29-årige Kristian Danielsen venter utålmodigt på, at nogen på Herbergscenter Sundholm åbner døren for ham, så han kan komme udenfor.
- Hallo? Hvem kan åbne? råber han.
For et år siden var han bare selv gået ud ad døren for at “ryge, drikke og hygge sig” med sine hjemløse venner, men sidste efterår begyndte benene pludselig at drille, og nu sidder han i kørestol.
- Det er hårdt. Det er første gang, at jeg er i rullestol. Jeg har oplevet mange ting; tuberkulose og alt det der… Ja… Det er mærkeligt, sukker han.
Kristian Danielsen har derfor akut brug for at flytte til et bosted, hvor han kan få specialiseret hjælp.
Det vurderede visitatorerne i Københavns Kommune tilbage i marts. Alligevel bor han stadig på herberget her et halvt år efter.
Det her er en meget, meget alvorlig sag for Københavns Kommune
Og han er langt fra alene om ikke at få den hjælp, han har krav på.
En aktindsigt viser, at Kristian Danielsen blot er én ud af 189 borgere i Københavns Kommune med enten fysiske handicaps, autisme, psykisk sygdom eller hjemløshed, som lige nu står på en venteliste til et botilbud.
Men en sådan venteliste er ulovlig.
Ifølge Serviceloven er landets kommuner nemlig forpligtet til at forsyne borgere med et botilbud, så snart de er visiteret til ét – deraf ordet "forsyningsforpligtelsen". Det sker dog ikke i Københavns Kommune.
Man kan nå at dø, før man får det relevante tilbud
Her venter nogle af de mest udsatte mennesker i kommunen i gennemsnit ni måneder på et botilbud. Og nogle venter mere end tre år. Selvom der ifølge socialrådgivere i kommunen faktisk er botilbudspladser at få.
Har vidst det i syv år
Og nu kan TV 2 afdække, at politikerne i Københavns Kommune i mindst syv år har været bevidste om, at de bryder loven.
Det viser en gennemgang af referater fra Socialudvalget, indblik i budgetnotater, aktindsigt i afgørelser fra Whistleblowerordningen samt aktindsigt i klager til Borgerrådgiveren.
Og det møder nu kritik fra flere af dem, der har med udsatte mennesker at gøre:
- Jeg synes, at det er forkasteligt. Vi ved, at når man får et akuttilbud, så er det, fordi man har kolossal brug for den hjælp, som det her tilbud kan give. Og tidsperspektivet gør jo, hvis man sætter det hårdt op, at man kan nå at dø, før man får det relevante tilbud, som man har krav på, siger Ask Svejstrup, som er sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation, SAND.
Fem whistleblowere
Allerede i 2017 blev udfordringen med forsyningsforpligtelsen omtalt på et møde i Socialudvalget.
I et referat står der blandt andet, at “en række borgere venter for længe. Derved lever forvaltningen ikke op til sin forsyningsforpligtelse”, og at “de nuværende ventetider ikke er i overensstemmelse med lovgivningen på området”.
Konklusionen i referatet lyder derfor, at “Socialforvaltningen finder det nødvendigt at handle på problemstillingen med det samme”.
Siden da er forsyningsforpligtelsen jævnligt blevet taget op i Socialudvalget:
Alligevel opfyldes den fortsat ikke.
Dét til trods for at der på seks år også er blevet whistleblowet om den ulovlige venteliste hele fem gange i Københavns Kommune. Det viser en aktindsigt, TV 2 har fået.
Frygter det kan gå ud over andre
Én af dem, der har whistleblowet, er socialrådgiver Lone Engels, som nu ikke ser anden udvej end at fortælle om sine oplevelser i medierne.
Hun har arbejdet i Københavns Kommunes Hjemløseenhed siden 2021, men udtaler sig her som privatperson.
- Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere kan ligge inde med den viden, jeg har. Der er nogen, der har ret til noget, men de får det ikke. Det er ikke okay. Og alle ved det, men ingen gør noget ved det, siger hun og fortsætter:
- Mine kollegaer og jeg bliver jo frustrerede over, at de borgere står på venteliste i en evighed, og at det bare fortsætter og fortsætter. Det er jo en følelse af enorm stor frustration, faglig utilfredsstillelse og bekymring for nogle mennesker, som vi faktisk er sat i verden for at være med til at passe på.
