Oversigt

Seneste nyt

Lufthavn har travleste sommer i fire år

Danskerne har for alvor fået rejseglæden tilbage efter corona, og det kan mærkes i Københavns Lufthavn.

Således har denne sommer været den travleste i hele fire år i lufthavnen, skriver de selv i en pressemeddelelse.

I sommermånederne juni, juli og august rejste næsten otte millioner til og fra lufthavnen, og det er tæt på en million flere rejsende end året før.

- Vi oplever en fortsat stigende rejselyst og i de tre sommermåneder er antallet af passagerer steget med hele 14 procent sammenlignet med tidligere år.

- Sommeren er altid den mest travle tid på året, men det har været tydeligt denne sommer, at mange gerne ville benytte ferien til en tur mod sydens sol og varme, udtaler Peter Krogsgaard, som er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

På de travleste rejsedage i juli rejste over 100.000 passagerer til gennem lufthavnen.