Mor frygter, at modtagelsen af ukrainske børn vil gå ud over hendes barn

Da Louise Foli-Andersen i sidste uge modtog et brev fra kommunen om sine børns dagtilbud, blev hun bekymret.

Brevet fra Rudersdal Kommune i Nordsjælland adresserede de mange ukrainske børn, der skal findes plads til i kommunens dagtilbud. En opgave, som kommunen i brevet kalder "ekstraordinær stor".

Louise Foli-Andersen er mor til to sønner på to og fire år. Den ene søn går i et specialtilbud, fordi han har særlige behov, da han blandt andet har infantil autisme.

Nu frygter hun, at regnestykket med at finde plads til de 150 ukrainske børn vil gå ud over børnenes hverdag, og at hendes søn med særlige behov ikke vil få den støtte, han har brug for.

- Jeg kan sagtens forstå, at man skal hjælpe de ukrainske børn, men det nytter ikke noget, hvis det går ud over de andre børn, siger hun.

Vil "utvivlsomt" påvirke hverdagen

Når landets kommuner tager imod ukrainske børn i dagtilbud, sker det på et tidspunkt, hvor der i forvejen er stor mangel på pædagoger landet over. På grund af en særlov indgår de ukrainske børn på samme vilkår som de danske, og dagtilbuddene har pligt til at tage imod dem.

FOA har tidligere rettet en lignende bekymring for, at modtagelsen af ukrainske børn vil sætte daginstitutionsområdet under pres.

- Det er vigtigt, at der både bliver taget hånd om børnene fra Ukraine, men jo også at de børn, der allerede er i dagtilbuddene, ikke kommer til at få mindre opmærksomhed og på den måde kommer i klemme i hverdagen, sagde Kim Henriksen, formand for pædagogisk sektor hos FOA, til TV 2 16. marts.

Også regeringen har forholdt sig til problemstillingen. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har opfordret til, at der på sigt skal etableres såkaldte "ukrainerbyer" flere steder i landet, hvor ukrainere selv skal passe og undervise børn og unge i adskilte dagtilbud og skoler.

I Rudersdal Kommune har de indtil videre modtaget omkring 140 ukrainske flygtninge, og kommunen forventer, at den skal huse omkring 1000, fremgår det i et brev til forældre fra kommunen. Heraf forventer kommunen, at cirka 150 får brug for et dagtilbud.

I brevet skriver Rudersdal Kommune også, at "dagtilbudsområdet er udfordret maksimalt på kapaciteten".

I et referat fra et møde i kommunens Børne- og Skoleudvalg 6. april lyder det, at de ukrainske børn "utvivlsomt" vil "komme til at påvirke hverdagen i alle kommunens børnehuse og f.eks. vanskeliggøre arbejdet med at leve op til de ønskede minimumsnormeringer i kommunens børnehuse".

Af referatet fremgår det også, at der er "udlånte inklusionspædagoger" på opgaven.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Svært at fastholde pædagoger

Netop den sidste formulering bekymrer Louise Foli-Andersen.

Hun fortæller, at hun har talt med en pædagog i sin søns daginstitution, som fortalte, at de allerede havde oplevet, at pædagoger var blevet flyttet til andre daginstitutioner. Louise Foli-Andersen frygter, at der fjernes såkaldte inklusionspædagoger fra børn, som er dybt afhængige af dem.

- Selvfølgelig skal vi hjælpe de her børn. Men jeg bliver nervøs, hvis de begynder at tage fra min ene søns børnehave, for der er behovet for flere voksne så stort, at forsvinder der bare én, vil det påvirke ham meget, mener hun.

Rudersdal Kommune afviser, at det er tilfældet på nuværende tidspunkt, og det er heller ikke planen at hente pædagogerne fra specialtilbud, understreger de.

Kommunen fortæller, at man stadig er ved at finde ud af, hvordan opgaven skal løses og har indtil videre startet en legestue for ukrainske børn mellem nul til seks år og deres forældre. Legestuen er bemandet med fire såkaldte inklusionspædagoger og en pædagogisk konsulent.

