TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

De har sat drømmen om en stor villa på pause og sparer over 16.000 kroner om måneden

Det er et relativt nyt fænomen i Danmark, at familier bor i mindre boliger, forklarer boligforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Christine Nordam var i 'Go' aften Live' for at fortælle om familiens valg om at leve småt. Når man får børn på en vis alder og når vores indkomstniveau, så er det normalen, at man køber en større bolig, og det kan vi godt lide at udfordre, fortæller hun.
Foto: TV 2

Når en familie udvides fra fem til seks personer, vil de fleste, som er på udkig efter en ny bolig, søge efter flere kvadratmeter.

Men det er ikke tilfældet for familien Nordam.

Om fire måneder bliver 31-årige Christine Nordam mor for fjerde gang, og familien har netop fået nøglerne til deres nye lejlighed på 66 kvadratmeter i det gamle sydhavn.

Familiens oprindelige plan var at skifte deres lejlighed på 136 kvadratmeter i Carslbergsbyen ud med en villa, men da salget af lejligheden skete hurtigere end forventet, måtte de finde på en plan b.

- Det var ikke planen, men vi flyttede midlertidigt over på mit kontor på 46 kvadratmeter og fandt ud af, at det fungerede bedre, end vi havde forventet, siger Christine Nordam i ’Go’ aften Live’.

Familien er blevet så glade for løsningen, at de har valgt at sætte husdrømmen på pause.

Og selvom det er relativt nyt i Danmark at bo som familien Nordam, så er de ikke de eneste, der bytter de mange kvadratmeter ud med færre.

Ville have økonomisk frihed

En af grundene til, at Christine Nordam og hendes mand Rasmus Nordam har valgt at flytte i en mindre lejlighed, er, at de ønsker økonomisk frihed.

Og det har de fået.

Familien fik en portion penge med fra salget af deres lejlighed, og de sparer mellem 16.000 og 20.000 kroner i udgifter om måneden på at bo på færre kvadratmeter, anslår Christine Nordam.

- Vi har betalt lejligheden kontant og har planer om at spare op og investere de 20.000 kroner, som vi kiggede ind i, at vi ville bruge på renter om måneden i vores tidligere bolig, forklarer hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Familien Nordam har boet på 46 kvadratmeter de seneste seks måneder, og Christine Nordam regner med, at familien bliver boende der de næste tre måneder, indtil deres nye lejlighed er færdigrenoveret
Foto: Foto: @christine.nordam

Udover et større økonomisk råderum har de færre kvadratmeter også gjort oprydningen og rengøringen lettere.

Men selvom familien har lært at holde af de færre kvadratmeter, var størrelsen på Christine Nordams kontor ikke nok.

- Det der med at lave mad og sove i samme rum fungerer ikke vildt godt. Det er derfor, vi skal have mere end ét værelse i vores næste lejlighed, forklarer Christine Nordam.

Til gengæld er den begrænsede plads effektiv, når børnene skal puttes, da børnene skal sove i samme værelse.

- Så er det bare med at lægge sig ned i smørhullet og læse godnathistorier for dem på skift, hvor de kan lytte med. Sådan nogle ting fungerer enormt godt, siger hun.

Det er en familie, der er sindssygt modig

— Mette Mechlenborg, boligforsker

At bo småt er en tendens fra udlandet

’Micro-living’ og ’Tiny Houses’ er allerede boligtendenser, som er kendt fra udlandet, hvor man flytter fra en mere konventionel bolig til en mindre bolig.

Sådan lyder det fra Mette Mechlenborg, der er boligforsker på Aalborg Universitet.

Der er mindre vedligeholdelse og rengøring i et småt hjem, og familien rykker tæt på hinanden.

- I stedet for, at vi sidder i hvert vores rum, så tvinges vi sammen, og det skaber også noget nærvær og samarbejde, siger Mette Mechlenborg.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Og en mindre bolig gør det muligt at holde sine udgifter nede, og det giver en frihed, så man ikke nødvendigvis behøver at arbejde fuldtid og kan arbejde, når man har lyst, lyder det.

- Vi har jo på mange måder opbygget et samfund, hvor vi bliver sådan lidt slaver af at have store boliger. Så skal vi have et stort lån, vi skal betale ned på, og så er vi tvunget til at arbejde fuldtid, siger Mette Mechlenborg.

Hun tror, at vi generelt og globalt kommer til at se flere gøre det samme som familien Nordam, der har spurgt sig selv, hvad der er vigtigst for dem.

