TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Så længe må desperate husejere vente på kystsikring

Planen for diger omkring Jyllinge Nordmark er klar, og finansieringen er på plads. Men klager og sagsbehandling har udskudt projektet på ubestemt tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Sikringen af den oversvømmede Jyllinge Nordmark og Tangbjerg vil tidligst kunne sættes i gang i midten af 2017, men der kommer muligvis til at gå meget længere.

For knapt et år siden var det ellers lige ved og næsten, at mange borgere kunne ånde lettet op:

For næsten et år siden stemte husejerne i Jyllinge Nordmark om den plan, som Roskilde Kommune havde udarbejdet:
To diger skulle bygges ud mod Roskilde fjord - og ét skulle løbe langs Værebro Å.

94% af de berørte grundejere sagde ja tak til planen og indvilgede i at betale deres del i håbet om, at de igen kunne føle sig trygge i deres eget hjem.

Se indslaget fra afstemningen her

Men 14 borgere var ikke tilfredse med planen, og det varDanmarks Naturfredningsforening heller ikke. De klagede, som de var i deres fulde ret til.

Det er jo sådan i et retssamfund som vores, at man også lytter til mindretallet

— Anni Matthiesen, Naturordfører, Venstre

- Det er jo sådan i et retssamfund som vores, at man også lytter til mindretallet, og de her 15 klagesager - som nu ligger i Natur- og Miljøklagenævnet - skal selvfølgelig behandles, siger venstres naturordfører Anni Matthiesen.

Sagerne hober sig op

Men timingen var uheldig for husejerne i Roskilde. Det statslige klagenævn skulle flytte fra Nørrebro til Viborg, og cirka 90 procent af medarbejderne sagde op. I over et halvt år blev klagerne overhoved ikke registreret.

Uacceptabelt, mener socialdemokraterne.

Det her er et spørgsmål om, at man har lavet en dårligt planlagt udflytning af arbejdspladser

— Christian Rabjerg Madsen, Miljøordfører, Soc.dem

- Det her er ikke et spørgsmål om retssikkerhed. Den skal selvfølgelig være i orden. Det her er et spørgsmål om, at man har lavet en dårligt planlagt udflytning af arbejdspladser, som har betydet, at ventetiden i nævnet er eksploderet, pointerer miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (A)

Beredskabet pukler her til morgen for at holde vandet væk
Foto: TV 2 Kosmopol

Hjælp fra Christiansborg

Politikerne på Christiansborg har forsøgt at hjælpe de berørte husejere og skubbe på processen.

Der har været samråd med Miljøminister Esben Lunde Larsen (V), hvor grundejernes situation er blevet diskuteret, og politikerne har lavet nye regler for, hvordan klager fremover skal behandles.

Samtidig har Natur- og Miljøklagenævnet fået endnu flere penge, så de kan komme i bund i de ophobede sager.

Vi har tilført 23 millioner kr. ekstraordinært til de her sagsbehandlingstider i Natur- og Miljøklagenævnet

— Mette Abildgaard, Miljøordfører, Kons.

- Vi har tilført 23 millioner kroner ekstraordinært til de her sagsbehandlingstider i nævnet, og så har vi ændret lovgivningen, så det, der er sket i Roskilde, forhåbentlig ikke kommer til at ske igen. Men jeg ved godt, at det er en ringe trøst i den situation, de står i lige nu i Jyllinge Nordmark, siger Mette Abildgaard (C), der er miljøordfører, valgt i Nordsjælland.

Efterlyser sund fornuft

For som det er nu, kan klager over ét projekt ikke prioriteres højere end klager over andre - uanset alvoren.

Folk forstå ikke, at de skal vente på, at nogen får afklaret en klage over en oversvømmet mark, når det for dem handler om deres liv og deres hjem

— Zenia Stampe, MF, Rad.V

- Jeg var i Jyllinge Nordmark i morges, og folk der fatter ikke, hvorfor ministeren ikke forstår, at det her er en ekstraordinær situation og sørger for, at de kan få lov til at komme frem i køen. De forstå ikke, at de skal sidde og vente på, at nogen får afklaret en klage for eksempel over en oversvømmet mark, når det for dem handler om deres huse og deres liv og deres hjem. Det strider mod al sund fornuft, mener Zenia Stampe (B), der er valgt til folketinget i Roskilde.

Første afgørelse til april

Borgerne i Roskilde og Egedal er netop blevet lovet et svar fra Natur- og Miljøklagenævnet senest til april.

Derefter skal Roskilde Kommune søge Kystdirektoratet om tilladelse til at gennemføre projektet og opføre digerne.

Det er ikke kun staten, der har brugt lang tid på den her sag. Det har kommunen også selv.

