TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Pressede pædagoger til forældre: Kan I hentes jeres børn tidligt eller lade dem blive hjemme?

Pressede dagtilbud opfordrer forældre til at passe egne børn. Det er langt fra tilfredsstillende, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der slår fast, at pasningsgarantien skal overholdes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto: Der har været tomme legepladser i en lang række daginstitutioner landet over, fordi der ikke har været nok pædagoger til rådighed.

Hvis du kan, så lad være med at aflevere dit barn i dag, eller hent dem tidligt.

Beskeder som denne har forældre fra hele landet fået fra deres daginstitutioner i løbet af de første uger af januar.

Det viser en rundspørge, som fagforeningen BUPL, der organiserer pædagoger i hele landet, har lavet.

I alt har 610 arbejdsmiljørepræsentanter fra landets daginstitutioner besvaret rundspørgen. Af dem svarer 369, at de i deres institution har oplevet ekstraordinært meget sygdom.

Jeg er ikke tilfreds med det, vi i dag leverer i vuggestuer og børnehaver

— Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister

Hver tiende af de sygdomsramte institutioner har derfor opfordret forældrene til at holde deres børn hjemme eller hente dem tidligt.

Netop denne besked fik Sarah Winther, der er generalsekretær i Forældrenes Landsorganisation, 23. november, da hun skulle aflevere sin treårige datter i Børnehuset Jordbærvangen i Smørum i Egedal Kommune.

Der var ikke nok personale, skrev institutionslederen, som bad forældrene om hjælp.

"Vi er hårdt ramt af sygdom, og vi mangler derfor halvdelen af os voksne. Hvis nogle af jer har mulighed for at holde en fridag med jeres børn eller hente tidligt, vil det være en stor hjælp. På forhånd tak og øv", stod der.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Beskeden fra Aula, som Sarah Winther fik.
Foto: Privatfoto

Bekymret for sikkerheden

Sarah Winther stod allerede med sin datter i døråbningen til Børnehuset Jordbærvangen, fordi hun ikke havde nået at læse beskeden på Aula. Hvis hun havde læst den, ville hun ikke have afleveret sin datter den dag.

- Hvis der var en alvorlig ulykke, og en var nødt til at køre på skadestuen, hvad sker der så? Det føltes også som en udmelding om, at man ikke kunne garantere ordentlig sikkerhed, siger hun til TV 2.

De to følgende dage modtog Sarah Winther samme besked
Foto: Privatfoto

Nu sidder hun med en blandet følelse af, at det er godt, at institutionen viser ansvar og beder forældrene holde børnene hjemme, hvis de ikke kan overskue dagen.

Men omvendt er hun harm over, at det kan være så besværligt at skaffe vikarer i hele landet, at institutionerne må opfordre forældrene til at holde børnene hjemme og selv passe dem. Undersøgelsen fra BUPL viser, at over halvdelen af de hårdt sygdomsramte daginstitutioner i landet har svært ved at finde vikarer.

- Jeg synes, at det er bekymrende, hvis der er daginstitutioner, som ikke kan få vikarer. Det er rart at vide, når ens børn er i institution, at der er nogle, som holder øje med dem, siger hun.

Sarah Winther sammen med sin treårige datter.
Foto: Kim Hess/ TV 2

BUPL’s formand, Elisa Rimpler, kalder det en ærgerlig nødvendighed i et overspændt system, når pædagogerne er nødt til at bede forældrene om at holde børnene væk fra institutionen.

- I sidste ende handler det om at tage hensyn til de børn, vi har ansvaret for. Det presser personalet ekstremt meget, når de mangler en kollega. Og så bliver kvaliteten herefter, siger hun til TV 2.

I Egedal Kommune, hvor Sarah Winthers datter går i børnehave, bekræfter dagtilbudsleder Line Rovelt udfordringerne med sygdom i november, som fik korthuset til at vælte.

- Institutionen var i efteråret helt ekstraordinært ramt af meget sygdom på en gang. Det er ikke en institution, der generelt har meget sygefravær eller har problemer med at få vikardækning i dagligdagen, men det var en periode med meget sygdom, der desværre også ramte vores vikarer, lyder det.

Tesfaye er utilfreds med dagtilbuddene

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at der er "store problemer", som vil tage noget tid at få løst.

- Jeg er ikke tilfreds med det, vi i dag leverer i vuggestuer og børnehaver. Der skal være flere voksne og flere uddannede i dagtilbuddene. Vi som forældre, jeg har selv en datter i børnehave, bør kunne forvente det bedste. Det er trods alt vores børn, det handler om, siger han til TV 2.

Da der er rekrutteringsudfordringer i alle velfærdssektorer, er det nu endnu mere kompliceret at finde ekstra hænder til daginstitutionerne, mener Mattias Tesfaye.

Indtil hænderne er fundet, er det kommunernes ansvar at sørge for at opretholde pasningsgarantien, og det vil staten stille penge til rådighed for, siger ministeren.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i sidste halvår af 2022 var 4240 mislykkede forsøg på at udfylde pædagogstillinger svarende til hvert tredje job i branchen.

Tallet for mislykkede rekrutteringer af pædagogmedhjælpere lød på 1100.

Mattias Tesfaye, en tredjedel af alle forsøg på at ansætte pædagoger mislykkedes. Hvad vil du gøre?

- På kort sigt handler det blandt andet om at uddanne flere voksne til pædagoger på mere fordelagtige økonomiske vilkår. På længere sigt skal vi have en diskussion i det danske samfund om, hvad vi uddanner os til. Der er for mange i dag, der uddanner sig væk fra materiale og mennesker, og for mange, som uddanner sig ind bag skrivebordene.

