Med et lille tryk sætter Mette Heramb det gennemsigtige plaster fast på skulderen.
Om lidt vil hormonerne brede sig i kroppen og dulme symptomer som hedeture, uro og humørsvingninger, der er blevet en fast del af hendes liv.
Jeg var bange for, at jeg skulle dø og efterlade min mand og mit barn
I en alder af bare 36 år er hun gået i overgangsalder.
- Det er ubehageligt, og det er jo ikke naturligt. Det kommer bag på folk, når jeg fortæller det, siger hun.
Overgangsalderen er en konsekvens af den kræftsygdom, som Mette Heramb fik i 2021.
Kræften blev opdaget, i forbindelse med at hun skulle have en spiral sat op.
- Jeg følte afmagt og angst. Jeg var bange for, at jeg skulle dø og efterlade min mand og mit barn, fortæller Mette Heramb.
Sådan gik det dog ikke. Efter både kemobehandling og strålebehandling blev Mette Heramb erklæret kræftfri i 2022.
Men sygdommen har givet hende en række senfølger.
- Jeg er kommet i overgangsalder, jeg har arvæv i underlivet og så har jeg flere ledsmerter, fortæller hun.
Dukker ikke op til screening
Mette Heramb havde tidligere i sit liv ikke reageret på indkaldelserne til screening for livmoderhalskræft, som man som kvinde bliver tilbudt hvert tredje år.
- Jeg tænkte ikke, det var relevant for mig. Samtidig ville jeg ikke op til lægen og have lavet en gynækologisk undersøgelse. Ellers tak, forklarer hun.
I dag fortryder hun, at hun ikke fulgte screeningsprogrammet.
Screening for livmoderhalskræft
Screening er et tilbud til kvinder mellem 23 og 64 år.
Screening består af en gynækologisk undersøgelse, hvor ens læge tager et celleskrab fra livmoderhalsen.
Celleskrabet bliver tjekket for HPV eller celleforandringer.
Celleforandringer kan være forstadier, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke behandles.
Hvert år bliver flere tusinde kvinder behandlet for forstadier ved en kegleoperation, hvor en kegleformet skive fjernes fra den nederste del af livmoderhalsen.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Men Mette Heramb er langt fra den eneste kvinde, der har misset screeningerne.
Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kun 47 procent af kvinder i alderen 23-29 år i Region Sjælland får lavet en celleprøve inden for et år efter indkaldelsen.
Det er den laveste deltagerprocent i landet:
- Hele landet 53 procent
- Hovedstaden 50 procent
- Sjælland 47 procent
- Syddanmark 53 procent
- Midtjylland 58 procent
- Nordjylland 59 procent
- Det er rigtig frygteligt, fordi vi ved, at også unge kvinder kan få livmoderhalskræft, siger hun.
Følger man screeningerne, er der bedre chancer for at finde forstadierne til kræft, før det når at udvikle sig, som det gjorde i Mette Herambs tilfælde.
- Hvis man finder forstadierne tidligt, så kan man lave et forholdsvist lille indgreb. Et såkaldt keglesnit, forklarer Lise Grube Larsen.
Tilbyder hjemmetest
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der årligt 320 kvinder i Danmark, som får livmoderhalskræft.
Hvert år dør 83 kvinder af sygdommen.
Livmodershalskræft i Danmark
Hvert år får 320 kvinder i Danmark livmoderhalskræft.
Sygdommen rammer hyppigst kvinder mellem 35 og 40 år.
Hvert år dør 83 kvinder af sygdommen.
Antallet af kvinder, der får livmoderhalskræft, er i dag en tredjedel af, hvad det var i 1960’erne, hvor man gradvist begyndte at screene.
Cirka halvdelen af de kvinder, der får livmoderhalskræft, er ikke blevet screenet regelmæssigt.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Kræft i livmoderhalsen kan forebygges med HPV-vaccination og screening, og ifølge Kræftens Bekæmpelse kan kombinationen af de to ting med tiden helt udrydde sygdommen.
Men det kræver, at kvinderne kommer til deres screeninger. Derfor har Region Sjælland nu indført et nyt værktøj.
HPV-vaccination
HPV er årsag til celleforandringer på livmoderhalsen.
Livmoderhalskræft kan forebygges med HPV-vaccination og screening. På sigt kan kombinationen helt udrydde sygdommen.
Blandt kvinder i tyverne er ca. 75 pct. færdigvaccinerede og ca. 90 pct. har fået første stik (årgang 1995-2001).
HPV-vaccinen beskytter ikke 100 pct. mod livmoderhalskræft. Derfor er screening også vigtig for HPV-vaccinerede kvinder.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Nemlig en selvtest, som man får tilbudt, hvis man ikke har bestilt tid til et celleskrab efter to påmindelser fra regionen.
Selvtesten kan påvise, om man har en HPV-infektion, som er det, der kan føre til celleforandringer og i værste fald livmoderhalskræft.
Symptomer på livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft giver sjældent symptomer, før sygdommen har spredt sig. Hvis der er symptomer, kan de være:
Blødning fra skeden under eller efter samleje
Vedvarende pletblødninger mellem menstruationer eventuelt forværret ved fysisk aktivitet
Blødning fra skeden efter overgangsalderen
Øget udflåd fra skeden: Klart, brunligt eller blodigt. Ofte vil det lugte dårligt.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
- Vi håber, at nogle af dem, der ikke kommer til læge, i stedet bruger den her hjemmetest og finder ud af, om de har HPV-infektion, forklarer Lise Grube Larsen.
Tester man positiv for HPV-infektion på hjemmetesten, bliver man indkaldt til et celleskrab, som kan fastslå, om der er forstadier til kræft.
Mén for resten af livet
For Mette Heramb har livmoderhalskræften haft store konsekvenser både fysisk og psykisk.
- Jeg har udviklet en form for helbredsangst. Jeg føler, at min krop har snydt mig, så jeg har svært ved at stole på dens signaler, fortæller hun.
Hun blev kræftfri i 2022, men behandlingen med især stråler har givet permanente skader.
Blandt andet har hun en del arvæv, som betyder, at hun flere gange om ugen resten af sit liv skal indføre stave i sit underliv.
- Der kan desværre ske det, at arvævet gør, at skeden klistrer sammen. Og så kan man ikke få det fra hinanden igen, hvis først den skade er sket.
- Så derfor er det rigtig vigtigt, at man bruger dem, fortæller Mette Heramb.
For at andre kvinder måske kan undgå at havne i samme situation, har Mette Heramb besluttet sig for at dele sin historie.
- Det er virkelig blevet en kæphest for mig, at alle skal komme afsted til deres screeninger. For deres og for deres familiers skyld, for det er så hårdt at skulle igennem det, jeg har været igennem, siger hun.