— Anni Matthiesen, Naturordfører, Venstre

Og så kører hele hørings- og klagemøllen igen - denne gang kan man dog kun klage, hvis man mener, at retsgrundlaget for Kystdirektoratets beslutning ikke er i orden.

Igen en uoverskuelig ventetid for borgerne ved vandet, men - pointerer miljøministerens partifælle - staten er ikke den eneste, der er skyld i, at digerne er så længe undervejs.

- Sagen her har jo ikke kun været på statens bord, den har også været på Roskilde kommunes bord i rigtig, rigtig lang tid. Omkring 2 1/2 år har man brugt på den i Roskilde kommune, så det er ikke kun staten, der har brugt lang tid på den, det har kommunen også selv, pointerer naturordfører Anni Matthiesen (V).

De uforudsigelige klager

Hvis - og kun hvis - ingen får medhold i nogen klager, vurderer Kystdirektoratet, at sikringen af Jyllinge Nordmark og Tangbjerg vil kunne sættes i gang i august-september 2017.

Ellers kan der gå op til seks år, vurderer Roskilde kommune selv.

Her kan du se kommunens egen tidslinje for kystsikringen

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Derfor blev superarena evakueret

Alle tilskuere måtte lørdag aften forlade Ballerup Super Arena, da en brandlarm lød.
Foto: Presse-foto.dk

Ballerup Super Arena har lørdag aften kortvarigt været evakueret, efter at en brandalarm blev udløst i hallen.

I første omgang var det uklart, hvorfor alarmen gik, men siden har arrangørerne oplyst til TV 2 Sport, at der var tale om en falsk alarm i en tom lounge.

Arrangørerne har haft røgdykkere inde, der intet kunne finde. Derfor kunne tilskuere og ryttere omkring klokken 20.00 igen blive lukket ind i arenaen.

Lørdag aften danner Ballerup Super Arena ramme om DBC' årlige nytårsstævne. Nytårsstævnet er dog en anelse anderledes end normalt, idet det er den 39-årige cykelrytter Michael Mørkøvs sidste løb i karrieren.

Link kopieret!
Opdateret 
play-circle play-circle Læs op

Udsolgt Ballerup Super Arena evakueret under cykelløb

Alle tilskuere måtte lørdag aften forlade Ballerup Super Arena, da en brandlarm lød.
Foto: Presse-foto.dk

En brandalarm blev lørdag aften udløst i Ballerup Super Arena, hvor banecykelløbet DBC's nytårsstævne bliver afholdt.

Det fortæller TV 2 Kosmopols reporter, der er til stede ved arenaen.

- Brandalarmen lød, og alle blev bedt om at forlade arenaen, fortæller han.

Han beretter samtidig om, at stemningen blandt tilskuerne foran arenaen er "rolig". Kort før klokken 20.00 har de mange tilskuerne dog fået lov at komme ind i arenaen igen.

Lørdag aften danner Ballerup Super Arena ramme om DBC' årlige nytårsstævne. Nytårsstævnet er dog en anelse anderledes end normalt, idet det er den 39-årige cykelrytter Michael Mørkøvs sidste løb i karrieren.

Michael Mørkøv danner lørdag par med cykelrytteren Mads Pedersen i løbet. Mads Pedersen fortæller til Ritzau, at han ikke tidligere har oplevet, at en brandalarm gik i arenaen.

- Jeg håber bare, at alle kommer sikkert ud, og at vi snart kan komme i gang igen, siger han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Forsvundet mand efterlyses på tredje dag: Tjek overvågning

Københavns Politi leder lørdag fortsat efter borgeren Alvaro, der onsdag aften forlod sin bopæl i indre København og gik i ukendt retning.

Det skriver politikredsen på X, hvor man også deler en direkte opfordring:

- Hjælp gerne ved at gennemse jeres dashcams eller andet overvågning.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Større mængde kanonslag fundet i luksusbil

Arkivfoto.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Fredag eftermiddag klokken 14.10 troppede Midt- og Vestsjællands Politi op på Nylandsvej i Køge, efter at en borger havde anmeldt, at en gruppe af unge mænd handlede kanonslaget fra bagagerummet på en Mercedes.

Det skriver politikredsen lørdag på X.

- Fremme på stedet fandt vi en større mængde kanonslag og ejeren af Mercedesen blev sigtet for besiddelse af disse, lyder det.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hundelufter fandt syrebombe ved skole

Arkivfoto.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En såkaldt syrebombe blev juleaftensdag fundet ved Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk af en hundelufter.

Det oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ifølge kommunen kom hundelufteren ved et uheld i kontakt med væsken, som viste sig at være et "kraftigt kemikalie".

