I den kommende uge forventes en række af Folketingets partier at nå til enighed om en ny politisk aftale om post.
Aftalen vil blandt andet lægge PostNord-samarbejdet i graven og fjerne flere danskeres ret til at få breve leveret i egen postkasse.
Beslutter politikerne sig for at gå videre med det aftaleudkast, som TV 2 er i besiddelse af, bliver det et farvel til en næsten 400 år gammel posttradition.
Et brev med et frimærke på er noget af det smukkeste, man kan få
Aftalen vil – som den ligger nu – betyde, at staten ikke længere er forpligtet til at sikre lige postmuligheder for alle.
Og spørger man Otto Kjærgård, redaktør på Dansk Posthistorisk Selskab, vil det give dødsstødet til både frimærket, der sælges af PostNord, og brevkulturen generelt:
- Det vil betyde farvel til den skriftlige kultur med at behandle hinanden ordentligt – modsat de korte sms’er. I breve skal man udtrykke sig mere nuanceret. Den kultur vil gå tabt, siger han til TV 2.
Den røde uniform
Postvæsenet blev født i 1624 og er altså blot et år fra at kunne fejre 400 års jubilæum.
Dengang udsendte Christian 4. "Forordning om Post-Budde" og oprettede ni postruter.
Den vigtigste af dem var mellem Hamborg og København, fortæller Eva Wistoft Andersen, museumsinspektør for Museum for Post, Tele og Kommunikation.
Her blev posten fragtet til hest, mens de resterende otte ruter var bemandet med bude til fods.
I årtierne derefter kom flere ridende postbude til – og i 1704 opstod de første beskrivelser af den siden famøse postuniform.
I en kontrakt fra 1704 står beskrevet, hvordan postbudene skal bære uniform med røde knapper og kongelige monogrammer i gul.
Frimærker, postkasser og husnumre
I 1851 kom frimærker og postkasser til, og selvom det var dybt urentabelt, oprettede man små postkontorer fordelt i hele landet.
- Selvom kontorerne typisk havde omkring 11 breve hver om dagen, mente man, at det var nødvendigt – at det ville fremme udviklingen. Det gjorde det også, siger Otto Kjærgård, redaktør på Dansk Posthistorisk Selskab.
- Med indførelsen af grundloven i 1849 blev det billigere at sende post, og man fik ens takster over hele landet. Der var pludselig lige mulighed for alle, stemmer museumsinspektør Eva Wistoft Andersen i.
Det var også for postvæsenets skyld, at man i 1859 indførte husnumre. Nu skulle det være slut med beskrivelser som "den gule gård på højre hånd".
Endnu mere effektivt blev det i 1967, da postnumrene opstod.
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
'Nu en saga blot'
Sidste år delte PostNord 177 millioner breve ud. Det er cirka 10 procent af mængden fra 2000. Den danske del af PostNord endte da også i 2022 med at præsentere et driftsunderskud på 282 millioner svenske kroner.
Otto Kjærgård medgiver, at det "nok næsten kun er frimærkesamlere og ældre mennesker," der sender hinanden breve i dag.
Men brevets deroute er ikke ensbetydende med, at det helt bør uddø. For ham er der nemlig en "fantastisk forskel" på et brev i e-boksen og et fysisk.
- Især et med et frimærke. Det lægger man mærke til med det samme og åbner som det første.
Det lyder lidt som om, at det måske mest blot er et spørgsmål om nostalgi?
- Ja, jeg er måske for gammel, men jeg holder fast i, at et brev med frimærke på er noget af det smukkeste, man kan få. Det bliver nu en saga blot.
En "langsigtet løsning"
Ifølge TV 2s oplysninger har Folketingets partier fået indtil på tirsdag til at beslutte, om de vil nikke til aftaleudkastets indhold.
TV 2 har forsøgt at få et interview med transportminister Thomas Danielsen (V). Det har han ikke ønsket at stille op til.
I stedet har han sendt et skriftligt citat, hvor han blandt andet skriver, at der er "behov for en ny langsigtet løsning".
- Det er min ambition at sikre bedre service i selv de fjerneste egne af landet.
Læs her en eksperts bud på, hvad den nye aftale vil kunne betyde for posten.
