Hun fik hjælp for sent og mistede sit ben – men bliver nægtet erstatning

Hun har Patienterstatningens ord for, at hun ikke har fået den bedst mulige behandling.

Alligevel kan 75-årige Lene Billenberg Jensen ikke få udbetalt en erstatning, efter at hun for 2 år siden pludselig fik det ene ben amputeret.

Et skøn konkluderer nemlig, at der er mindre end 50 procent sandsynlighed for, at det er lægernes manglende reaktion, der er direkte skyld i, at hun i dag mangler sit højre ben.

Og dermed forsvinder hendes mulighed for erstatning.

Men Lene Billenberg Jensen er overbevist om, at en rettidig behandling måske kunne have reddet hendes ben.

- Jeg synes, at det er rigtig, rigtig tarveligt.

- Det har haft store konsekvenser for mig. Der er mange ting, jeg ikke kan mere. Jeg kan ikke bare gå tur, gå ned og tage toget for at besøge min datter eller køre bil, fotæller Lene Billenberg Jensen.

Flere hundrede afvises

Hun er en af flere hundrede danskere, der hvert år får afvist deres forsøg på at få en erstatning, selvom det er afgjort, at deres behandling ikke gik helt efter bogen.

En opgørelse, som Patienterstatningen har udleveret til TV 2, viser, at der de seneste år bliver afvist mellem 231 og 299 sager årligt, selvom Patienterstatningen har afgjort, at deres behandling var i strid med "erfaren specialiststandard".

Det vil sige, at en erfaren specialist ville have givet patienterne en bedre behandling.

Årsagen til afvisningerne er eksempelvis, at Patienterstatningen vurderer, at patienternes skader er for små, eller at den vurderer, at den optimale behandling med overvejende sandsynlighed ikke ville have ændret resultatet i sidste ende.

Endnu flere kan være blevet afvist trods mangler i behandlingen, da Patienterstatningen slet ikke tager stilling til kvaliteten i de sager, hvor der eksempelvis ikke er konstateret en skade.

Kritik af vurderinger

Sundhedsordførere kræver nu svar på, om der er brug for at ændre erstatningssystemet, og Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, er ”målløs” over at få præsenteret de nye tal, TV 2 har fået udleveret.

- Det kan godt være, at Lene og andre alligevel bliver amputeret.

- Men lægerne er ikke clairvoyante og kan ikke vide det, og derfor bør de ikke kunne lave en afgørelse, der hedder, at hun nok var blevet amputeret alligevel. Det er simpelthen ikke okay, siger hun.

Bookede ingen operationstid

For Lene Billenberg Jensen kom det som et stort chok, da hun 13. april 2021 fik amputeret det venstre ben på Herlev Hospital.

Et par uger forinden – 30. marts – havde Rigshospitalet besluttet, at hun skulle have forebyggende karkirurgisk behandling, der skulle sikre, at hun netop ikke behøvede at blive amputeret.

Lidt over en uge efter den besked opsøgte hun så igen Rigshospitalet med store smerter.

Her blev det opdaget, at der endnu ikke var bestilt tid til den planlagte forebyggende behandling, der først kunne finde sted omkring to uger senere.

Det fremgår af en afgørelse fra Patienterstatningen, som TV 2 har fået udleveret.

Smerterne fortsatte, sårene på hendes ben blev værre, og hendes infektionstal var stigende. Hun blev derfor indlagt på Herlev Hospital 12. april, og den efterfølgende dag valgte lægerne at amputere hendes ben.

- Jeg blev chokeret, fordi det havde jeg slet ikke forestillet mig. Men jeg havde heller ikke lyst til at dø. Så var de jo nødt til at amputere det. Der var ikke andet at gøre, fortæller Lene Billenberg Jensen.

Blev behandlet for sent

Hun har tidligere i 2019 og 2020 fået udført forebyggende behandlinger, der ifølge Lene Billenberg Jensen reddede det højre ben fra at blive amputeret.

Derfor kan hun heller ikke lade være med at tænke på, om hun i dag fortsat havde haft sit venstre ben, hvis hun hurtigere havde fået en tid til den forebyggende behandling.

Men hos Patienterstatningen vurderer man ikke, at det er den forsinkede behandling, der er skyld i, at Lene Billenberg Jensen har mistet sit ene ben.

Patienterstatningen konkluderer ellers på baggrund af en ekspertvurdering, at behandlingen på Rigshospitalet var under erfaren specialiststandard.

Og at en erfaren læge altså ville have behandlet hende tidligere.

- Vi vurderer, at den erfarne specialist fra 30. marts 2021 havde startet subakut behandling (det vil sige inden for få dage, red.), når man nu besluttede, at man ville forsøge at redde benet, står der i afgørelsen fra Patienterstatningen.

Vil se beviser

Men da der allerede dengang blandt andet var sår på hendes ben, vurderer Patienterstatningen og eksperten alligevel ikke, at det er ”overvejende sandsynligt”, at den optimale behandling havde reddet Lene Billenberg Jensens venstre ben.