TV 2 har talt med seks andre socialrådgivere i Københavns Kommune, som alle bakker op:
De svageste svigtes, og selvom man gør opmærksom på det, sker der ingenting, lyder det samstemmende.
Problemet er ifølge socialrådgiverne, at der ikke kommer samme ramaskrig, når det er udsatte mennesker, der svigtes i København, som hvis det havde været vuggestuebørn eller folkeskoleelever.
- Det er jo mennesker, der kan gå til. Det kan faktisk også nogle gange være mennesker, hvor jeg kan blive en lille smule bekymret for, om de kan komme til at gøre andre mennesker noget. For det presser de her mennesker enormt meget, når de ikke får den hjælp, de har brug for, siger Lone Engels.
"Ville skamme mig"
Ifølge Ask Svejstrup fra SAND har han og hjemløseorganisationen haft jævnlige møder med kommunen, hvor han har gjort opmærksom på problemet med forsyningsforpligtelsen – uden at der er sket noget:
- Hvis jeg sad i Socialudvalget i Københavns Kommune, så ville jeg skamme mig. De har viden om, at der foregår ulovligheder, de har viden om, at de har en forsyningsforpligtelse, og alligevel vælger de at sige, at det her område vil de ikke prioritere, siger han.
Men kan du forstå, at Københavns Kommune også er i en særlig situation. Der er rigtig mange udsatte borgere og begrænset med tilbud. Måske er det meget svært for kommunen at finde de rette tilbud til de her mennesker?
- Nej, det har jeg ikke forståelse for. For når man har en forpligtelse til at levere, så skal man gøre det. Man siger jo heller ikke bare, at fordi vi ikke har pladser i folkeskolen, så er der en del børn, som ikke kan komme i skole. Så sørger man jo for at få nogle flere pladser til dem, svarer han.
En aktindsigt viser, at ventelisten det seneste år blot er vokset.
Helt præcist fra 167 ventende i januar 2023 til 177 ventende i januar 2024. Det er nogenlunde samme antal som i 2017, da problemet blev opdaget. I dag er tallet 189.
"En meget, meget alvorlig sag"
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) erkender, at politikerne har kendt til udfordringerne med forsyningsforpligtelsen i årevis:
- Det er ingen hemmelighed. (...) Alle politikere på rådhuset er bekendte med den her situation, siger hun, men understreger samtidig, at hun gør alt, hvad hun kan, for at komme til bunds i ventelisten.
Ligesom socialborgmestre har gjort før hende.
Karina Vestergård Madsen peger blandt andet på, at Københavns Kommune siden 2018 har investeret næsten 750 millioner kroner i at få botilbudskapaciteten op. Og der bygges fortsat.
Borgmesteren er dog noget mere uklar, når det kommer til at forklare, hvorfor der stadig er en venteliste, når det nu strider mod loven.
- Jeg kan hundrede procent forstå deres frustration. (...) Det er en meget kritisk situation, vi står i.(...) Men pengene er der simpelthen ikke til at købe private botilbudspladser, siger hun og fortsætter:
- Der er jo grænser for, hvor mange penge kommunerne vil bruge – også selvom der er penge i kassen.
Men dét argument holder ikke i retten, siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet:
- Økonomi kan aldrig trumfe juraen. Det er ulovlig praksis, lyder det.
Hans kollega Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, bakker op:
- Det her er en meget, meget alvorlig sag for Københavns Kommune. Man skal overholde loven, og der er ikke nogen undskyldning for ikke at stille botilbud til rådighed inden for en overskuelig tid. Man må ikke operere med en venteliste. Det følger klart af serviceloven, siger han.
Spørg Os - Afstemning
_
"Vi køber ikke pladser"
Hvis en kommune ikke selv har ledige botilbudspladser internt i kommunen, er den ifølge serviceloven forpligtet til at købe eksterne pladser. Det vil sige enten private botilbudspladser eller botilbudspladser i andre kommuner, som typisk er dyrere.
Men da TV 2 påpeger dette over for socialborgmesteren, lyder svaret, at den stigende efterspørgsel betyder, at der heller ikke er nogen pladser at købe:
- Der er ikke flere frie botilbudspladser. Du kan ikke købe en privat botilbudsplads, hvis den ikke er der, siger Karina Vestergaard Madsen.
