Egen stue med udsigt – første etape af Region Sjællands supersygehus er klar

I disse år skyder det ene supersygehus efter det andet op i hele Danmark. Søndag var turen kommet til 1. etape af Sjællands Universitetshospital i Køge. Nemlig indvielsen af Fløj R.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Medarbejdere fra Ortopædkirurgisk Afdeling gennemgår de nye rutiner i forhold til et eventuelt hjertestop på én af de nye enestuer på Sjællands Universitetshospital.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Der har været travlhed i Fløj R på Sjællands Universitetshospital i Køge de seneste uger. En spritny bygning, der endnu dufter af ny maling. Medarbejderne fra de medicinske og kirurgiske afdelinger har på skift været inde på de nye enestuer for at øve sig i de nye rutiner.

Der er spænding og også lidt nervøsitet hos personalet.

- Vi har da sommerfugle i maven, det er jo trygt der, hvor vi er. Alt det nye, vi skal i gang med, gør, at det hele bliver lidt usikkert, fortæller Karin Jørgensen, der er serviceassistent på ortopædkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

- Jeg har da sommerfugle i maven, alt det nye, vi skal i gang med, gør, at det hele bliver lidt usikkert, fortæller Karin Jørgensen. Hun og hendes kolleger er flyttet ind på en helt ny ortopædkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Der er i alt 200 enestuer fordelt på otte etager i fløj R. Enestuerne er rummelige, og fra de store panoramavinduer er der udsigt ud over enten Køge Bugt eller ud over Sjælland, alt efter hvilken etage og side af bygningen, man befinder sig på.

På enestuerne er der eget toilet og bad til patienterne og en hvileplads til de pårørende, så de kan overnatte på stuen.

- Patienten kan hurtigt føle sig hjemme. Man vil kunne sidde tæt på vinduet og nye udsigten. Patienten har også eget badeværelse, der er indrettet til, at patienten selv kan sørge for sin personlige pleje, men der er også plads til at vi kan hjælpe, hvis der er behov for det, fortæller Lis Nøddeskou. Hun er Chefsygeplejerske på medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Enestuerne i den nye fløj er rummelige. Der er eget badeværelse og soveplads til en pårørende.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Som noget nyt er der også en computer på stuen, så journalen kan skrives sammen med patienten.

- Vi laver journalen på stuen, tæt på patienten, så patienten er med på, hvad der sker. Vi kan få computerskærmen op på patientens skærm, så de kan følge med, hvis de har lyst til det, og vi kan vise patienten røntgenbilleder eller scanningssvar, fortæller Lis Nøddeskou.

16 sygehusprojekter i Danmark

Over hele landet er der i øjeblikket gang i store sygehusbyggerier. Beslutningen om at bygge de nye store supersygehuse blev truffet helt tilbage i 2007 af den daværende VK-regering. Her blev Kvalitetsfonden oprettet, og den sikrer regionerne en medfinansiering på investeringerne på 60 procent, resten skal regionerne selv finansiere. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

- Vi laver journalen på stuen, så patienten er med på, hvad der sker. Vi kan vise patienten røntgenbilleder eller scanningssvar på den store skærm, hvis de har lyst, fortæller Lis Nøddeskou.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

I alt bliver 16 sygehusprojekter støttet, eller er blevet støttet, med midler fra Kvalitetsfonden, både helt nybyggede hospitaler, som Regionshospitalet Gødstrup ved Herning, og til- og ombygninger på eksisterende matrikler, som på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Flere af de store supersygehusbyggerier har desværre vist sig at være ramt af problemer. På Odense Universitetshospital, hvor taget er lagt forkert, er der opstået skimmelsvamp på flere etager, og der er store budgetoverskridelser og nu også vandskader på Nyt Aalborg Universitetshospital og store budgetoverskridelser på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød.

Skiftede til en totalrådgiver

På Sjællands Universitetshospital i Køge er tidsplanen skredet med to år, fordi man undervejs ændrede udbuddet og tog en totalentreprenør ind. Til gengæld holder byggeriet budgettet.

- De forsinkelser, der har været på det samlede projekt, de handler om den udbudsform, som vi havde valgt i sin tid. Vi måtte erkende, at de rådgivere, vi havde valgt, ikke kunne bringe os frem til at vi kunne få bygget det hospital, vi havde brug for, for de penge vi havde, forklarer Helle Gaub, der er projektdirektør på Sjællands Universitetshospital.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Der er 200 enestuer fordelt på otte etager i den nye fløj, der søndag blev indviet på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Derfor besluttede Region Sjælland at ændre udbudsstrategien, sådan at byggeriet blev udbudt som en totalentreprise.

