Når en lærer retter de skriftlige afleveringer i gymnasiet, bør det være anonymt, hvem der har afleveret opgaven.
Det mener 20-årige Christine Røgind, der gik ud af Nærum Gymnasium for to år siden og nu er bestyrelsesmedlem i Konservativ Ungdom i Rudersdal Kommune.
I et debatindlæg i Information argumenterer hun for, at lærernes holdning til eleven smitter af på karaktergivningen.
- Da jeg selv gik i gymnasiet, havde jeg en følelse af, at der ofte fandt en forskelsbehandling sted. Mit indtryk er, at det især er drengene, der får lavere karakterer end pigerne, fordi der er nogle negative stereotyper, siger Christine Røgind.
Hun peger på, at de skriftlige afleveringer har betydning for ens årskarakterer, som har stor betydning for ens samlede snit.
- Jeg synes, det er vigtigt, man sikrer, at lærerne har været retfærdige i deres karaktergivning, for det har virkelig indflydelse på ens fremtid.
Bytte opgave med anden lærer
I praksis forestiller Christine Røgind sig, at opgaven anonymiseres helt, eller at læreren bytter opgave med en anden lærer på skolen, som så kunne rette og give karakter for opgaven.
Ved sidstnævnte løsning mener hun dog stadig, at læreren efterfølgende skal se opgaven og bedømmelsen, så vedkommende ved, hvor den enkelte elev ligger, og kan bruge det i undervisningen.
Hun henviser til en undersøgelse udarbejdet af den liberale tænketank Cepos, som har vist, at danske piger i gennemsnit får 1,02 karakterpoint højere årskarakterer, end hvad de kan præstere til eksamen. Til sammenligning er forskellen for drengene 0,48 karakterpoint.
- Jeg kan ikke se, hvorfor piger for eksempel skulle være mere flittige eller nervøse til eksamen end drengene. Der burde være nogenlunde samme forskel, siger hun.
Stoler du ikke på, at lærerne har nok faglighed til, at de godt kan udelukke deres personlige holdning, når de skal give karakter?
- Det ville jeg ønske, men jeg tror bare, at man som mennesker helt ubevidst har svært ved at se bort fra sit indtryk af personen. Alt muligt kan spille ind, hvordan de ser ud, køn, og hvordan opfører de sig i timerne. Det er jo ikke noget, læreren gør med vilje, men noget ubevidst, siger hun.
Hvorfor skal læreren kende navnet?
Hos Danske Gymnasieelevernes sammenslutning, der repræsenterer eleverne, er holdningen, at det er en god idé at se på, om man kan gøre de skriftlige afleveringer anonyme. Forkvinde Madeleine Steenberg Williams mener, man kunne begynde med at lave nogle forsøg i perioder.
- Det ville i hvert fald gøre en stor forskel nogle steder. Man kan også sige, hvorfor er det vigtigt, at man som lærer ved, hvem der skriver afleveringerne? De har jo nogle meget klare krav, som skal være opfyldt for at få en karakter, mener Madeleine Steenberg Williams.
Kan der ikke være en pointe i, at læreren skal vide, hvor eleven ligger henne?
- Jo, det kan der, så på den måde er der selvfølgelig noget lavpraktisk i det, som kræver, at eleverne også selv rækker ud til læreren. Men lærerne kan jo godt få en idé om, hvad niveauet er, for de tilrettelægger jo også undervisningen efter de fleste elevers behov, siger hun.
Drenge får lavere karakterer end piger
Der kan være en ubevidst "forventningsbias" fra læreren. Forskning har vist, at det blandt andet kommer til udtryk ved, at drenge får lavere karakterer end piger, fordi der kan være negative forventninger til, at drenge passer mindre godt i rammerne for skolen.
Det fortæller Ane Qvortrup, der er leder af Center for Gymnasieforskning på SDU, og som har undersøgt de forskellige forventninger til drenge og piger i uddannelsessystemet.
- De bias findes helt sikkert, og vi kan ikke undgå, at de kommer til at farve, hvad vi synes om opgaven. Men det kan også være, at man siger: "Han har haft det svært og fortjener at få en god karakter". Det er ikke altid de negative forventninger, siger hun.
Hun er stor fortaler for, at skriftlige opgaver er anonyme til eksamen, men hun mener ikke, at det er en god idé med de opgaver, eleverne afleverer i løbet af året.
- Resultatet vil være, at man ikke kan få den personlige vinkel med ind på det, og det er jo heldigvis positivt, at vi bedømmer mennesker og ikke bare indhold. Det personlige kendskab til eleven gør, at læreren ved, hvad eleven har brug for for at blive hjulpet videre. Ellers kunne vi lige så godt sætte robotter til at rette opgaver, mener hun.
Ane Qvortrup mener, at man i stedet kan håndtere det, ved at lærerne indimellem sætter sig ned og bedømmer opgaverne i fællesskab for at se, om de slår ned på de samme ting.
Svækker relationen
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening lyder en lignende holdning. Formand Tomas Kepler synes ikke, afleveringerne bør anonymiseres, da han mener, at det vil påvirke feedback og den læring, eleven kan få fra at skrive opgaven.
- Man ved, at relationen til læreren er en stor faktor for udbyttet af undervisningen. Jeg kan være bekymret for, at man svækker den relation, hvis man har andre til at rette opgaven, siger han, der også mener, at det vil kræve for mange ressourcer at bytte opgaver lærerne imellem.
Han oplever ikke, at det er et stort problem, at lærere lader sig påvirke af indtryk af eleven, men kan dog heller ikke afvise, at det kan ske.
- Gymnasielærere er også kun mennesker, så det er umuligt at afvise, der kan være en bias. Men vi er trods alt professionelt uddannet, og jeg ved, at saglige evalueringer ligger vores medlemmer enormt meget på sinde.