- Politiet betegner denne type flasker som syrebomber, da de kan eksplodere og udgøre en alvorlig risiko. Området omkring skolen er gennemgået og (der, red.) blev ikke fundet flere farlige genstande. Der vil også blive foretaget en ekstra gennemgang af området inden skolens åbning, skriver kommunen og fortsætter:

- Vi opfordrer alle borgere til at være opmærksomme på eventuelle efterladte flasker eller lignende genstande, især nær skoler og offentlige områder. Hvis du opdager noget, der ligner en syrebombe, bedes du kontakte politiet med det samme.

Kommunen afslutter meddelelsen med at opfordre forældre til at tale med deres børn om, hvordan man skal reagere, hvis de ser en sådan genstand.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Verdensstjerner donerer VM-trøje til indsamling

Amalie Dideriksen og Julie Leth med deres signerede VM-trøje fra deres sejr i parløb.
Foto: Nørrebro Cykleklub

De danske verdensstjerner Julie Leth og Amalie Dideriksen har doneret en signeret regnbuetrøje fra deres VM-sejr i parløb tidligere i år til indsamlingen for cykelrytteren Carl Magnus Lotz Rosenberg.

Det skriver Nørrebro Cykleklub i et opslag på Instagram.

Alle pengene fra auktionen går direkte til indsamlingen til Carl Rosenberg, der tidligere i år blev kørt frontalt ned af en mand på en elcykel ved et cykelløb i Hvidovre. Sammenstødet har efterladt den 29-årige rytter lam fra livet og ned.

I begyndelsen af december satte hans holdkammerater i Nørrebro Cykleklub gang i en indsamling for at samle penge ind til Carl Rosenberg og hans familie, der står overfor en helt ny tilværelse.

Nørrebro Cykleklub oplyser lørdag til TV 2 Kosmopol, at det samlede indsamlingen har rundet 1.081.000 kroner.

Auktionen af den regnbuestribede trøje slutter den 3. januar klokken 18.00. Af opslaget på Instagram fremgår det, at det højeste bud lørdag klokken 15.00 er 3.500 kroner.

I forbindelse med indsamlingens start mødte TV 2 Kosmopol Carl Rosenberg. Læs mere her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kendt hotel i flammer - røg kan ses fra Helsingør

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Hotell Kärnan i centrum af Helsingborg i Sverige står i brand, og slukningsarbejdet forventes at fortsætte det meste af lørdagen.

Det oplyser Jonas Nylén, vagthavende redningschef hos Räddningstjänsten Skåne Nordväst, til Helsingborgs Dagblad, ifølge TV 2.

Ifølge Helsingør Dagblad har røgudviklingen fra det brændende hotel lørdag været så voldsom, at man trods det disede vejr tydeligt kan se den helt fra Helsingør.

Hotellet er i øjeblikket under renovering og har ingen gæster. Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister ser risiko for snyd ved forslag om dyrere billet til lufthavn

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det vil indebære en "betydelig risiko for snyd eller omgåelse", hvis prisen for at tage offentlig transport til og fra Københavns Lufthavn hæves med 50 kroner, sådan som Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, har foreslået.

Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen (V), skriver Berlingske med henvisning til et folketingssvar fra 20. december.

Danielsen bliver også spurgt til, om han er enig i, at det skal koste 50 kroner mere. Det svarer ministeren ikke direkte på.

- En forhøjelse af prisen for rejser til og fra Københavns Lufthavn med 50 kroner vil udgøre en meget høj prisstigning i den kollektive transport, som også vil indebære betydelig risiko for snyd eller omgåelse, lyder det fulde svar.

Det var i midten af december, at Rosenkrantz-Theil foreslog at hæve prisen på offentlig transport til Københavns Lufthavn. Hun mener, rejsende til og fra lufthavnen skal betale en ekstra takst for at køre det sidste stykke vej ud til lufthavnen, selv om turen ikke bliver tidsmæssigt længere end i dag.

Forslaget skal være med til at skaffe finansiering til metrobyggeriet af M5-linjen, der ventes at blive taget i brug i 2035.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Nye fyrværkeriregler giver en masse anmeldelser

I år er det for første gang kun tilladt at affyre fyrværkeriet den 31. december og 1. januar.

Tidligere måtte man fyre af over seks dage fra den 27. december til og med 1. januar, men den lov blev tidligere på året ændret, så affyringsperioden nu er kortere.

Det mærker man blandt andet hos Nordsjællands Politi, fortæller vagtchef David Buch til Sjællandske Nyheder.

- Vi har en masse anmeldelser om fyrværkeri til ulempe, særligt her efter, at det er ændret, siger vagtchefen til mediet.

Affyring uden for affyringsperioden kan medføre bødestraf.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google