- Det kostede os to år at tage projektet hjem. At få vores ønsker omformuleret til krav og få det udbudt igen. Det har været en god beslutning, det var da ærgerligt, at der gik to år af vores liv med det, men det har været tiden værd, det kan vi se nu, at vi fik faktisk dét, som vi havde brug for i forhold til antal senge, og hvordan det skulle indrettes, siger hun.

- At have en totalrådgiver på kræver, at man i nogen grad giver slip på, at man ikke kan få lov at bestemme detaljerne. Man kan som eksempel sige, at vi kan stille krav til, hvad panelerne skal kunne holde til af rengøring og stød og slag, men det er totalrådgiveren, der bestemmer hvilke paneler, der kommer på, så man giver slip på lidt medbestemmelse mod at budgettet holder, siger Helle Gaub.

- Vil der komme overraskelser, som vi har hørt om fra andre steder? Et tag, der sidder forkert og som forårsager skimmelsvamp?

- Nogle af de ting, som jeg hører om fra andre steder, er vi forbi. Vi har brugt enormt meget energi på, at gå tingene igennem. Gå alle materialer og overflader igennem for at se, om der er fejl og mangler. Selvfølgelig vil der være ting, som vi ikke har fanget og som vi skal rette efterfølgende. Men alle de kritiske ting har vi været igennem, vi har lavet en ekstra gennemgang, hvor vi har gået igennem huset med de briller, siger Helle Gaub. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

- Byggeriet har været forsinket, men vi fik faktisk dét, som vi havde brug for i forhold til antal senge, og hvordan det skulle indrettes, forklarer Helle Gaub, der er projektdirektør på Sjællands Universitetshospital.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Den nye bygning indeholder medicinske og kirurgiske afdelinger, hvor den højtspecialiserede behandling er samlet.

- Det betyder, at vi i stadig højere grad kan sikre vores patienter i Region Sjælland behandling af de specialiserede sygdomme her i regionen, det har været formålet med at bygge hele det her store universitetshospital. Alle de patienter, der tidligere tog ind til Region Hovedstaden til Rigshospitalet for at blive behandlet, de kan nu blive behandlet her i Køge, fortæller Niels Würgler Hansen, der er sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital.

- Det betyder noget for borgerne i hele Region Sjælland, også hvis man er borger i Nakskov. I stedet for at skulle til Rigshospitalet, så kan man køre til Køge. Men der er jo stadig langt, så derfor skal vi også være et universitetshospital, som vender os ud mod borgerne, som arbejder på at bringe behandlingen ud i borgernes eget hjem tættere på borgerne, og det øver vi os rigtig meget på i de her år, siger Niels Würgler Hansen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Der er langt fra den nuværende hovedindgang til den nye fløj, men driftschef Johnny Lyngård Petersen har sørget for, at der er rigeligt med serviceguider som Signe Ørby, der kan hjælpe patienterne frem og tilbage i hospitalets golfvogne.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Der er langt fra den nuværende hovedindgang til Fløj R, i alt drejer det sig om 380 meter. Indtil den nye hovedindgang står færdigt, vil der være ekstra personale til at hjælpe patienter og pårørende med at komme over til den nye bygning:

- Det er langt, det er vi klar over, så dét, vi har gjort, er, at vi har forøget antallet af serviceguider, så vi kan hjælpe folk, der er lidt udfordret og gangbesværede og tilbyde dem en tur i den her golfbil, man kan også blive kørt i en almindelig kørestol, siger Johnny Lyngård Petersen, der er driftschef på Sjællands Universitetshospital.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Det er første skridt på en stor rejse. Det er en begyndelse på en helt ny fremtidens Sjællands Universitetshospital, siger Niels Würgler Hansen, der er sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital.
Foto: Eva Højrup - TV2 ØST

Region Sjællands nye superhus bygges i flere etaper, nu går byggeriet af de næste to fløje i gang.

- Det nye byggeri rummer nye operationsstuer, en større intensivafdeling, og det giver nogle helt andre muligheder for at være universitetshospital end det, vi har lige nu. Så det er første skridt på en stor rejse. Det er en begyndelse på et helt ny fremtidens Sjællands Universitetshospital, som vi har brugt rigtig mange år på at opbygge. Nu begynder de fysiske rammer at tilpasse sig, at vi inde i sjælen føler, at vi er et universitetshospital, siger Niels Würgler Hansen.

De næste fløje på supersygehuset skal stå helt færdig i løbet af 2025 og klart til at tage i brug i 2026. Supersygehuset kommer til at koste i alt fem milliarder kroner. 

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2 ØST
Supersygehuset i Køge bliver nu sendt i udbud igen
Det største spadestik til fremtidens universitetshospital er taget: - Det er en vigtig milepæl
Se billederne: Sådan skal universitetshospitalet se ud

Seneste nyt

Kommune udskyder åbning af millionbyggeri få uger før indvielse

Arkivfoto af Københavns Rådhus
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden 2018 har Københavns politikere arbejdet for byggeriet af et nyt og topmoderne Center for Diabetes og Hjertesygdomme i hovedstaden.

