Lufthavnen bruger AI - men ikke alt kan overlades til maskiner

I sig selv forurener Københavns Lufthavn ikke mere end andre store arbejdspladser med mange mennesker. 

Men det, virksomheden arbejder med, forurener: Flyene. 

Når flyene ikke er i luften, så holder de enten stille eller kører rundt på banerne på vej til eller fra de store startbaner. I den proces futtes der brændstof af. 

Flyselskaberne vil gerne spare penge på brændstof, og lufthavnen vil af hensyn til CO2-udledning - og lufthavnens naboer - gerne reducere forbruget mest muligt.

Og her er AI et af de værktøjer, der bruges. 

Det fortæller Christian Saugman, der er digital direktør i Københavns Lufthavn.

- I en lufthavn som vores står bæredygtighed og nedbringelse af partikler højt på dagsordenen. Og her er det i høj grad flyenes brændstofforbrug, det handler om. Med en kombination af kameraer og AI kan vi optimere brændstofforbruget, fra det øjeblik flyet lander, til det står på standpladsen. 

- Det er jo tårnet, der fortæller piloten, hvad vej han skal køre - men hvor hårdt skal man trykke på speederen for at nå frem? AI rådgiver om det, forklarer han.

Og mens AI hjælper lufthavnen og piloterne med at få flyet frem til terminalen med det lavest mulige brændstofforbrug til følge, så kan kunstig intelligens også blande sig i, hvor flyet skal parkeres. 

 - Vi har et projekt, Apron AI,  som handler om, hvordan vi styrer tildeling af standpladser. 

- Vi har et bestemt  antal af dem, og vi tjener penge på dem. Med AI kan vi sikre,  at flyene bruger den mest optimale standplads. Der skal tænkes på at få flyene hurtigt ind og ud, om der er passagerer, der skal i transit, og så vi skal vurdere, hvordan får vi sat flyet, så passagerernes vej er optimal, når de skal videre derfra, fortæller Christian Saugman.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

I værktøjskassen mange steder

AI ligger i værktøjskassen i flere andre afdelinger af lufthavnen. 

Når lufthavnen skifter sit interne økonomiske styresystem, så er det AI, der genererer kode til det nye system. Ifølge Christian Saugman kan sådan en proces spare op imod 13.000 arbejdstimer. 

Men også andre steder har AI en finger med i spillet. 

Det gælder for eksempel, når flowet af de store mængder bagage gennem lufthavnen skal planlægges, og det gælder når personale med vidt forskellige sproglige baggrunde skal undervises på forskellige sprog.

Er der noget ved den her udvikling, der på nogen måde bekymrer dig?

- Nej, faktisk ikke. Men jeg er opmærksom på, at vi ikke kan overlade alt til maskiner. Vi må ikke glemme den menneskelige del – der skal være et menneske ind over i mange år frem. Nu bliver vores opgave bare en anden. Du kan sige, at førhen flyttede vi papirer rundt - nu skal vi i højere grad forholde os til det der står på papiret, siger Christian Saugman og tilføjer:

–AI og de tilhørende teknologier giver os andre indsigter og muligheder.  Men i den tid jeg får lov at være på arbejdsmarkedet,  bliver vi ikke afløst af AI. Nogle roller vil helt eller delvist blive substitueret af teknologiske løsninger, men det giver netop andre muligheder. Og til gengæld forsvinder noget af det arbejde, mange har fundet kedeligt, lyder hans forudsigelse.

Passagerernes oplevelse

Og nu hvor han sidder i en lufthavn - så er han ikke i tvivl om, at AI får stor betydning for passagererne - dem, der i sidste ende holder hans virksomhed flyvende.

- En ting er at få flyene sikkert op og ned, men der skal også arbejdes med kundeoplevelsen, og her tro jeg, at AI får stor betydning, siger han.

Christian Saugmann er ikke i tvivl om, at AI kommer til at påvirke de fleste menneskers dagligdag. Og dermed er der én ting, der bliver nærmest livsvigtig:

- Der bliver jo stillet større krav til, hvad man skal kunne forstå. Det vigtige er at sikre, at alle i samfundet kommer med på den rejse, siger han.