- Det er en familie, der er sindssygt modig, og som gør noget, jeg tror, at vi kommer til at se mere af i forhold til de tendenser, vi ser nu på boligmarkedet, vurderer Mette Mechlenborg.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Familien er i gang med at totalrenovere deres nye lejlighed. De håber, at den er færdig om tre måneder.
Foto: Foto: @christine.nordam

Drømmen om en større bolig lever

Christine og Rasmus Nordam, har ikke pakket drømmen om en større bolig væk.

- Jeg tror, at vi prøver det af. Altså, vi har ikke en udløbsdato. Vi ved godt, at vi på et tidspunkt kommer til at gøre noget andet, men der er mange ting, der er oppe i luften. Landliv og store villaer og kæmpe lejligheder, fortæller Christine Nordam.

Og Christine Nordam og hendes mand tror, at behovet for mere plads vil komme i takt med, at deres børn på 0, 3, 5 og 8 år bliver større.

- Vi tror, at to eller tre år i den nye bolig er realistisk, men vi revurderer det, når vores børn bliver større og får brug for mere privatliv. I mellemtiden prøver vi det af og mærker den frihed, som man drømmer om, når man går på pension, forklarer hun.

Christine Nordam er klar over, at deres livsstil ikke er for alle.

Alligevel håber hun, at deres historie kan sætte nogle tanker i gang hos andre.

- Den enkelte familie bør tænke over, hvad der skaber værdi for dem. Vi har skåret alt materielt fra og har fået en mindre bolig, som gør, at vi nemmere kan fokusere på de ting, som betyder noget for os. Det er at stå op om morgenen sammen og have det godt og sjovt og være sunde og raske, afslutter hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
2024 er startet med rekordlav interesse for boligkøb
51-årig og datter skiftede hus på 160 kvadratmeter ud med en skurvogn

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Så mange juleindbrud har der været i din politikreds

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Nordsjælland er den politikreds, der i år har haft flest indbrud i juletiden i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Fra den 22. til den 26. december var der 27 indbrud i Nordsjælland. Det er et markant fald siden sidste år, hvor der var 41 indbrud i samme periode.

Ser man mod Midt- og Vestsjællands politikreds, var der i år 13 indbrud mellem den 22.-26. december. I Københavns Vestegns politikreds var der 11 indbrud, og i Københavns politikreds var der 7.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Julen er blevet højtid for særlig type kriminalitet

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens mængden af indbrud i juledagene er faldende, stiger mængden af digital svindel.

Det fortæller datagidselforhandler Michael Andersen til TV 2.

Svindlerne udnytter juletidens stress og jag til deres fordel, fortæller han.

- Jo mere presset en person er, jo mindre skal der til, før vedkommende får tillid til det, der præsenteres - hvad enten det er et link i en mail eller et opkald fra "banken", siger Michael Andersen til TV 2.

Han råder til, at du selv tager kontakt til den person, du tror, du er i kontakt med. Det gælder både, hvis "din datter" sender en sms med behov for penge, eller hvis du får et opkald fra "banken". Så skal du lægge på og selv ringe op på det nummer, du kender.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Eksperter kritiserer ny hjemløsereform

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Hjemløsereformen, der trådte i kraft for et år siden, skaber et A- og et B-hold af hjemløse og skubber de mennesker, som har det allersværest, længere væk fra hjælpen.

Det mener Charlotte Vange Løvstad, lektor ved VIA og forsker i hjemløshed, skriver DR. Hun bakkes op af flere andre eksperter på området.

500 ud af landets 6.000 hjemløse i Danmark sover hver dag på gaden, og de bliver overset i den nye reform, mener hun.

- Gadesoverne, som er nogle af de allermest udsatte mennesker, bliver ladt i stikken, fordi de ikke ønsker at komme ind på et herberg, siger hun til DR.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at reformen primært fokuserer på de hjemløse, der bor på herberg. Hun peger på at det er kommunernes ansvar at hjælpe hjemløse mennesker, uanset hvor de bor.

Knap halvdelen af alle hjemløse i Danmark bor i hovedstadsområdet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Københavns Politi efterlyser mand

Københavns Politi efterlyser Alvaro, der onsdag aften gik ukendt retning fra sin bopæl i Indre By i København.

Det skriver politiet på X.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet efterlyser Ole

Opdatering kl. 15.50

Ole er nu fundet i god behold. Politiet takker alle, der har delt deres opslag og hjulpet med at lede.

- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.

- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.

Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tidligere cheftræner slutter sig til FCK

F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.

Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.

Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google