Dét passer dog ikke, siger socialrådgiver Lone Engels:
- Når mine kolleger og jeg taler med visitationen, får vi tit den besked, at de “ikke køber pladser i øjeblikket”, eller at der er “stop for køb”, selvom der er masser af frie pladser uden for København.
Adspurgt hvorfor visitationen giver socialrådgiverne dén besked, svarer socialborgmesteren:
- Jamen, det er fordi, at der er afsat budget til, hvor mange pladser man kan købe om året.
Men det er jo ulovligt, altså hvis der er pladser, man kunne tage. Hvordan kan du stå inde for det som socialborgmester?
- Jamen jeg har jo ikke et trykkeri nede i kælderen, hvor jeg kan trykke pengene, siger hun.
En borgmester på "dybt vand"
TV 2 har gennemgået flere budgetnotater, hvor det fremgår, at forsyningsforpligtelsen de seneste syv år aldrig har været markeret som et ‘need-to’-punkt under budgetforhandlingerne. Altså som penge, der skal findes.
Jeg kan jo ikke gøre noget
Ifølge socialborgmesteren er det, fordi 'need-to'-kategorien kun kan bruges, “hvis det er en uforudset situation, eller hvis der er kommet en ny lovgivning”:
- Og det her er ikke en ny lovgivning eller en uforudset situation, og det er heller ikke noget Socialforvaltningen er overrasket over. Men det er klart, at vi ved godt, at det er en tikkende bombe, og det ville også klæde regeringen at give os muligheden for i det mindste at købe flere botilbudspladser, siger hun.
Men heller ikke dén forklaring har professor Frederik Waage meget tilovers for:
- Det giver ikke nogen mening, det borgmesteren siger. Det vil altid være "need to" at overholde loven. Også selvom det har været en praksis i årevis, at man ikke har overholdt den. Det gør det bestemt ikke bedre. (...) Borgmesteren er ude på dybt, dybt vand, siger han og fortsætter:
- Det er ikke nogen undskyldning, at der ikke er penge på kontoen. Det må i sidste instans betyde, at man enten får et underskud, eller at man får forhandlet sig frem til en løsning, som indebærer, at loven overholdes.
Efterlyser hjælp fra regeringen
I marts 2022 gik Ankestyrelsen ind i sagen, og styrelsen overvejer nu, om den skal rejse en tilsynssag. Sker det, vil borgmesteren tage affære, siger hun:
- Så går vi jo videre med den, så må vi jo i dialog også med Christiansborg, så må vi jo tale om det i økonomiudvalget. (...). Hvis der kommer et lovkrav om det, så skal man jo skaffe det, sådan er den politiske virkelighed.
Men loven siger jo netop, at I er forpligtet til at give de her pladser?
- Selvfølgelig er der løsninger, men… det kan ikke kun være sådan, at man bliver nødt til at tage pengene fra daginstitutioner, fra skoler og fra plejehjem, det kan vi simpelthen ikke. Vi bliver nødt til at få hjælp til at løse det her, siger Karina Vestergaard Madsen og peger på, at “Christiansborg må levere pengene”.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Socialministeriet, men det er ikke nået at vende tilbage inden udgivelsen af denne artikel.
Risikerer tilsynssag
I disse dage er politikerne på Københavns Rådhus ved at forhandle budgettet for 2025 og dermed også hvor mange penge, der skal afsættes til at nedbringe ventelisten.
Ifølge TV 2s oplysninger tyder intet dog foreløbig på, at der bliver afsat nok penge til, at ventelisten forsvinder.
Imens der forhandles, må Kristian Danielsen og de 188 andre udsatte borgere blot vente.
Noget Kristian Danielsen efterhånden er trænet i, siger han:
- Jeg kunne godt tænke mig at få mit eget sted. Et sted, der er stille og roligt, hvor jeg kan være mig selv og hygge og være sammen med mine venner. Men jeg kan jo ikke gøre noget.
Ankestyrelsen forventes at komme med en afgørelse i forhold til, om den vil sætte Københavns Kommune under tilsyn inden årets udgang.
