Hun har lige afsluttet første år på sin uddannelse – virksomhederne flår allerede i hende

Anna Gunilla Lethenborg har kun lige akkurat afsluttet første år på Global Business Informatics på IT-Universitetet. Alligevel bliver der allerede revet og flået i hende:

- Der er mange firmaer, der uopfordret skriver til mig på LinkedIn, når bare jeg skriver, at jeg er it-studerende på IT-Universitetet. Jeg kan nærmest vælge, hvilket som helst firma jeg har lyst til at arbejde i, siger hun.

Det samme har 27-årige David Olsen oplevet. Han har netop afleveret sit speciale samme sted, og allerede inden han vidste, om han var bestået eller ej, havde han sat sin underskrift på en kontrakt med en virksomhed, hvor han begynder som fastansat efter sommerferien.

Og hverken Anna Gunilla eller David er på nogen måde de eneste it-studerende, der er eftertragtet.

Faktisk er efterspørgslen på it-kompetencer så stor, at behovet lige nu på ingen måde bliver mødt.

De nyeste tal for Danmarks Statistik, som TV 2 har fået trukket, viser, at knap to ud af tre af de virksomheder, som sidste år forsøgte at rekruttere it-specialister, havde vanskeligheder med det.

Som TV 2 søndag kunne berette skyldes den stigende efterspørgsel især en voksende trussel fra cyberangreb og cyberspionage, der kan have både økonomisk og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis ikke man har de rette mennesker ansat til at afværge.

Stor efterspørgsel

TV 2 har talt med en række it-virksomheder, der samstemmigt beretter, at de akut mangler ansatte med it-færdigheder for at kunne følge med efterspørgslen i markedet.

Samme melding kommer fra Dansk Erhverv:

- Vi hører det hver eneste dag fra vores virksomheder. De skriger på mere kvalificeret arbejdskraft, og de skriger især efter mere it-arbejdskraft, siger Nikolaj Wedegaard, som er chef for digitalisering og teknologi i Dansk Erhverv.

En af dem er it-leverandøren Atea Danmark, som lige nu gerne vil ansætte 200 it-specialiserede kollegaer.

- Hvis vi skal være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har i samfundet i dag indenfor cybersikkerhed, kunstig intelligens og den grønne omstilling, så skal vi selvfølgelig have kompetencerne, siger Kathrine Forsberg, som er administrerende direktør i Atea Danmark.

Klar til større optag

For at sætte behovet i relief fik Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen i 2021 lavet en undersøgelse, der viste, at der i 2030 vil mangle 22.000 kvalificerede it-folk.

En af de uddannelsesinstitutioner, der skal levere den it-kyndige arbejdskraft er IT-Universitet, og her er rektor Per Bruun Brockhoff også frustreret. Han kunne nemlig sagtens sætte den nuværende kvote op – hvis han altså bare fik lov.

- Vi afviser flere hundrede studerende årligt. Vi ville kunne optage 200 nye ekstra studerende årligt. Så ville vi bare skulle gå ud i den lange kø, der er foran vores indgangsdøre og lukke dem ind. Det ville være 200 topkvalificerede ansøgere, der ville komme ind og ved udgangsdørene står virksomhederne klar til at aftage dem, siger han og afviser, at det ville gå ud over kvaliteten af undervisningen.

Sidste år modtog IT-Universitetet 1768 ansøgninger, hvoraf 727 af dem var førsteprioritetsansøgninger, men af dem kunne universitetet kun honorere 416, hvilket svarer til bare 23,5 procent.

Ifølge flere eksperter ligger der derfor en vigtig politisk opgave i at få gjort noget ved uddannelsesproblemet:

- Det er et kompetencegab, der kun er blevet større og større hen over årene, og der laves simpelthen ikke tilstrækkeligt med tiltag i det danske samfund i forhold til at få motiveret unge mennesker til at gå ind og tage de her uddannelser, siger Henning Mortensen, som er formand for Rådet for Digital Sikkerhed og medlem af Cybersikkerhedsrådet, som rådgiver regeringen om digital sikkerhed.

Industrien advarer

Sker det ikke, kan det koste både virksomhederne og samfundet dyrt, vurderer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

- Cybertruslen er rigtig alvorlig. Det har den været i mange år, og den kommer kun til at være endnu mere alvorlig. Virksomheder kan gå konkurs på baggrund af et cyberangreb, og samfundet bliver svagere sikkerhedsmæssigt, siger fagleder for digital ansvarlighed og cybersikkerhed Morten Rosted Vang.

Minister anerkender udfordringen

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) anerkender, at manglen på IT-kyndige er et problem, men hun understreger, at der ikke findes nogen hurtige løsninger.

- Det her er ikke noget, der kan ordnes med et fingerknips. Det er udtryk for et større strukturelt problem – at vi har mange studiepladser, men for få studerende. Vi mangler også sygeplejersker, faglærte og en masse andre, siger hun.

Men hvorfor kan de ikke optage flere på IT-Universitetet, hvis de rent faktisk har plads, og der er mange studerende, der er blevet afvist?

- Det er en del af den aftale (udflytning af uddannelser fra de større byer, red.), den tidligere regering lavede. Men jeg må også sige, at der faktisk er mange IT-uddannelser rundt omkring i landet, hvor der er ledige pladser.

Ministeren henviser til, at der er sat en proces i gang bredt for at sikre, at erhvervslivet kan få adgang til de kompetencer, der er brug for. Det kommer ifølge ministeren blandt andet til udtryk i det reformforlig, der blev indgået sidste uge.

- Her har vi konkret drejet på to knapper. Vi har sikret et massivt større optag af internationalt studerende, og samtidig har vi oprettet det, der hedder et kompetencepanel, som skal prøve at tænke både bredt og langt, så alle brancher kan få medarbejdere med de kompetencer, de efterspørger. Men det er en gigantisk udfordring, lyder det fra ministeren.