mikkel Kehler Villadsen har 3000 pighvar på ladet af traileren, da vi møder ham ved Rødvig Flintovn på Stevns. De små fisk har en størrelse på tre til fire centimeter i diameter og er klar til at blive udsat fra kysten.
- Det er en invasiv art, som har spredt sig meget hurtigt specielt i Syddanmark. Pighvarren er særlig god til at fange og nedbringe antallet af sortmundet kutling, siger Mikkel Kehler Villadsen, som er marinbiolog ved Aquamind.
I løbet af et år vil de begynde at jage og spise de sortmundede kutlinger. Men for nu gælder det om at få de små pighvarrer roligt og sikkert i vandet fra de baljer, han har medbragt.
- De første par dage skal de finde ind til det at være en pighvar ude i den store vilde natur. Der kæmper vi mod måger, skarv og det bliver sikkert ikke let for de fleste af dem, men det gode ved pighvar er, at de kamuflerer sig godt med det samme, siger Mikkel Kehler Villadsen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kendt for at være svære at arbejde med
Et par dage før udsætningen besøger vi Mikkel Kehler Villadsen i kælderen under Den Blå Planet.
Det er her, de mange små pighvarrer bliver til. Opformeringen sker ved at stryge voksne dyr for æg og mælk. Kunsten er så at ramme det helt rigtige tidspunkt, hvor æggene kan blive befrugtet.
- Pighvarrerne er kendt for at være svære at arbejde med, når man skal få dem til at gyde kunstigt. Vi har masser af forsøg 30-35 om året, og det er kun en lille del af dem, der bliver gode, siger Mikkel Kehler Villadsen.
Men anstrengelserne har båret frugt, og torsdag ved middagstid myldrer de små pighvarrer i havet ud for Rødvig på Stevns.
Missionen for dem er med tiden bogstaveligtalt at gå i kødet på sortmundet kutling og genoprette den økologiske balance i havet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Uønsket gæst fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav
Sortmundet kutling kommer oprindeligt fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav, og er sandsynligvis kommet til Østersøen med ballastvand fra skibe. I 2008 blev sortmundet kutling første gang fanget i dansk farvand.
Blot to år efter fik fiskerne tonsvis af dem i nettene ved Guldborgsund og Sydsjælland.
- Det er en invasiv art, der ikke har mange fjender, den har virkelig fundet en niche i Danmark, hvor de gyder meget, og de har spredt sig helt utroligt meget, siger marinbiologen.
Sortmundet kutling har en negativ indvirkning på bestande af blandt andet skrubber, ål og rejer i Østersøen.
Udsætningen af pighvar sker i et samarbejde mellem Østdanmarks Fladfiskeforening og Den Blå Planet med økonomisk støtte fra 21 restauranter og Fiskerikajen Engros, der leverer fisk til restauranter i hovedstadsområdet.
De har samlet 100.000 kroner ind for at kunne realisere projektet.
- Vi er som fiskegrossister med til at tage en helt masse fisk op af vandet og sælge dem videre. Så vi synes, det er et godt projekt at kunne være med til at sætte nogle fisk tilbage i vandet, siger Hjalte Pohlentz, direktør for Fiskerikajen Engros i Rødovre.
Hos Fiskerikajen Engros ser de udsætningen af pighvar som et pilotprojekt. De ønsker at støtte flere udsætninger af fisk i fremtiden.
Både lystfiskere og erhvervsfiskere, men også økosystemet i havet kan se frem til en gevinst.
Vel at mærke hvis projektet lykkedes, og der rent faktisk kommer en større og levedygtig bestand af pighvar.