Hendes opråb er delt 3700 gange: "Det kunne have været mig"

Fredag mistede læge Mariann Stenberg livet, da hun blev stukket ned af en mandlig patient på Psykiatrisk Center Glostrup.

Samme aften lavede Linda Møllgren, der selv er sygeplejerske i psykiatrien, et opslag på Facebook under hashtagget #Detkunneværemig, hvor hun satte et billede ind af sig selv under overskriften ”Ansat død efter knivstik”.

For det kunne lige så godt have været hende, der var blevet overfaldet, mener hun.

Det er jo ikke dig, der er blevet dræbt. Er det ikke lige voldsomt nok at sige ”det kunne have været mig” til sådan en sag?

- Nej, det synes jeg ikke, for det kunne godt have været mig. Jeg har arbejdet mange år i psykiatrien, siger hun i ’Go’ aften LIVE’ og fortsætter:

- Jeg har stået i situationer, som har været ret voldsomme, og jeg har set kolleger, der er blevet slået ned. Jeg er selv blevet skubbet, sparket, slået, spyttet på og overfaldet, så det der kunne sagtens have været mig.

Siden fredag er Linda Møllgrens opslag blevet delt mere end 3700 gange på det sociale medie, og medarbejdere fra alle grene af psykiatrien er begyndt at dele deres eget billede med overskriften ”Ansat død efter knivstik”.

Alle er de enige om, at der skal gøres noget ved psykiatrien, men hvad løsningen er, er der forskellige holdninger til.

Bedre sikkerhed for personale

På Psykiatrisk Center Glostrup er der i dag kommet en vagt i døren, ligesom eksempelvis Region Sjælland benytter sig af en vagt.

Det giver en tryghed, men det må ikke stå alene, lyder det fra Linda Møllgren.

Hun mener blandt andet, at medarbejderne og ledelsen skal uddannes bedre. Hun så gerne, at personalet havde bedre muligheder for at tvangsmedicinere patienter, og så foreslår hun, at alle medarbejdere en gang imellem sendes til psykolog.

Det er nemlig nogle voldsomme arbejdsvilkår, medarbejderne i psykiatrien arbejder under, og det er ikke unormalt, at Linda Møllgren bliver slået, revet i håret eller spyttet på, siger hun.

Det har hun oplevet så mange gange, at hun har forberedt, hvad hun skal sige til sine børn, når hun kommer hjem med blå mærker eller andet.

Noget af det, der har gjort mest ondt, er dog, når Linda Møllgren har skullet vælge, hvilke patienter der skulle udskrives for at skabe sengepladser.

- I psykiatrien står vi ofte med, at vi skal vælge de bedste af de dårligste, fordi vi skal have nogle ledige pladser op til weekenden. Hvem kan vi udskrive? Jeg har mange gange stået med ondt i maven og tænkt: ”Held og lykke til samfundet med de folk, vi lukker ud lige om lidt”, fortæller hun.

Næste led i systemet

Når Linda Møllgren har udskrevet psykisk syge patienter, er det mennesker som Nadja Bjerre Rasmussen, der tager imod dem.

Hun er sosu-assistent og arbejder på et psykiatrisk bosted på Nørrebro i København, og hun har også delt hashtagget #Detkunneværemig på sin Facebook-profil.

- Det er så mig, der er samfundet på den anden side. Om fredagen bliver der udskrevet mange patienter eller beboere hjem til os. Så står vi med problemet, forklarer hun.

Og Nadja Bjerre Rasmussen har fået nok, lyder det:

- Nu står vi her igen. Der er en medarbejder, der er taget på arbejde og ikke er kommet hjem igen.

På bostedet, hvor hun arbejder, er der ingen sikkerhedsvagter, og hun har ikke mulighed for at tvinge beboere til at tage deres medicin, fortæller hun.

Derfor ender det ifølge Nadja Bjerre Rasmussen ofte med slag og spark, når frustrationerne går ud over hende eller en kollega.

- Jeg må prøve med alle mine pædagogiske evner og sige, at det er bedst for vedkommende, men i bund og grund kan beboeren sige nej tak. Og så ender vi ud i situationer, hvor de bliver magtesløse, fordi de bliver så udfordrede i deres sygdom, og så er det os, der står for skud, forklarer hun.

Tidligere kollega dybt berørt

Også Line Rasmussen er dybt berørt af drabet i fredags.

Hun sagde i 2021 op efter 18 år i psykiatrien, hvor hun blandt andet arbejdede tæt sammen med den dræbte læge, Mariann Stenberg.

- Jeg blev dybt berørt, og det er jo en voldsomt makaber måde at skulle herfra på, så jeg er dybt berørt over det, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Line Rasmussen kalder Mariann Stenberg ”en kæmpe kapacitet”, som psykiatrien nu har mistet i en tid, hvor det er svært at rekruttere personale til psykiatrien i hele landet.

Selv er Line Rasmussen selvstændig, fordi hun ikke længere kan holde til arbejdet i psykiatrien, som hun ellers beskriver som sit hjertebarn og kald.

Hun mener dog, at det vil være i Mariann Stenbergs minde at fokusere mere på det større perspektiv end vagter og metaldetektorer – for Line Rasmussen tror ikke, at det havde reddet hendes liv.

- Så var hun bare blevet slået ihjel på parkeringspladsen, lyder det.

I stedet ønsker Line Rasmussen, at der kommer fokus på, hvordan psykiatrien er endt her, hvor mange psykisk syge borgere har fået det dårlige og dårligere, fordi de ikke har fået den rette behandling.

Hvad gør de ved det?

Tirsdag blev der over hele landet holdt et minuts stilhed på de psykiatriske afdelinger for at ære Mariann Stenbergs minde.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) delte i den forbindelse et revnet hjerte på sine sociale medier, hvor hun lovede, at der vil blive gjort mere for at passe på de ansatte i psykiatrien.

Men det er blevet lovet før, mener både Nadja Bjerre Rasmussen og Linda Møllgren, der endnu ikke har oplevet, at det er blevet bedre – tværtimod.

- Jeg håber ikke, at der er nogen, der skal dø i mellemperioden, før det her begynder at virke, siger Linda Møllgren.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde ønskede ikke at stille op til interview i ‘Go’ aften LIVE’, men i en skriftlig kommentar til TV 2 lyder det:

- Ingen medarbejdere skal gå på arbejde i psykiatrien og være bekymrede for deres sikkerhed. Derfor er det også helt afgørende, at man lokalt på de enkelte behandlingssteder løbende har fokus på medarbejdernes sikkerhed og tager de fornødne forholdsregler, samtidig med at vi fra centralt hold styrker de økonomiske rammer og blandt andet giver regionerne mulighed for at udvide kapaciteten og ansætte flere medarbejdere i psykiatrien.