Kommuner tjener historisk meget på parkering – rovdrift, lyder kritikken

Flere hvide p-afgifter under vinduesviskeren i forruden og flere krav om betaling for at parkere på de offentlige veje.

Nye tal fra bilejernes interesseorganisation FDM viser, at kommunerne tjener historisk meget på parkering.

I alt indkasserede kommunerne sidste år godt en milliard kroner for betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter. Det er en stigning på 300 millioner kroner på ti år – og ifølge FDM er det også en ny rekord.

Tallene får nu FDM samt Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at advare.

Partiernes ordfører frygter, at kommuner i stigende grad – og i strid med loven – benytter parkering som en direkte indtægtskilde.

- Jeg tror, at nogle kommuner synes, at det er lidt for dejligt, at der kommer penge ind på kommunekontoen. Men kommuner skal ikke tjene penge på at udskrive p-bøder, lyder det fra Liberal Alliances transportordfører, Jens Meilvang.

Derfor ser han, den øvrige blå opposition og FDM behov for at kigge de nuværende regler efter i sømmene.

- Bilister som malkekøer

Det er i dag lovligt for kommuner at tjene penge på parkering – så længe parkeringsordningen ikke bliver indført med det formål.

Med andre ord må det ikke være en strategi for kommunerne at bruge parkering til at tjene penge.

Det forklarer trafikforsker ved Aalborg Universitet Finn Kjær Christensen.

- Nogle kommuner har før slået sig på at gøre tingene i en anstrengt rækkefølge, siger han og henviser til Bornholms Kommune, som indførte en ulovlig parkeringsordning sidste år.

Ligeledes har FDM indbragt Helsingør Kommune for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.

Sidste år indførte kommunen nemlig betalingsparkering, og i den anledning har flere byrådsmedlemmer udtalt, at indtjeningen derfra også er en måde at sikre penge til en slunken kommunekasse.

FDM-chefkonsulent Dennis Lange mener, at reglerne i dag betyder, at kommuner alt for let kan udnytte indtægter fra parkering til at udfylde huller i budgettet.

- Den motivation, som kommunerne har til ikke at bruge bilister som malkekøer, er tydeligvis ikke helt på plads, siger FDM-chefkonsulent Dennis Lange.

Kommunernes Landsforening genkender dog ikke billedet af, at kommuner i stigende grad henter indtægter fra betalingsparkering eller p-afgifter. Korrigerer man indtægterne for pris- og lønudvikling, var 2023 ikke et rekordår for parkeringsindtægter, viser KL's egne tal.

Formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Birgit S. Hansen, svarer i et skriftligt svar, at der ikke er tale om en stor overskudsforretning for kommuner. En del af indtægterne dækker eksempelvis udgifter til p-huse, bedre asfalt og parkeringsvagter, lyder det.

- Og det er kostbare poster på et kommunebudget, skriver hun.

Regler fungerer ikke

Det er ikke første gang, at kommunernes indtægter fra parkeringsbilletter og -bøder har været genstand for debat.

Tilbage i 2018 valgte den daværende regering sammen med Dansk Folkeparti at stramme reglerne for den mulige indtjening for kommunerne gennem parkeringskontrol: Hvis en kommune fik for mange penge i kassen fra parkering, skulle det modregnes i statstilskuddet.

Men ifølge både FDM og Liberal Alliance fungerer reglerne ikke efter hensigten, da mange kommuner slipper for modregningen.

Det er ifølge FDM kun Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, som er blevet modregnet, siden reglerne blev indført i 2019.

Det skyldes, at kommunerne godt må beholde indtægten fra parkeringsordninger, så længe beløbet ikke overstiger et loft, der svarer til 351 kroner per indbygger i kommunen.

- Det giver ikke mening, og vi bliver nødt til at kigge helt anderledes på det og sige: Hvad koster det kommunen at administrere en parkeringsafgift? – og så skal resten gå tilbage til staten, siger Liberal Alliances Jens Meilvang.

Også Dansk Folkeparti er åben for at kigge på reglerne for at undgå kommuner, der "driver rovdrift" på bilisterne.

- Men det er vigtigt for mig at fastslå, at problemet først og fremmest er, at kommunerne ikke har nok midler, og derfor ser sig nødsaget til at jagte bilister for at få budgettet til at gå op, siger DF's transportordfører, Nick Zimmermann.

Hvordan ved du det?

- Der har igennem en lang række år været flere kommuner, som har drevet rovdrift på bilisterne. Se bare på Aarhus Kommune, hvor man vil indføre tårnhøje parkeringsafgifter.

Bedste våben mod trængsel

Transportordførere fra SF og Enhedslisten mener imidlertid ikke, at reglerne skal ændres.

- Min oplevelse er generelt ikke, at kommunerne bruger betalingsparkering og p-bøder som indtægt, siger SF's Sofie Lippert, som kun ser det som positivt, at kommuner prioriterer byarealer til andet end parkering.

Ifølge trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann er parkering i dag da også det bedste våben for kommunerne, når det gælder om at regulere trafikken. Eksempelvis når det kommer til trængslen på vejene i de store byer.

Sådan lyder det også fra KL's Birgit S. Hansen.

- Trafikvæksten medfører stigende trængsels-, parkerings-, luft- og støjproblemer i mange kommuner, og her er betalingsparkering et effektivt adfærdsregulerende instrument.

Efterspørger høflige sedler

Alligevel mener Liberal Alliances Jens Meilvang, at reglerne bør kigges efter i sømmene.

- Man kunne jo som kommune vælge at lægge en høflig seddel i bilruden frem for en bøde. Men det tyder på, at mange i stedet vælger at give den fuld gas med betalingsparkering og afgifter, siger han.

Men er det ikke en fair pris at betale, hvis det betyder mindre trængsel og færre biler, der forurener?

- Bilister betaler i forvejen verdens højeste registreringsafgift. Betalingsparkering og bøder bliver en ekstra skat for billisterne, siger han og understreger:

- Og så skal vi huske, at det er langtfra alle, som bare kan vælge at tage det offentlige, når de skal på arbejde. En håndværker kan ikke tage alt deres udstyr med i bussen.

TV 2 har bedt om en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V), som ikke har svaret på henvendelsen.