Ny lægeuddannelse hitter - politiker er optimistisk for fremtiden

Den nye lægeuddannelse i Region Sjælland ser ud til at komme godt fra start. Der er dog en meget langsigtet vej til at få løst problemet med lægemangel i regionen.

Der stor lægemangel i Region Sjælland, men nu kan en mulig løsning være på vej.

Det håber politikerne i regionen i hvert fald på.

For den nye lægeuddannelse i Region Sjælland har vist sig at være lidt af et hit. Den har nemlig fået flere ansøgere, end der er plads til.

I alt har 3.233 ansøgere søgt ind på lægeuddannelsen, som har til huse hos Sjællands Universitetshospital i Køge.

quote Vi er optimistiske

Anne Møller Ronex (RV)

Det skaber stor optimisme blandt politikerne i Region Sjælland, fortæller Anne Møller Ronex (RV), der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

- Vi er optimistiske, siger hun og fortsætter:

- Vi synes i sig selv, at det er glædeligt, at så stor en procentdel faktisk har søgt lægeuddannelsen i Region Sjælland som deres første prioritet. Det er at sige, at man har mod på det og gerne vil det her.

Hele 350 ansøgere havde skrevet uddannelsen i Køge allerøverst på ansøgningsskemaet.

Der er dog kun 110 pladser på uddannelsen.

Tålmodige i regionen

Chefen for uddannelsen i Køge, Marit K. Bucarella, understreger, at vi endnu ikke ved, om det er lokale eller folk udefra, der er optaget på den nye uddannelse.

- Vi tror, at der er mange, der er her, og som gerne vil blive her. Det er dem, der rigtig gerne vil blive i Region Sjælland, og ikke vil flytte til København, Odense, Aarhus, Aalborg, siger hun.

Chefen for uddannelsen i Køge, Marit K. Bucarella, glæder sig over de mange ansøgere til uddannelsen.
Chefen for uddannelsen i Køge, Marit K. Bucarella, glæder sig over de mange ansøgere til uddannelsen.
Foto: Lauge Germundsson/TV 2 Øst

Formodningen er, at det er lokale, der kommer fra Region Sjælland, og som ser en fremtid her.

Det satser Anne Møller Ronex (R) også på.

- Jeg tror alt i alt, at det vil give os en gevinst. Når man har været herude og arbejdet i flere år, så bliver der også skabt relationer. Måske har man mødt sin partner herude, og nogle har måske endda fået børn, der gør, at man gerne vil blive boende i hvert fald i nærområdet, siger hun.

Hun frygter ikke, at de nye ansøgere vil flytte væk.

- Der vil altid være en udveksling på den måde. Nogle vil søge væk, og vi vil få nogle andre. Det er det lange træk, vi arbejder med. Vi er tålmodige her i Region Sjælland, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_


Valgte at blive væk fra København

En af de studerende, der selv har stået i en valgsituation, er Stefan Degn Sørensen.

Han skal til at starte på 9. semester på sin medicinuddannelse, der afvikles i Køge. For ham var spørgsmålet om uddannelsens placering helt afgørende.

- Jeg diskuterede med min kæreste, om vi skulle flytte til København, fordi det var nærmere studiet. Men så så jeg muligheden for at læse her i Køge, og så blev vi enige om at blive i Køge. Boligsituationen er bedre her, og det er lettere at stifte familie i Køge, siger han.

Stefan Degn Sørensen har aktivt valgt at blive i Køge, og færdiggøre sin uddannelse til læge her.
Stefan Degn Sørensen har aktivt valgt at blive i Køge, og færdiggøre sin uddannelse til læge her.
Foto: Lauge Germundsson/TV 2 Øst

Han tror samtidig ikke, at han ville have fået nogen tilknytning til Region Sjælland, hvis han havde læst i København.

- Hvis jeg havde taget hele kandidatuddannelsen i København, så havde jeg jo ikke den samme tilknytning til Køge Sygehus, som jeg har nu. Og så var jeg helt sikkert blevet i København, siger han.

Den nye uddannelse begynder den 2. september.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik