28-årig kæmper med overset lidelse: "Det skamferer unge menneskers liv," siger ekspert

28-årig har et så negativt syn på sit udseende, at han ikke kan leve, som han vil. Eksperter og klinikker genkender problemet, som få har hørt om.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Mange gange om dagen kigger Daniel Guldberg sig i spejlet. Ikke på grund af forfængelighed, men fordi han har en lidelse, der fylder meget i hans liv.
Foto: TV2

Afvisningen ramte ham som en knytnæve.

Han kunne slet ikke forstå, hvorfor kirurgen ikke ville operere hans næse, som han selv så som én stor klump.

Daniel Guldberg, der i dag er 28 år, havde længe følt, næsen fik ham til at ligne en trold. Og han var overbevist om, at andre også så det.

- Det lyder sindssygt, men jeg følte bare, at alt handlede om min næse, siger han.

Men kirurgen ville ikke røre den, fordi han ikke syntes, han ville kunne opnå et bedre resultat. Daniel Guldberg havde en næse af den slags, som mange gerne ville have.

Han kunne bare ikke selv se det.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

28-årige Daniel Guldberg kan finde på at bruge flere timer på at gøre sig klar til at gå ud ad døren - især hvis han skal i byen.
Foto: TV2

"Indbildsk grimhed"

Sagen er den, at Daniel Guldberg, der bor i København, i mere end ti år har haft et så negativt fokus på sit udseende, at det forhindrer ham i at leve det liv, han gerne vil.

Lidelsen, Daniel Guldberg mistænker, at han har, hedder Body Dysmorphic Disorder (BDD), som ifølge eksperter får alt for lidt opmærksomhed herhjemme.

På dansk går lidelsen også under den mere mundrette betegnelse "indbildsk grimhed".

- Vi ser kun den allerøverste top af isbjerget, og mange lider i stilhed, siger psykolog Malene Klindt Bohni, der i mange år har beskæftiget sig med lidelsen, som mange forveksler med forfængelighed.

Hvad er BDD?

Body Dysmorphic Disorder (BDD) er en psykisk lidelse, som er kendetegnet ved et overdrevet negativt fokus på sit udseende. Det er en diagnose, som er officelt anerkendt af sundhedsorganisationen WHO.

En patient vil fokusere på fejl og mangler ved udseendet i en sådan grad, at det kan hæmme dem i dagligdagen. 

Ifølge psykolog Malene Klindt Bohni, der blandt andet holder kurser om BDD, bliver mange BDD-patienter så begrænsede af deres symptomer, at de får svært ved at omgås med andre mennesker. Og hun peger på, at en hyppig følge også er depressionssymptomer og selvmordstanker.

- De føler, at ingenting kan gøre dem lykkelige, fordi de synes, de ser så forfærdelige ud, siger hun. 

Et kendetegn er ifølge Malene Klindt Bohni også, at mange BDD-ramte forsøger at kamuflere "fejlene". Eksempelvis med makeup, huer eller tørklæder, alt hvad patienten har størst problemer med. 

Den bedste behandling er antidepressiv medicin og kognitiv terapi, siger Malene Klindt Bohni.

Udefra kan det måske være svært at se, at den unge velfriserede fyr med den lige næse og det markerede ansigt kæmper, men han hader alt fra sin overlæbe og den pande, han selv synes er enorm.

Han er optaget af fejl og defekter ved sit udseende. I perioder har det fået ham til at isolere sig, fordi han frygter, hvad andre tænker om hans udseende.

Det er i en sådan grad, at hans venner skal være indforståede med, at han kan finde på at aflyse aftaler, når tankerne spinner ud af kontrol.

Der er ingen officielle danske opgørelser, der peger på, hvor udbredt det er i Danmark.

Lars Hansen, der er psykiater og nu arbejder i England, har beskæftiget sig med BDD i mange år. Han peger også på, at undersøgelser har vist, at omkring to-tre procent af en befolkning rammes af lidelsen. Blandt andet har en tysk undersøgelse, der dog er næsten 20 år gammel, vist, at 1,7 procent i landet led af lidelsen.

- Det må vi læne os op ad i mangel af bedre og nyere viden, siger han.