Det vil sige, at Patienterstatningen vurderer, at der ikke er mere end 50 procents sandsynlighed for, at forsinkelsen kostede Lene Billenbjerg Jensen sit venstre ben. Og dermed mister hun retten til erstatning.

Den vurdering har Lene Billenberg Jensen ikke meget til overs for.

Men den lægelige vurdering konkluderer jo, at du nok havde mistet benet, selv hvis du havde fået behandling 30. marts?

- Det kan de jo sagtens sige. Det vil jeg gerne se beviser for.

Men de udelukker ikke, at de havde været nødt til at amputere dit ben, hvis de allerede havde lavet behandling tidligt på dig.

- Det kan de jo ikke vide, når de ikke har gjort det. Det kunne jo godt være, at benet kunne være reddet. Det er der ingen, der ved, siger Lene Billenberg Jensen.

Hun forstår ikke, at man vurderer, at hun sandsynligvis allerede 30. marts 2021 stod til at blive amputeret, når lægerne dengang planlagde en forebyggende behandling, så en amputation kunne undgås.

Undersøger sager grundigt

Patienterstatningen vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at der kun kan udbetales erstatninger til patienter, hvis det er mere end 50 procent sandsynligt, at der er sket en skade på grund af behandlingen.

Er patientens sag på vippen, lader Patienterstatningen tvivlen komme patienterne til gode og tildeler en erstatning, fortæller vicedirektør Martin Erichsen.

- Vi undersøger sagerne meget grundigt, fortæller han.

Hvor sikre kan I være på, at den skade, patienten er påført, ikke hænger sammen med behandlingen?

- Man kan aldrig være 100 procent sikker. Man går ind og vurderer den konkrete sag – det har vi gode læger, der hjælper os med – og så laver vi en lægefaglig vurdering af, hvor sandsynligt det er, at man havde reddet patientens ben, hvis man havde behandlet patienten rettidigt, siger han.

Han afviser, at Patienterstatningen skulle afvise for mange sager, og fortæller, at kun få afvisninger omstødes i Ankenævnet for Patienterstatningen.

Kræver opgør med regler

Står det til Amputationsforeningen, skal tvivlen i højere grad komme patienterne til gode.

Foreningens formand, Marianne Palm, opfordrer derfor politikerne til at se på, om reglerne bør laves om.

Hun mener ikke, at muligheden for en erstatning bør afhænge af en vurdering af, om det er ”overvejende sandsynligt”, at der er sket skade på grund af en behandling i strid med "erfaren specialiststandard".

Hvis der er tale om varige funktionsnedsættelser, som patienten skal lide under resten af livet, skal der være slappere krav til at bevise en sammenhæng med skaden, mener hun.

- Der bør udbetales erstatning, hvis det er dokumenteret, at der er undladt at gøre noget, som på nogen som helst tænkelig måde kan være medvirkende til, at der foretages amputation.

Risikerer man så ikke at udbetale erstatninger til en masse patienter, hvor vi ikke kan være sikre på, at det eksempelvis er den forsinkede behandling, der er skyld i deres skader?

- Det må så komme den skadelidte til gode, for det er småører, vi taler om i det her milliarddyre sundhedsvæsen, siger Marianne Palm.

Tre ud af fire afvises

Opgørelsen fra Patienterstatningen, som TV 2 har fået udleveret, viser, at cirka tre ud af fire sager bliver afvist hos Patienterstatningen.

Og det understreger ifølge Marianne Palm blot, at der er grund til at undersøge, om det er for svært at få erstatning.

- Borgere har ikke lyst til at snyde systemet. Så når de kommer ind med et bekymringspunkt i form af en ansøgning, har de gjort sig nogle tanker inden. Og derfor synes jeg, at afvisningsprocenten er tårnhøj, og det forstår jeg ikke, siger hun.

Kræver redegørelse

På Christiansborg mener Dansk Folkeparti og Enhedslisten også, at der er grund til at undersøge, om det er for svært at få erstatning hos Patienterstatningen.

Enhedslisten vil bede sundhedsminister Sophie Løhde (V) om en redegørelse af, hvad der præcis ligger til grund for, at flere end 200 patienter årligt afvises i Patienterstatningen, selvom det er konluderet, at behandlingen var mangelfuld.

Partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener også fortsat, at man kun skal have erstatning, hvis der er påvist en skade, og han kan endnu ikke sige, om der er brug for at ændre systemet.

Men han synes umiddelbart, at det lyder som et højt antal afvisninger af patienter, der ikke har fået en optimal behandling i sundhedsvæsenet.

- Vi skal have en redegørelse fra ministeren i forhold til praksis, og hvad den skønsmæssige praksis baserer sig på, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsminister Sophie Løhde (V).

I et skriftligt svar kalder hun det afgørende, at patienterne på en nem og ukompliceret måde kan søge om erstatning:

- Det er også baggrunden for, at de danske regler om erstatning på sundhedsområdet er ganske lempelige sammenlignet med flere andre lande, lyder det fra ministeren.

Rigshospitalet oplyser, at den ikke kan kommentere konkrete patientforløb.

Lene Billenberg Jensen har nu kontaktet en advokat og overvejer at føre en civil retssag for at forsøge at sikre sig en erstatning.