Ministeren peger på den nuværende plan om at indføre minimumsnormeringer fra 1. januar 2024 som et løsningsforslag på udfordringerne. Indtil da vil det være nødvendigt at gøre brug af pædagogmedhjælpere og vikarer, siger han.

Vikarer løser ikke alle problemer

Selvom det lykkes at finde vikarer, er det i sig selv ikke en holdbar løsning for landets daginstitutioner i længden, mener BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun frygter, at der går en ”særlig indsigt” i børns trivsel tabt.

- Vi ser en tendens i dag, hvor vi har svingdørsinstitutioner med mange vikarer og nye ansigter, som skaber utrolig stor usikkerhed for børnene. Pædagoger har uddannelse til at fremme børns trivsel og udvikling, men det kan ikke altid honoreres, fordi der er for mange vikarer.

For Sarah Winther handler børnepasning også om, at forældre skal kunne gå på arbejde med ro i maven. For hvis man går på arbejde og frygter, at "et barn klatrer over hegnet og forsvinder på grund af manglende opsyn", så vil det gå ud over effektiviteten i hele samfundet, mener hun.

Vi ser en tendens i dag, hvor vi har svingdørsinstitutioner med mange vikarer og nye ansigter, som skaber utrolig stor usikkerhed for børnene

— Elisa Rimpler, formand i BUPL

- Det kan være alle mulige, der opfordres til at holde børn hjemme. Også pædagoger, sygeplejersker, betjente og fængselsbetjente, som der er behov for. Så hvad er det, der ikke skal laves eller produceres den dag? Det går ud over alle, siger hun.

Regeringen lover at prioritere, at pasningsgarantien overholdes, så der ikke er nogen forældre, som skal frygte for deres arbejde på grund af pressede pasningstilbud, siger Mattias Tesfaye.

- Det er derfor, jeg som politiker er meget opmærksom på det her. Hvis folk begynder at gå på deltid eller sige sit job op for at passe sit barn, så rammer det samfundsøkonomien virkelig hårdt. Derfor er det en vigtig prioritet for os, at pasningsgarantien overholdes.

Få hænder kan have store konsekvenser

Kvalitetsfaldet i dagtilbuddene har konsekvenser både for børn og voksne, mener Line Togsverd, der er lektor på UC Syd i Kolding og forsker i børns dannelse.

- Daginstitutioner er helt centrale velfærdsinstitutioner. Det er både en central opgave at skabe gode rammer for børnene her og nu, men det skal også være et trygt sted for forældre at aflevere deres børn, mens de er på arbejde.

Hun giver også Sarah Winther ret i, at det er vigtigt, at tilliden til daginstitutionerne vedligeholdes. Falder tilliden, kan det sprede sig som ringe i vandet ud i resten af velfærden, siger hun.

- Hvis ikke forældre er trygge ved, at deres børn har meningsfulde og trygge hverdage, så kan det betyde, at velfærdssamfundet bliver udhulet. Tryghed og velfærd hænger sammen med, at vi kan gå på arbejde og være trygge ved, at vores børn trives imens.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
TV 2

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Eksperter kritiserer ny hjemløsereform

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Hjemløsereformen, der trådte i kraft for et år siden, skaber et A- og et B-hold af hjemløse og skubber de mennesker, som har det allersværest, længere væk fra hjælpen.

Det mener Charlotte Vange Løvstad, lektor ved VIA og forsker i hjemløshed, skriver DR. Hun bakkes op af flere andre eksperter på området.

500 ud af landets 6.000 hjemløse i Danmark sover hver dag på gaden, og de bliver overset i den nye reform, mener hun.

- Gadesoverne, som er nogle af de allermest udsatte mennesker, bliver ladt i stikken, fordi de ikke ønsker at komme ind på et herberg, siger hun til DR.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at reformen primært fokuserer på de hjemløse, der bor på herberg. Hun peger på at det er kommunernes ansvar at hjælpe hjemløse mennesker, uanset hvor de bor.

Knap halvdelen af alle hjemløse i Danmark bor i hovedstadsområdet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Københavns Politi efterlyser mand

Københavns Politi efterlyser Alvaro, der onsdag aften gik ukendt retning fra sin bopæl i Indre By i København.

Det skriver politiet på X.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet efterlyser Ole

Opdatering kl. 15.50

Ole er nu fundet i god behold. Politiet takker alle, der har delt deres opslag og hjulpet med at lede.

- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.

- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.

Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tidligere cheftræner slutter sig til FCK

F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.

Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.

Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange bliver gift på Københavns Rådhus

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I år har der været rekordmange vielser på Københavns Rådhus. Det skriver DR.

I løbet af 2024 er 7.947 par blevet viet, mens det i 2021 var 6.091 par.

Det er især udenlandske vielser, der trækker tallet op, skriver mediet.

- Mange steder i Europa er det lidt mere bureaukratisk, når man skal giftes. Men her i Danmark går det noget lettere. Alt er digitalt, og vi plejer at sige, at det hele kan klares inden for fem dage, siger Anders Reinholdt Jonsson, pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, til DR.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Uheld på Storebæltsbroen påvirker juletrafikken

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der er sket et uheld på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland midt på lavbroen, skriver P4 Trafik.

Der skulle holde tre biler i det højre spor, og vejhjælp er på vej.

Det betyder også, at trafikken på broen er tæt frem mod uheldet.

Uheldet sker i det tidsrum, hvor trafikken på landets veje er mest travl. Det er den mellem klokken 11 og 15.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google