Hans vurdering er, at det er mindst lige så udbredt i dag.

Men ifølge Malene Klindt Bohni og Lars Hansen er det fuldstændig sikkert, at lidelsen kan have alvorlige konsekvenser.

Hvor udbredt er BDD i Danmark?

Der findes ingen danske opgørelse over, hvor udbredt BDD er, men en tysk undersøgelse peger på, at 1,7 procent led af lidelsen i Tyskland, da den blev gennemført i 2006.

Psykiater Lars Hansen, der har arbejdet med BDD i mange år, forventer, at tallet kan være højere i dag. 

TV 2 Echo har været i kontakt med seks kosmetiske klinikker, heriblandt nogle af landets største, der alle genkender problemstillingen. Flere nævner, at de sjældent oplever det, mens andre oplever at få BDD-ramte ind ad døren hver måned. 

Jens Jørgen Elberg, medejer af Amalieklinikken og formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, siger, at det med 100 procents sikkerhed er noget, alle kosmetiske klinikker kender til.

Løsningen blev indgreb

Løsningen på Daniel Guldbergs negative tanker blev kosmetiske indgreb.

Han var i starten af 20'erne og var få år forinden sprunget ud som homoseksuel. Indtil da havde han forsøgt at skjule sin seksualitet. Så nu skulle han vise omverdenen, hvem han virkelig var – med farver, vilde smykker og større armbevægelser.

Men hurtigt forvandlede den nyfundne selvtillid sig til et had til alt, han så i spejlet.

Det første, han fik lavet, var sine ører, der ifølge ham selv "fløj" en lille smule.

- Det åbnede en verden af muligheder, hvor jeg kunne fikse alt, hvad jeg ville, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det første, Daniel Guldberg fik ændret ved sit udseende, var sine ører.
Foto: TV2

Han gik sit udseende igennem med en tættekam.

Han så, at det ene øjenbryn sad lidt højere, end det andet. Hårgrænsen var ikke, hvor han ville have den. Overlæben sad for langt nede. Og sådan kunne han blive ved.

- Jeg brugte så mange timer hver dag på at fokusere på, hvad der var galt med mit eget udseende, siger han.

Han har siden fået filler i sin kæbe og sine kindben. Botox i panden. Han har fået rettet sin hårgrænse i Istanbul og fået permanent hårfjerning flere steder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Når Daniel Guldberg kigger sig i spejlet, er det sjældent, at han er helt tilfreds med synet.
Foto: TV2

Han oplevede, at indgrebene hjalp ham. Men samtidig dukkede der en masse nye ting op, som han fik lyst til at ændre på.

- Når jeg kiggede mig selv i spejlet, tænkte jeg jo ikke, at jeg så skøn ud, siger han.

Ingen vil operere BDD-patienter

For nogle år siden voksede de negative tanker sig så store, at Daniel Guldberg begyndte at google, om andre mon havde oplevet det samme som ham. Han stødte på BDD-diagnosen og endte med at gå til sin læge.

Han kom til en psykolog, som bad ham svare på et spørgeskema, der kraftigt indikerede, at han havde BDD.

Han skulle videre til en psykiater for at blive endeligt udredt, men gav op, fordi han mistede overskuddet.

- Jeg har ikke altid energi til at skulle åbne mig for et helt nyt menneske. Og jeg var bange for, om jeg ville blive taget seriøst, siger han.

I stedet endte han – som mange andre BDD-patienter – med igen at opsøge kosmetiske indgreb.

Symptomer på BDD

  • Overopmærksomhed på ”fejl” ved udseendet.

  • Overdrevent brug af spejle.

  • Undgåelse af spejle.

  • Pillen i huden.

  • Forsøg på at kamuflere ”fejl”.

  • Kosmetiske operationer.

Kilde: OCD-foreningen.

Jens Jørgen Elberg, formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, fortæller, at ingen plastikkirurger har lyst til operere nogen, der lider af BDD.

Uden at sætte et tal på det, så siger han, at han selv har nægtet patienter behandling på grund af mistanke om BDD. Også selvom de er blevet vrede eller irriterede på grund af afvisningen.