Ifølge Christina Egholm, der er sekretariatschef i Rudersdal Kommune, er inklusionspædagogerne ikke ansat til at tage sig af ét specifikt barn med særlige behov, men arbejder i flere institutioner og er sat af til større børnegrupper.

Men hun medgiver, at de pædagoger vil skulle tages fra en anden funktion i kommunen, og at "de selvfølgelig har opgaver, der forsvinder".

- Selvfølgelig betyder det en prioritering, når man tager medarbejdere ud af deres job, for man kan jo ikke varetage mere end der, hvor man er. Men pædagogerne er ikke fuldtid i legestuen, så de er også fortsat på nogle af deres arbejdsopgaver i det almindelige børnehus, siger Christina Egholm.

Men det er vel en forringelse af kvaliteten, der tilbydes de steder, hvor de pædagoger bliver fjernet fra?

- Det er måske meget hårdt at sige, at det er en forringelse af kvaliteten i tilbuddet, for det andet personale er der stadig. Men det er klart, at der kan være noget udvikling, der bliver sat på hold. Det er en vanskelig opgave, men vi løser det med de ressourcer, vi har, siger hun.

Så det er varme hænder, der bliver fjernet?

- Selvfølgelig har de opgaver, der forsvinder. Det er en prioritering og balancering.

Skal have selvstændig institution

Christina Egholm fortæller, at kommunen håber at løse opgaven ved at oprette en selvstændig institution til de ukrainske børn. Det kræver dog, at de lykkes med at skaffe personale nok.

- Vi går efter at finde en fysisk lokalitet til de fordrevne ukrainske børn og få ansat personale. Lige nu er det en opgave, vi har fået ret hovedkulds ind over os, og som vi skal balancere med den opgave, vi i øvrigt har med at få rekrutteret personale til vores øvrige dagtilbud, siger sekretariatschefen.

I nævner selv, at det er en ekstraordinær opgave. Kan I ikke løse opgaven?

- Jeg tænker ikke, at vi ikke kan løse opgaven, men det er selvfølgelig ikke en let opgave, siger hun.

Skal være plads til børnene

Rudersdal Kommune har allerede været under lup, da det er en af de kommuner, der er særligt hårdt ramt af pædagogmangel, og hvor den gennemsnitlige årsløn for en pædagog er lavere end i mange andre hovedstadskommuner.

I sidste uge skrev TV 2 Lorry, at en stribe af pædagoger kollektivt havde sagt op i en af kommunens daginstitutioner, og nu manglede der personale.

Louise Foli-Andersen understreger, at hun mener, at vi skal hjælpe de ukrainske børn. Men historierne om forholdene i kommunen får hende stadig til at frygte, at de ukrainske børn på sigt vil påvirke de nuværende børn i institution, da det i forvejen er hendes oplevelse, at der ikke er pædagoger nok i kommunen.

Kan du forstå dem, der tænker, at det er lidt egoistisk?

- Jo, det kan jeg godt, og det er en svær balancegang. Men det nytter jo ikke noget, at det går ud over de andre børn. Det svarer til, at du har et barn i Rudersdal, der bruger kørestol, og så kommer der et barn fra Ukraine og får den kørestol i stedet. Sådan må det ikke blive, mener Louise Foli-Andersen.

Børnene skal jo være et sted. Hvad skulle kommunen ellers gøre?

- De kunne ansætte nogle flere. Det siger de sikkert er svært og umuligt, men så må de gøre noget for at sikre, at flere har lyst til at ville arbejde i vores kommune som at give højere løn, mener hun.

Ifølge Christina Egholm fra Rudersdal Kommune har de meget fokus på at øge rekrutteringen af pædagoger og er undervejs med en ny lokalaftale på lønområdet.

De første Ukraine-institutioner er allerede blevet til virkelighed i blandt andet Aalborg og Kolding Kommune.