Faste kram, knasende mysli og tunge dyner. Det er elementerne i en succesfuld cocktail på fire københavnske plejehjem.
Her har man nemlig med disse relativt simple midler formået at mere end halvere brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens.
De fire plejehjem har systematisk arbejdet med at bruge ikke-medicinske metoder som eksempelvis sansestimulering for at forebygge eller helt erstatte behovet for medicin.
Et af de steder er plejehjemmet Klarahus, hvor de med tyngdedyner, tyngdeveste eller den tre kilo tunge sansebamse Bent stimulerer den del af nervesystemet, som virker dæmpende.
- Når vi arbejder med de her tyngdeprodukter, hjælper vi borgerne med at komme over i det rolige nervesystem, fortæller processygeplejerske og sundhedsantropolog Anja Holland.
Mennesker med demens kan blive opkørte, kede af det eller udadreagerende. Det er nogle af årsagerne til, at man giver antipsykotisk medicin, selvom det øger dødeligheden med 35 procent inden for et halvt år.
Bedre trivsel, mindre medicin
I det toårige projekt "Bedre trivsel – mindre medicin" har Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning på fire af kommunens plejehjem arbejdet med at videreudvikle en særlig demensfaglig metode.
Det har givet så gode resultater, at forbruget af antipsykotisk medicin er reduceret med 60 procent.
Og det er vigtigt at forsøge at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin, da det har store bivirkninger, fortæller projektleder Fie Brusgaard Brandt.
- Der ses øget faldtendens, blodpropper, øget risiko for infektioner og i værste fald også dødelighed. Så det har rigtig stor betydning, at de ikke får antipsykotisk medicin, hvis de ikke har brug for det, siger hun.
Men det har også været et fokus i projektet, at det skal være den rigtige medicin til den rigtige borger, da nogle borgere også har brug for antipsykotisk medicin, lyder det videre.
Derfor har en del af projektet også været at arbejde med at udbrede viden om antipsykotisk medicin blandt medarbejderne, samt en systematisk medicingennemgang i tæt samarbejde med plejehjemslægen.
Knasende mysli og faste kram
Processygeplejerske Anja Holland åbner et skab i plejehjemmets køkken. Hun hiver en stor plastikbøtte med mysli frem og fortæller, at det også er en del af nøglen til at nedbringe medicinforbruget.
- Mange kan få en beroligende effekt ved at få aktiveret deres muskelledsans. Især inde i munden har man rigtig mange sansereceptorer, så det at få noget, hvor det knaser, hvor du er nødt til at bruge dine kæbemuskler, det går simpelthen ind og stimulerer det rolige nervesystem, siger Anja Holland.
Og mysli kan man få både dag og nat her på Klarahus, for uroen kan komme på alle tidspunkter af døgnet.
Faste kram og dybe tryk står medarbejderne også altid klar med.
Ligesom myslien kan tryk og kram være med til at hjælpe beboere med at mærke sig selv, hvilket virker beroligende på nervesystemet. Og berøring kan være dejligt, også selvom man ikke har demens, fortæller beboer Anette Wamberg, mens hun får et kram af sygeplejersken
- Det betyder for mig, at man er glad, siger hun og griner.
Nationalt mål om at halvere medicinforbrug
I 2016 indgik regeringen og en række partier en aftale om en national demenshandlingsplan.
Et af målene heri var, at forbruget af antipsykotisk medicin skulle halveres inden 2025, men virkeligheden er, at forbruget har været uændret siden 2014.
Faktisk får 20 procent af de demensramte over 65 år antipsykotisk medicin. Blandt beboere på plejehjem med demens er det mere end hver fjerde.
Det er den statistik, de vil bryde i København.
Hovedstadens sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, fortæller, at borgere med demens ofte får antipsykotisk medicin, hvis de udviser en adfærd, som kan være svær for medarbejderne at håndtere.
- Det kan virke som symptombehandling, hvor man ikke får fat i de grundlæggende udfordringer. Det håber og tror jeg på, at den her nye tilpassede metode kan være med til at ændre, siger Sisse Marie Welling.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Mennesker er mere end blot deres sygdom
En del af metoden har været, at medarbejderne ser borgerne som hele mennesker og ikke blot en sygdom, fortæller Anja Holland, da hun banker på hos en af plejehjemmets beboere.
Alle har forskellige behov og ønsker, og det skal medarbejderne være åbne overfor.
Det er Jørgen Skjerk er et godt eksempel på. På hans værelse er der ganske vist en seng, men modsat de fleste andre senge, så er hans i gulvhøjde.
Jørgen Skjerk sidder i kørestol og lever med demens. Tidligere havde han en høj seng, som han ofte faldt ud af. Nu har han i stedet fået en lav seng, som han selv kan kravle ind og ud af.
Hans medicinmængde er også blevet mindre.
- Du fik noget medicin en gang, som gjorde det svært for dig at komme af med vandet og svært for dig at sove, så i stedet for den medicin har du fået den seng, vesten og tyngdedynen, så kan du sove om natten og komme af med vandet, siger Anja Holland til ham.
Det er rart, bekræfter Jørgen Skjerk og smiler til hende.
Bedre trivsel blandt medarbejdere
Det er ikke kun rart for plejehjemmets beboere. Mere end 50 procent af medarbejderne oplever, at de har fået flere handlemuligheder, og at rammerne for deres arbejde er blevet bedre.
- Vi har erfaringer med, at medarbejderne kan være nervøse for at tage medicin fra borgerne, så at have noget at sætte i stedet for har rigtig stor betydning og medarbejderne har altid deres hænder til stede. Nu har de en bevidsthed om at bruge sansestimuli som en måde at gå ind og erstatte medicinen, siger Fie Brusgaard Brandt.
Det mærker processygeplejerske Anja Holland også – både hos sig selv og sine kolleger.
- Det er min påstand, at det ikke tager længere tid at arbejde på denne måde, men det er meget mere tilfredsstillende. Det er sjovere at gå på arbejde, det er sjovere at være pårørende, og det er meget mere rart at være et menneske, der lever med en demenssygdom, hvis man også bliver behandlet som et menneske, siger hun.
De gode erfaringer betyder, at metoden nu skal udbredes til alle plejehjem i Københavns Kommune.