- Men de vil aldrig blive tilfredse, for de ender ikke med at opnå det resultat, de vil have, siger Jens Jørgen Elberg.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Daniel Guldberg har fået foretaget flere kosmetiske indgreb. Den dag i dag er der stadig ting, han gerne vil ændre.
Foto: TV2

Ingen obligatorisk screening

Psykologen Malene Klindt Bohni peger på, at en operation kun vil gøre ondt værre for folk med BDD.

- I USA er der tilfælde af sagsanlæg og sågar mord, fordi BDD-ramte har følt, at en kirurg har ødelagt deres udseende. For BDD-ramte kan opleve, at deres udseende bliver forværret, siger hun.

Flere steder i udlandet, blandt andet i Australien, har man indført en obligatorisk screening for BDD, der går forud for kosmetiske behandlinger.

Sådan én mener Malene Klindt Bohni også, at man bør indføre i Danmark.

- For der er en meget reel risiko for, at danske BDD-ramte får foretaget kosmetiske operationer. Og en screening behøver ikke at tage lang tid, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Jens Jørgen Elberg, formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, peger på, at hans forening har gennemført uddannelse i BDD, så medlemmerne får et større kendskab til lidelsen.

Han vil gerne være med til at teste en screening, som den man for eksempel bruger i Australien. Men han vil ikke skråsikkert sige, det er en god ide at indføre den.

- Hvis der er et redskab, der virker, skal vi selvfølgelig bruge det.

Psykiater Lars Hansen peger på, at internationale undersøgelser har indikeret, at op imod 25 procent af kvinder, der søger kosmetiske behandlinger, viser tegn på BDD.

- Det er et område, der skamferer unge menneskers liv, siger han.

Ikke mindst fordi en anden undersøgelse har vist, at der gennemsnitligt går mellem 10 og 15 år, før patienterne får stillet en diagnose, nævner Lars Hansen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I dag har Daniel Guldberg stadig perioder, hvor han på grund af tankerne om sit udseende mest har lyst til at isolere sig.
Foto: TV2

Fylder stadig i dag

I dag er der stadig dage, hvor Daniel Guldberg ikke har overskud til at gå uden for en dør.

Hvor det tidligere var negative tanker om næsen, han kæmpede med, er det i dag det faktum, at han synes, hans pande er for stor, og at mellemrummet mellem næse og overlæbe er for langt.

BDD påvirker fortsat relationerne til hans venner, fordi han kan finde på at aflyse aftaler. Andre dage kan han bruge flere timer på at gøre sig klar til at gå ud.

- Min hjerne kører nogle gange på overarbejde i forhold til, hvad jeg gerne vil ændre. I så høj grad, at jeg bare gerne vil ligge i min seng, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Daniel Guldberg kæmper stadig med BDD, men nu vil han fortælle sin historie til andre, så de ved, at BDD ikke handler om forfængelighed.
Foto: TV2

Og når han så er ude i verden, kan han under samtaler med andre føle, at de stirrer på det, han gerne selv vil ændre, i stedet for at kigge ham i øjnene.

Når han er i skole, sætter han sig på bagerste række, så han slipper for at tænke, hvad andre mon tænker om hans udseende. Og når han er på arbejde, går han tit på toilettet, kun for at kigge sig i spejlet.

Daniel Guldberg har ikke fået anden hjælp end én samtale hos en psykolog. Men han prøver konstant at udfordre tankerne, blandt andet ved at gå uden for en dør uden at gøre sig klar.

Han vil gerne fortælle sin historie for at gøre andre opmærksomme på, at BDD er en alvorlig psykisk lidelse, som fylder meget i hans liv. Og han håber, at andre bedre vil kunne forstå det.

For han har oplevet, at andre bare tror, han er dybt forfængelig, selvglad og selvoptaget.

Han får sommetider stadig botox og filler. For han tror på, at kosmetiske indgreb kan hjælpe.

- Det er ikke, fordi jeg er narcissist. Det er, fordi jeg har det dårligt, siger Daniel Guldberg.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
I Tyrkiet var hun lykkelig for sine nye tænder, men så begyndte mareridtet
To unge kvinder overvejede risikabel operation, men én historie fik dem på andre tanker
Millioner venter i spænding på nyt album – forstå Taylor Swifts enorme magt her

Seneste nyt

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google