I 2019 lød bevillingen til byggeriet på 102,6 millioner kroner, og nu - præcis fem år senere - står lokalerne endelig klar.

Men nu er det slet ikke sikkert, at de åbner. Det skriver Ekstra Bladet.

Den nye sundhedsreform betyder nemlig, at diabetesområdet flyttes fra kommunerne til regionerne, og derfor har Københavns Kommune ikke længere brug for centret. Hvert fald ikke fra 2027 eller 2028, når sundhedsreformen træder i kraft.

Derfor frygter kommunen, at de, hvis centret åbnes, skal forære både grund og bygning til regionen, når ansvaret flytter hænder.

Link kopieret!

FC Nordsjælland skal spille mod den engelske storklub Liverpool

I den første kamp i turneringen spillede de mod klubben Norwich
Foto: FC Nordsjælland

Onsdag skal FC Nordsjælland spille mod et af de helt store engelske fodboldhold.

De skal nemlig møde selveste Liverpool FC på udebane.

Det sker som en del af Premier League Cup, der er en turnering for spillere under 21 år. I alt deltager16 klubber, der spiller med i Premier League, samt 16 andre europæiske storklubber - herunder FC Nordsjælland.

Der er kampstart i aften klokken 20.

Link kopieret!

Politiet efterlyser 43-årig mistænkt gerningsmand

Foto: Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi efterlyser den 43-årige Erol Iljazovski, som de mistænker står bag frihedsberøvelse og grov vold mod en kvinde i Ishøj i november. Efterforskerne søger desuden et vidne – en midaldrende kvinde i en lille hvid bil – som fredag morgen/formiddag 15. november kørte den forurettede kvinde fra Q8 på Ishøj stationsvej til Brøndby.

Link kopieret!

Jeppe Kofod får nyt job

Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har fået nyt job. Han indtræder 10. december som "uafhængigt" medlem af et tilsynsråd i det statsejede ukrainske selskab NPC Ukrenergo, der er Ukraines pendant til danske Energinet. Det skriver Kofod i et opslag på LinkedIn.

Link kopieret!

Solsorte døde på stribe af virus: Nu lysner det

DOF BirdLife vurderer, at den myggeoverførte Usutu-virus har kostet 100.000 danske solsorte livet over de seneste par måneder. 

Men nu lysner det, fortæller Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

- Siden det store antal tilfælde i juli, august og september, er antallet af henvendelser faldet. Det skyldes med stor sandsynlighed, at myggene er gået i vinterdvale, og derfor ikke spreder virusset mere i år, siger han.

DOF BirdLife har tidligere fortalt, at de har modtaget over 1.000 indberetninger fra borgere og myndigheder, der har set syge eller døde solsorte.

Det dødelige Usutu-virus overføres til fugle via myggestik og rammer især drosler og kragefugle. Solsorten er særlig følsom overfor virusset, mens langt de fleste fuglearter øjensynlig ikke udvikler usutufeber.

Og selvom virusset kan bluse op igen, skal vi ikke forvente, at solsorten helt forsvinder fra Danmark.

- Umiddelbart er forventningen, at den kan bluse op igen til næste år. Det er en stor del af bestanden, der har mistet livet, men der er stadig mange solsorte, så det er ikke sådan, den er forsvundet, fortæller Knud Flensted.

Link kopieret!

Robert Hansen er blevet anholdt

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen er onsdag formiddag blevet anholdt.

Det bekræfter hans advokat, Erbil Kaya, over for flere medier.

Ifølge Ekstra Bladet og Se og Hør er der planlagt et grundlovsforhør i sagen torsdag morgen.

Københavns Politi bekræfter over for de to medier, at man vil fremstille en person i grundlovsforhør torsdag morgen i Retten på Frederiksberg. Politiet oplyser ikke identiteten på vedkommende.

Link kopieret!

Aldrig har der været flere tomme butikslokaler i hovedstaden

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Står du og drømmer om et butikslokale i hovedstaden så er der nok at vælge imellem.

Faktisk har der aldrig været et større udbud af butikslokaler, eller sagt på en anden måde - så har der aldrig været så mange tomme erhvervslokaler rundt i hovedstaden.

Det skriver Erhvervsmægleren Ejendomstorvet.dk.

I alt er der i skrivende stund udbudt 74.500 kvadratmeters butikslokaler i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Amager.

Det svarer til 25 Føtex-supermarkeder - eller godt og vel 10 fodboldbaner.

- Vores data går tilbage til 2003, og vi har aldrig før registreret så stort udbud i kvadratmeter i hovedstaden, siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.

TV 2 Kosmopol har tidligere fortalt, hvorfor flere og flere butikslokaler står tomme, samt hvad det betyder for vores hovedstad. Det kan du læse mere om her.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google