Oversigt

Seneste nyt

SAS-fly til København med 250 passagerer måtte lande i Aalborg

En Airbus A330 fra SAS med 250 passagerer ombord blev lørdag tvunget til at lande i Aalborg Lufthavn på en flyvning mellem Atlanta og København.

Det skyldtes, at flyet var kommet forsinket afsted fra Atlanta, og at besætningen på grund af hviletidsbestemmelserne derfor ikke måtte flyve de sidste 30 minutter af ruten til København. 

Det skriver mediet Check-In.

Ifølge mediet er det over 20 år siden, at et langdistancefly sidst har landet  i Aalborg Lufthavn.

Flyets rute fra Atlanta til Aalborg fremgår desuden af hjemmesiden FlightRadar24. Her fremgår det samtidig, at flyet var lidt mere end fire timer forsinket ved afgangen fra Atlanta.